Gå til hovedindhold

Erfaringsblade

Erfaringsbladene kan søges frem ved at anvende filtreringen bygningsdel, materiale og problem og dernæst indkredse emnet ved hjælp af drop down menuerne. Det er også muligt at fritekstsøge på eksempelvis enkeltord eller udgivelsesåret for et blad.
Filtrér og find erfaringsblade

Mappen indeholder erfaringsblade om forhold vedrørende grønne tage, tagterrasser og parkeringsdæk opbygget på flade tage med tagmembraner under grønne tage samt tagterrasser over parkeringsdæk.

inkl. moms 330 kr.
Revner i sokkelpuds

Revner i sokkelpuds på letklinkerblokke

I nybyggede huse viser der sig undertiden lodrette revner i pudsen på sokler muret i letklinkerblokke relativt kort tid efter, at de er opført...
Publiceret
09. december 2018
ID
(12) 18 12 09
Udbrændt tagkonstruktion

Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse

I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse) skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger...
Publiceret
06. december 2018
ID
(22) 18 12 06
Betondæk med taghaver

Betondæk med taghaver og opholdsarealer over uopvarmede kældre

Det er igennem de senere år blevet almindeligt i navnlig større bebyggelser at anlægge opholdsarealer (fx taghaver og legepladser) på betondæk over uopvarmede kældre – ofte parkeringskældre. I flere tilfælde er det konstateret, at der er trængt vand igennem konstruktionen. I bladet omtales de vigtigste forhold for at undgå vandgennemtrængning.
Publiceret
25. juni 2018
ID
(23) 18 06 25
Støbeskel, Korrosion, udfældning

Støbeskel i betonkonstruktioner – planlægning og udførelse

Når støbeskel i betonkonstruktioner med tæthedskrav ikke bliver tætte, udløser det ofte ekstraudgifter til afhjælpning. Udgifterne er meget større, end hvis støbeskellene var projekteret og udført tætte ved opførelsen. I dette erfaringsblad redegøres der for planlægning og udførelse af tætte støbeskel.
Publiceret
07. marts 2018
ID
(29) 18 03 07
CE-mærkning

Byggevarer og CE-mærkning – valg af egnede byggevarer

Op mod 80% af alle byggevarer CE-mærkes. Dette erfaringsblad giver en indføring i, hvordan byggevaremarkedet fungerer efter indførelsen af CE-mærket, og hvordan køberen sikrer sig, at relevante krav til byggevarerne er opfyldt.
Publiceret
05. juni 2017
ID
(99) 17 06 05
tagterrasse

Skimmelvækst – på kolde loftflader under ældre tagterrasser

Tagterrasser i ældre ejendomme har ofte et pladsstøbt betondæk med et vandtætnende lag af fx støbeasfalt. Under dækket er der ofte ingen eller kun ringe isolering med eller uden dampspærre. Konstruktionen vil om vinteren give anledning til et højt fugtniveau på undersiden og dermed risiko for skimmelvækst. I dette erfaringsblad behandles problemstillingen, og der gives forslag til løsninger.
Publiceret
01. juni 2017
ID
(23) 17 06 01
påføring af curingmembran på et nyudstøbt terrændæk

Udtørringsbeskyttelse af nystøbt beton

Revnedannelser og porøse overflader på nye betonkonstruktioner skyldes blandt andet for hurtig udtørring. I bladet gennemgås forskellige metoder til udtørringsbeskyttelse af beton og årsager til revnedannelser.
Publiceret
13. december 2016
ID
(29) 16 12 13
Huse i Grønland

Krybekældre i Grønland – fundering, dræning, isolering, fugt og ventilation

I Grønland er krybekældre på grund af terrænforholdene en meget anvendt funderingsmetode, men der konstateres ofte skimmelvækst – i såvel selve krybekælderen som inde i bygningen på den nederste del af ydervæggens inderside. I erfaringsbladet omtales de særlige forhold, som skal tilgodeses ved konstruktion af krybekældre under grønlandske forhold.
Publiceret
23. juni 2016
ID
(19) 16 06 23
Vandbelastet sokkel

