Gå til hovedindhold

Fugtmåling i beton og murværk

Kapacitiv fugtmåler i brug på fugtskadet konstruktion

Kapacitiv fugtmåler i brug på fugtskadet konstruktion.

Fugt i bygningsdele af beton eller murværk påvirker fugtfølsomme belægninger og overfladebehandlinger og er medvirkende årsag til vækst af skimmelsvampe. Pålidelige fugtmålinger er nødvendige for at klarlægge skadeårsager, bedømme risiko for fugt- og svampeskader samt dokumentere udtørring efter fugtstandsende indgreb og vandskader. Erfaringsbladet beskriver forskellige typer fugtmåleres muligheder og begrænsninger.

Indledning

Fugtmålinger i beton, tegl og andre uorganiske materialer anvendes til at diagnosticerefugtskader eller dokumenterevirkningen af fugtstandsende tiltag.1-3 Målinger benyttes ligeledes til at vurdere risikoen for skader på fugtfølsomme belægninger eller overfladebehandlinger i forbindelse med nybyggeri eller udtørring efter vandskader.4, 5 Måling af fugtindhold er forbundet med en vis usikkerhed. Pålidelige måleresultater og en korrekt vurdering forudsætter, at brugeren har kendskab tilmåleudstyrets muligheder, begrænsninger og fejlkilder.

Der skal foretages et tilstrækkeligt antal målinger for at få kendskab til lokale variationer i konstruktionen. I massivt murværk kan fugtindholdet variere betydeligt overtværsnittet. Ved murtykkelser over 35 cm (1½ sten) giver fugtmåling fra overfladen med håndholdte instrumenter ingen information om fugtindholdet i midten af konstruktionen.

Fugtforholdene kan også variere betydeligt over året, så det kan være nødvendigt at gentage målingerne. Ved udtørringsforløb skal der måles, indtil der er opnået fugtligevægt med omgivelserne, eller der er nået en fastsat grænseværdi. Man skal især være opmærksom på forekomst af salte, som påvirker de fleste typer måleinstrumenter.Tabel 1 giver en oversigt over de enkelte målemetoders muligheder og begrænsninger.

Egenskaber for metoder til fugtmåling i beton og murværk

Tabel 1. Egenskaber for metoder til fugtmåling i beton og murværk.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.