Klimaskærmens lufttæthed

Byggetekniske erfaringsblade - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

Ved at forbedre lufttætheden i forbindelse med renovering kan der opnås dels reduceret energiforbrug dels komfortmæssige fordele, fx højere temperatur på overfladerne og mindre træk. Det er dog ikke altid, at indsatsen forbedrer lufttætheden i praksis – ofte konstateres at tætheden forringes. I…
Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer. Gennem „trin-for-trin-illustrationer“ vises 27 bygningsdetaljers udførelse i praksis. Beskrivelserne supplerer BYG-ERFA bladet „Dampspærrer –…
I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer. Desuden omtales forskellige typer dampspærrer og deres egenskaber - som supplement til erfaringsbladet ”Dampspærrer – monteringsdetaljer”. Billedet viser samling af dampspærremembran…
Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.…
Ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er det vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. 
Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. Ved nybyggeri, hvor der arbejdes systematisk med tætheden, kan de fleste opfylde det nugældende krav i BR10. I 2015 og 2020 skærpes tæthedskravet væsentligt og dermed også kravene til projektering og udførelse. De…
Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.
Utætte samlinger mellem dampspærrer og med andre materialer kan medføre fugtskader, trækgener og øget varmetab. Utætte samlinger skyldes ofte svigt i vedhæftning, fx uforenelighed mellem tætningsmiddel og kontaktflader eller brud i tætningsmidlet.
Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.
Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener.
Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab.
Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd - resultere i både trækgener og unødigt varmetab.
I mange nyere boliger i flere etager er gulvoverfladen ved yderdøre og vinduespartier kolde. Årsagen er ofte, at der ikke er lufttæt under dør- eller vindueshullet i facaden, og kold luft fra isoleringen i ydervæggen trækkes ind under gulvene.
I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.
Kuldebroer i fundamenter og terrændæk kan være årsag til en væsentlig del af en bygnings samlede varmetab. Kuldebroer ved rørgennemføringer i terrændæk og fundamenter under indvendige skillevægge har - i modsætning til randfundamenters isoleringsforhold - kun haft begrænset opmærksomhed.
I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne.
Ældre vinduer med et lag glas kan få bedre varme- og lydisolerende egenskaber, hvis der monteres forsatsrammer indvendigt.
Dette BYG-ERFA blad behandler det grundlæggende problem: kondensdannelsen - og anviser dels hvordan den kan begrænses i eksisterende fryserum, dels hvordan nogle af ulemperne kan undgås ved projektering og udførelse af nye fryserumskonstruktioner.

Byggeanvisninger

Billedfrise

Byggeskadefonden vedr. Byfornyelse - BvB

Danmarks Tekniske Universitet - DTU

Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut - DBI

Dansk Standard - DS

Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd  - GSO

Ministerier og styrelser

Murerfagets Oplysningsråd - MURO

Statens Byggeforskningsinstitut - SBi

Tagpapbranchens Oplysningsråd - TOR

Træinformation

Øvrige forlag

Organisationer mv.