Vandbelastede sokler – tæthed og bortledning af overfladevand

Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang kan medvirke til beskadigelse af terrændæk – ofte med fugtfølsomme gulve på strøer – når vand er trængt gennem en utæt sokkel ved kraftig nedbør. I det følgende er erfaringsbladene om „Niveaufri adgang og terrændæk“ og „Vandbelastede sokler med terrændæk“ suppleret med forslag til udførelse af tætte sokler.
Publiceret
20. juni 2016
ID
(13) 16 06 20
kældergulve fugtsikring og varmeisolering

Kældervægge og -gulve – fugtsikring og varmeisolering

Ved isolering af kældervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat. Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne af isoleringsmaterialer og grundmursplader, fx med hensyn til tilbagefyldningsmateriale, brug af geotekstil, fugtisolering af fundamentsklods og kældervæg samt udførelse af dræn. I dette erfaringsblad beskrives fugtpåvirkninger, -mekanismer og materialer samt forskellige metoders anvendelse i bygninger med kældervægge udført af beton, letklinkerbeton og fundamentsblokke.
Publiceret
14. november 2015
ID
(19) 15 11 14
Hindring af fugtopstigning fra underliggende jordlag

Opfugtet betonplade i terrændæk – undersøgelse og renovering

Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag.Herved er konstateret fugtproblemer.I erfaringsbladet beskrives undersøgelser, som kan bidrage til beslutningsgrundlaget for valg af effektive og holdbare løsninger samt forslag til udbedring af skader.

Publiceret
12. december 2014
ID
(13) 14 12 12
Langtidsmålinger udføres med sensorer

Langtidsmåling af fugtforhold – i bygninger og bygningskonstruktioner

Fugtgener og fx skimmelvækst medfører ofte interesse for – gennem en længere periode – at registrere temperatur og relativ luftfugtighed (RF) i en bygning eller fugtindholdet i et materiale i en bygningskonstruktion. I erfaringsbladet beskrives metoder og udstyr til langtidsmåling af dels bygningers indeklima, dels fugtindhold i træ og beton.
Publiceret
05. oktober 2014
ID
(99) 14 10 05
Totaloverdækning, fugtkriterier og risikovurdering

Fugtkriterier og risikovurdering – ved nybyggeri og renovering

I de senere år er der i mange tilfælde konstateret skimmelvækst – ved både nybyggeri og bygningsrenovering – såvel inden som umiddelbart efter ibrugtagning. Problemet kan oftest henføres til utilstrækkelig udtørring af materialer og bygningsdele i byggeperioden. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer håndteres i byggeriets forskellige faser – herunder udarbejdelse af en fugtstrategiplan og anvendelse af særligt fugtsagkyndige i forbindelse med udførelsen.
Publiceret
28. december 2012
ID
(99) 12 12 28
Metalsålbænk

Sålbænke i murværk

Uhensigtsmæssig udformning af sålbænke medfører ofte misfarvninger og skader på det underliggende murværk, fx udkrystalliserede salte, frostsprængte sten og fuger. I erfaringsbladet gennemgås typiske skader ved sålbænke udført af mursten (rulskifter), beton, klinker, skifer og metal samt hvor, der forudsættes opmærksomhed for at sikre funktion og holdbarhed.

Publiceret
19. juli 2012
ID
(31) 12 07 19
Kolde gulve og fugtgener ved udkragede betonaltandæk

Udkragede betonaltandæk – kolde gulve og fugtgener

Ved udkragede betonaltandæk konstateres ofte kolde loft- og gulvoverflader, hvilket har indflydelse på såvel indeklima som energiforbrug. I erfaringsbladet gennemgås temperatur-, fugtforhold og kuldebroer i altankonstruktioner af beton.

