Indeklima i småhuse

Byggetekniske erfaringsblade - videoklip - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

Bladet beskriver, hvordan der måles radon i bygninger. Hvilke målemetoder der benyttes, hvor mange målere der skal anvendes, og hvor de skal placeres. Desuden beskriver bladet, hvilke krav der stilles til måleperioden, for at resultatet kan bruges til at bestemme estimeret årsmiddelværdi i en bolig…
Enhver bygning har sin egen lugt af mennesker, mad, rengøringsmidler, parfume mm. Af og til er der fremmede lugte, som ikke kan identificeres. Lugtesansen advarer os mod lugte, der gør os utilpasse eller i værste fald kan være sundhedsskadelige at indånde. I dette erfaringsblad gennemgås nogle…
PCB kan ikke ses, lugtes eller smages. Til brug for de indledende luftundersøgelser beskriver erfaringsbladet, hvornår der er begrundet mistanke om PCB i indeluften i en bygning – og dermed risiko for utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold – og hvordan det afklares.
Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.
Landsdækkende undersøgelser viser, at cirka 350.000 bygninger i Danmark har for højt radonniveau i indeklimaet – de fleste er enfamilie-, række- eller kædehuse.
Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag.Herved er konstateret fugtproblemer.I erfaringsbladet beskrives undersøgelser, som…
I BR10 kræves indstrømning af radon i nye bygninger begrænset – og desuden anbefales gennemført særlige foranstaltninger i ældre bygninger. Det mest effektive er et radonsug, som kan transportere radonholdig luft i jorden under en bygning gennem et rør til afkast over taget. I erfaringsbladet…
Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. I erfaringsbladet behandles forhold, der har indflydelse på lufttætheden – i både nye og eksisterende bygninger.
Sortsværtning i boliger skyldes partikler, fx svævestøv, som afsættes på vægge, lofter og andre overflader.Misfarvningerne kan opstå – hurtigt eller efter lang tid – afhængig af partikelkilde og særlige forhold i boligen. Langsom sortsværtning (termisk) kan ofte henføres til partikelafsætning på…
Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.
Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. I erfaringsbladet gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske…
Dårlig lugt, dug på ruderne og skimmelvækst i boliger skyldes ofte utilstrækkelig ventilation.
Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener. I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.
Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt…
Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. I dette erfaringsblad informeres generelt om skimmelsvampe – og gener som følge heraf.
Energiruder erstatter i stadigt større omfang almindelige termoruder i forbindelse med reparationer og bygningsfornyelse. Med bygningsreglementernes nye energibestemmelser [1] skærpes kravene til energiforbrug og dermed energieffektivitet for de enkelte bygningsdele.
I dette erfaringsblad omtales de mest almindelige årsager til lugtgener, og hvordan de kan undgås ved såvel korrekt projektering og arbejdsudførelse som jævnlig rengøring. Lugtgener kan også forårsages af utilstrækkelig tilføring af vand til gulvafløbet i forbindelse med daglig brug, således at der…
I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.
Længerevarende kondens på ruder i trævinduer kan give anledning til både vækst af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk. På termoruder forekommer kondens på den indvendige side - ofte i længere perioder om vinteren - fx hvis indeklimaet er for fugtigt. På energiruder ses kondens på den udvendige…
Ældre vinduer med et lag glas kan få bedre varme- og lydisolerende egenskaber, hvis der monteres forsatsrammer indvendigt. I dette erfaringsblad beskrives de mest almindelige forsatsløsninger, samt hvor såvel projekterende som udførende skal være opmærksomme for at opnå de ønskede forbedringer.
Når det pludseligt i klart solskin i forsommeren begynder at dryppe fra loftet i bygninger med kolde eller varme tage, kan årsagen meget vel være sommerkondens. Dette BYG-ERFA blad beskriver fænomenet sommerkondens i kolde og varme tage. Endvidere angives metoder til løsning af problemet.

Videoklip

Installation af ventilation med varmegenvinding. Videncenter for energibesparelser i bygninger
 

Byggeanvisninger

Billedfrise

Byggeskadefonden

Byggeskadefonden Vedrørende Bygningsfornyelse - BvB

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg

Danmarks Tekniske Universitet - DTU (+DTH)

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - DBI

Dansk Standard - DS

Ministerier og styrelser

Murerfagets Oplysningsråd - MURO

Skimmel.dk

Statens Byggeforskningsinstitut - SBi

Teknologisk Institut - TI

Videncenter for energibesparelser i bygninger

Øvrige forlag

 

Organisationer mv.