Klimaskærmens lufttæthed

Byggetekniske erfaringsblade - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

Ved at forbedre lufttætheden i forbindelse med renovering kan der opnås dels reduceret energiforbrug dels komfortmæssige fordele, fx højere temperatur på overfladerne og mindre træk. I erfaringsbladet gennemgås, hvilke krav – afhængigt af renoveringens omfang – der kan stilles til lufttæthed, og…
Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer.
I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.
Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.
Ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er det vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. I erfaringsbladet omtales brand- og fugttekniske forhold ved indbygning af såvel halogen- som LED-armaturer.
Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. I erfaringsbladet behandles forhold, der har indflydelse på lufttætheden – i både nye og eksisterende bygninger.
Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.
Utætte samlinger mellem dampspærrer og med andre materialer kan medføre fugtskader, trækgener og øget varmetab. I erfaringsbladet redegøres for årsager til svigt i samlinger med fugemasse, folieklæber, fugebånd og tape, samt hvordan disse svigt kan undgås.
Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.
Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener. I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.
Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt…
Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd - resultere i både trækgener og unødigt varmetab. Utæthederne kan desuden i uheldige tilfælde medføre fugtskader i de omgivende bygningsdele. I dette erfaringsblad gennemgås…
I mange nyere boliger i flere etager er gulvoverfladen ved yderdøre og vinduespartier kolde. Årsagen er ofte, at der ikke er lufttæt under dør- eller vindueshullet i facaden, og kold luft fra isoleringen i ydervæggen trækkes ind under gulvene.
I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.
Kuldebroer i fundamenter og terrændæk kan være årsag til en væsentlig del af en bygnings samlede varmetab. Kuldebroer ved rørgennemføringer i terrændæk og fundamenter under indvendige skillevægge har - i modsætning til randfundamenters isoleringsforhold - kun haft begrænset opmærksomhed.
I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad…
Ældre vinduer med et lag glas kan få bedre varme- og lydisolerende egenskaber, hvis der monteres forsatsrammer indvendigt. I dette erfaringsblad beskrives de mest almindelige forsatsløsninger, samt hvor såvel projekterende som udførende skal være opmærksomme for at opnå de ønskede forbedringer.
Dette BYG-ERFA blad behandler det grundlæggende problem: kondensdannelsen - og anviser dels hvordan den kan begrænses i eksisterende fryserum, dels hvordan nogle af ulemperne kan undgås ved projektering og udførelse af nye fryserumskonstruktioner.

Byggeanvisninger

Billedfrise

Byggeskadefonden vedr. Byfornyelse - BvB

Danmarks Tekniske Universitet - DTU

Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut - DBI

Dansk Standard - DS

Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd  - GSO

Ministerier og styrelser

Murerfagets Oplysningsråd - MURO

Statens Byggeforskningsinstitut - SBi

Træinformation

Øvrige forlag

Organisationer mv.