Publiceret
19. august 2010
ID
(23) 10 08 19
Forside af visualiseringsværktøjet byg-erfa.dk/udtoerring

Udtørring af byggematerialer – forenklet metode til vurdering af udtørringstid

Det er ofte vanskeligt at bedømme hvor lang udtørringstid byggematerialer har behov for inden ibrugtagning, hvis efterfølgende fugtgener skal undgås.

Publiceret
27. maj 2010
ID
(99) 10 05 27
Resultat af revneudbedring

Revner i bygninger – udbedring i beton og murværk

De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet. Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner.

Publiceret
28. april 2008
ID
(29) 08 04 28
Nyopført bygning med frit vand på det omgivende terræn

Vandbelastede sokler ved terrændæk – terrænforhold og niveaufri adgang

Kraftige byger kombineret med øget bebyggelse i lavtliggende områder og uhensigtsmæssige faldforhold på omgivende terræn har bevirket, at sokler i terrændæk i større omfang end tidligere udsættes for vandtryk. Bygningsreglementernes krav om niveaufri adgang ved adgangsdøre har desuden medført, at terrændækket ofte er "presset ned i terrænet" - og dermed øges risikoen for fugtskader efter vandindtrængning gennem soklen.

Publiceret
30. oktober 2007
ID
(13) 07 10 30
Betonkonstruktion med tydelige tegn på rusten armering

Betonskader – undersøgelse og reparation

Revner, afskalninger og større nedfaldne stykker fra en bygning med armerede betonkonstruktioner er tegn på, at der behov for udbedringer for at sikre bygningens funktionsduelighed.

Publiceret
28. december 2006
ID
(99) 06 12 28
Fugtmålinger i beton

Fugtindhold i beton og murværk – måling og fejlkilder

Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og behandlinger samt tilstødende trækonstruktioner. Derfor anvendes fugtmålinger i beton og murværk til at klarlægge skadeårsager, afsløre og bedømme risiko for fugt- og svampeskader samt vurdere udtørring efter vandskader. I dette erfaringsblad beskrives forskellige typer fugtmåleres muligheder og begrænsninger, fx fugtfølere, kapacitive målere og dataloggere.
Publiceret
05. maj 2005
ID
(99) 05 05 05
boring i galvaniserede stolper risiko for hydrogen eksplosion

Galvaniserede, lukkede stolper nedstøbt i beton – risiko for eksplosion

Som følge af en personulykke gøres hermed opmærksom på risikoen for eksplosion ved boring i galvaniserede stolper, der er nedstøbt i beton. På baggrund af efterfølgende undersøgelser i tilsvarende bærende konstruktioner beskriver dette erfaringsblad dels årsagen til eksplosionen, dels hvordan fremtidige ulykker undgås.
Publiceret
09. april 2005
ID
(29) 05 04 09
Stikledning på kloakrør

Tilslutning af stikledninger til hovedkloak

Ved dårligt udførte tilslutninger til hovedkloakker - fx påhugning og indskruning - er der konstateret svækkelser og revnedannelser, og dermed utætheder og risiko for vandindtrængen og udsivning af spildevand, samt rotteproblemer. De tidligere anvendte metoder er både utidssvarende og vanskelige at udføre. I dette erfaringsblad gennemgås, hvordan tilslutningen udføres korrekt på både beton- og plastledninger.

Publiceret
09. marts 2004
ID
(50) 04 03 09
Sammenbyggede enfamiliehuse

Lydisolerende dobbeltvægge af letbeton – lejlighedsskel i sammenbyggede enfamiliehuse

Dette erfaringsblad beskriver principper for udførelse af lejlighedsskel og angiver eksempler på, hvordan bygningsreglementets krav opfyldes, fx ved at undgå "faste forbindelser" mellem de to vægdele eller utætheder ved gennemføringer i væggene, flanketransmission via ydervæg eller transmission via tagrum.
Publiceret
07. maj 2003
ID
(22) 03 05 07
Parkeringsdæk med betonsten

Parkeringsdæk med betonsten – vandtæthed og forskydning i belægning

I de senere år har tage over butikscentre og tilsvarende bygninger i stort omfang været udnyttet til parkering. I sådanne dæk observeres undertiden, at der i belægningerne opstår forskydninger, som kan forplante sig til membranen og give anledning til utætheder. I dette erfaringsblad beskrives en række forhold, der skal tages hensyn til ved projekteringen, samt de særlige hensyn der skal tages ved vedligeholdelse af denne form for belægning.

Publiceret
16. december 2002
ID
(23) 02 12 16
Skade på klinkegulv / flisegulv lagt med cementmørtel

Keramiske fliser og klinker – lægning af gulve i cementmørtel

I dette blad gennemgås både årsager til skader og korrekte udførelsesmetoder ved fastholdelse af gulvbelægninger med traditionel cementmørtel. Der er desuden en kort omtale af brugen af fleksible eller kemikaliebestandige klæb samt gulvbelægninger i vådrum.
Publiceret
01. marts 2001
ID
(43) 01 03 01
Uhensigtsmæssig oplagring af pvc-rør

Beton- og pvc-ledninger i jord – Modtagekontrol, lægning, samling og kontrol

I dette BYG-ERFA blad gennemgås modtagekontrol, lægning, samling og kontrol af ledningssystemer udført af beton og pvc.

Publiceret
13. maj 2000
ID
(50) 00 05 13
Betonoverflade hvor betonhuden er fjernet ved blæserensning med sand

Rensning af betonoverflader til overfladebeskyttelse med maling

Ved overfladebeskyttelse med maling indgår den forudgående rensning af betonoverfladen som en vigtig proces ved både nybyggeri og renovering. Indledningsbilledet viser en betonoverflade, hvor betonhuden er fjernet ved blæserensning med sand. Dette BYG-ERFA blad gennemgår de forskellige rensemetoder, og der gives vejledning i valg af metode i konkrete situationer.

Publiceret
21. december 1999
ID
(49) 99 12 21
Vedhæftningssvigt mellem slidlag og underlag i industrigulve

Industrigulve. Vedhæftningssvigt mellem slidlag og underlag

Eksempel på vedhæftningssvigt som følge af utilstrækkelig komprimering af slidlagsbetonen. Det ses, at komprimeringen kun har været effektiv i slidlagets øverste tredjedel. I dette BYG-ERFA blad omtales de hyppigste årsager til vedhæftningssvigt, og der gives anvisninger på, hvorledes de kan undgås.
Publiceret
27. september 1999
ID
(43) 99 09 27
betonplade i en terrændækkonstruktion

Fundering af terrændæk

Sætninger i jordlagene under et terrændæk kan forårsage alvorlige bygningsskader. Dette blad redegør for, hvilke forundersøgelser der bør gennemføres, og hvilke krav der må stilles til de underliggende jordlag og til terrændækkets opbygning.
Publiceret
19. april 1999
ID
(13) 99 04 19
Anvendelse af flydemørtler

Flydemørtelgulve – Beskrivelse, udfaldskrav og kontrol, forbehandling og arbejdsudførelse

Anvendelse af flydemørtler som slid- eller afretningslag på et underliggende betonlag bliver mere og mere almindeligt inden for industri- og institutionsbyggeri. Dette blad gennemgår på de to første der de punkter, der som minimum bør indgå i den projekterendes beskrivelse, herunder udfaldskrav og kontrolforanstaltninger. Sidst i bladet omtales i hver sit afsnit forbehandling af betonunderlaget og udførelse af selve afretningslaget.
Publiceret
30. november 1998
ID
(43) 98 11 30
Revner i vægge

Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer

I meget af det småhusbyggeri, der er opført med indvendig bagmur og/eller skillevægge af etagehøje letbetonelementer, er der efter få års forløb konstateret mange og delvis systematisk placerede revner. Dette BYG-ERFA blad behandler disse forhold og den bygningsfysiske baggrund.

Publiceret
22. september 1998
ID
(22) 98 09 22
Afløbsledning

Udskiftning af rør i afløbsledninger

I ledningssystemer skal alle reparationer udføres, så ledningens tæthed og fleksibilitet ikke forringes. Udskiftning af defekte eller beskadigede rør skal derfor udføres, så samlingerne mellem nye og gamle rør både er tætte og fleksible.

Publiceret
30. juni 1998
ID
(50) 98 06 30
Korroderet armering i beton

Skader på og reparation af dæklag over armering i beton

Et hyppigt forekommende skadesymptom på armerede betonkonstruktioner er revner og dæklagsafsprængninger over armeringen. Årsagen hertil er, at armeringen korroderer som følge af, at betonen har mistet sin beskyttende evne på grund af, at betonen karbonatiserer, og/eller at chlorider er trængt ind til armeringen.

Publiceret
25. juni 1998
ID
(29) 98 06 25
Overfladebehandling af beton med spuling

Brydning af beton

Ved ombygning/reparation af betonkonstruktioner kan en brydning af beton blive nødvendig. I dette blad sammenfattes i skemaform de mange krav og hensyn, som skal overvejes, inden arbejdet iværksættes.

Publiceret
28. maj 1998
ID
(29) 98 05 28
Forankring og stabilisering af småhuse

Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton

Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk anvendelige løsninger for huse bygget med letbeton med lav egenvægt.
Publiceret
13. december 1996
ID
(29) 96 12 13
Stabilitet af småhus - manglende stormfasthed

Statik i stabile småhuse

Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse i de stabiliserende bygningsdele.

Publiceret
10. december 1996
ID
(29) 96 12 10
Småhuse

Typiske svigt i småhuses stabilitet

I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.

Publiceret
09. december 1996
ID
(29) 96 12 09
Måling af tør malings lagtykkelse

Lagtykkelse af maling på træ og beton

Et teknisk hjælpemiddel til måling af tør malings lagtykkelse er dette transportable instrument. Gennem malingen fræser det en 1 mm Ø kegleformet fordybning, som udmåles med et indbygget mikroskop. Med apparatet kan det færdige malingsresultat kontrolleres.
Publiceret
20. maj 1996
ID
(31) 96 05 20
Påsprøjtning af pH-indikatoren phenolphtalein

Bestemmelse af malings evne til opbremsning af betoncarbonatisering

Den almindelige test til påvisning af carbonatiseret beton er påsprøjtning af pH-indikatoren phenolphtalein. Farves en brudflade lilla, er betonen i fladen ikke carbonatiseret.

Publiceret
23. februar 1996
ID
(29) 96 02 23
Frilagt armering i bærende bjælke

Vurdering af armeringsjerns rustgrad

Korrosion af armeringsjern er på grund af de mulige konsekvenser for de statiske forhold den farligste af de nedbrydningsmekanismer, som kan forekomme i armerede betonkonstruktioner. Ved tilstandsbeskrivelser er det derfor vigtigt at bestemme armeringens rustgrad.  Imidlertid er det yderst vanskeligt med ord entydigt at beskrive armeringsjerns tilstand.

Publiceret
22. december 1994
ID
(29) 94 12 22
Dæk i parkeringskælder med saltudfældninger og revner med rust

Forebyggelse og vurdering af chloridbelastning af beton

Skader som følge af chloridangreb på armeringsjern er stadig et af de alvorligste problemer på armerede betonkonstruktioner. Allerede inden der er synlige symptomer, kan chloridangrebet - i form af armeringskorrosion - være langt fremskredent. Ved reparation eller vedligehold af et betonbygningsværk er det nødvendigt at bestemme chloridindholdet i forbindelse med tilstandsvurderingen.
Publiceret
30. juni 1994
ID
(29) 94 06 30
Korrosionskader på væg i et parkeringsanlæg

Katodisk beskyttelse af chloridbelastet jernbeton – Parkeringsanlæg

Betonkonstruktionerne i parkeringsanlæg er ofte udsat for en stor chloridbelastning, hvilket kan give anledning til omfattende armeringskorrosion. Traditionelt er korrosionsskadede betonkonstruktioner blevet repareret ved borthugning af chloridholdig beton, afrensning af armeringen, eventuelt overfladebehandling af armeringen og en afsluttende udstøbning med reparationsmørtel/beton. Erfaringer viser, at denne traditionelle betonreparation generelt har en begrænset holdbarhed.
Publiceret
02. november 1993
ID
(29) 93 11 02
Afskalning af maling

Klimaforhold og maling

Hvis der males på udvendige flader i de fugtige og kolde måneder, kan en maling ikke forventes at opnå den optimale styrke, sejhed eller vedhæftning, og resultatet bliver dermed utilfredsstillende. Svarer luftfugtighed og temperatur ikke til hærdebetingelserne for den anvendte maling, bliver filmdannelsen ufuldstændig, og malingen kan i værste fald falde eller børstes af.

Publiceret
02. september 1993
ID
(49) 93 09 02
Mikrofoto af brandskadet beton

Lokale brandskader på armeret beton

Armeret beton, som udsættes for brandpåvirkning, kan skades, selv om armeret beton, rigtigt dimensioneret og udført, regnes blandt de brandsikre byggematerialer. Efter lokal brand i et bygværk af armeret beton kan visse områder af betonen og dens armering være så ødelagt, at der skal ske udskiftning.
Publiceret
08. juni 1993
ID
(29) 93 06 08
Beton udsat for aggressive gasser

Smuldring af beton, udsat for aggressive gasser

I betonnormen fremhæves det, at der forekommer særligt aggressive miljøer, for hvilke normen ikke foreskriver de forholdsregler, der kan tages for at sikre bestandigheden af betonen. Erfaringen viser, at betonen smuldrer over beholderens væskestand, medens der ikke finder en synlig forvitring af betonen sted under beholderens væskestand. Derfor ledes opmærksomheden umiddelbart hen på tilstedeværelse af aggressive gasser.

Publiceret
07. juni 1993
ID
(50) 93 06 07
Grubetæring i chloridholdig beton

Reparation af chloridholdig beton

Chlorider kan initiere korrosion af armeringen. Ved forkert valg af reparationsmetode, kan igangværende korrosion fortsætte trods reparationen, eller korrosion kan starte i andre områder af konstruktionen.

Publiceret
04. november 1992
ID
(29) 92 11 04
Vedhæftningssvigt i et vandret støbeskel

Betonreparationer – Vedhæftningssvigt

I forbindelse med betonrenovering består en stor del af arbejdet i at afhugge det skadede område og udfylde det med en reparationsmørtel. Imidlertid må flere af disse reparationer laves om pga. manglende vedhæftning mellem reparations- og underlagsbetonen.

Publiceret
31. august 1992
ID
(29) 92 08 31
Afskalning og buledannelse på malet betongulv

Overfladebehandling af betongulve

Undertiden ses det, at en tilsyneladende korrekt udført overfladebehandling på et betongulv efter kortere eller længere tids forløb, ved normal anvendelse, revner, buler eller skaller af. Det betyder, at en reparation af en skadet overfladebehandling, udover reparationsudgifter, belastes med ekstra omkostninger i form af produktionsforstyrrelser og udgifter til nedtagning og genopstilling af udstyr og inventar.

Publiceret
30. marts 1992
ID
(43) 92 03 30