Gå til hovedindhold

Fugtmåling i træ og tagkonstruktioner

Måling med modstandsmåler i sternbræt

Måling med modstandsmåler i sternbræt.

Skader i bygningsdele af træ og i tagkonstruktioner er ofte relateret til fugtindholdet. Pålidelige fugtmålinger er nødvendige for at klarlægge skadeårsager, bedømme risiko for svampeskader samt dokumentere udtørring efter fugtstandsende indgreb og vandskader. Erfaringsbladet beskriver fugtmålere til træ og træbaserede materialer samt retningslinjer for at undgå fejlmålinger.

Indledning

Skader på bygningsdele af træ er ofte relateret til fugtindholdet.1-4 Ved systematiske fugtmålinger kan man vurdere, om der er risiko for angreb af råd, svamp, skimmelvækst og insekter i træ eller træbaserede materialer.5, 6 Fugtmålinger kan også afgøre, om træets fugtindhold er passende for overfladebehandling, indbygning eller anvendelse i forhold til risiko for fugtbevægelser, fx i gulve.7-9

Målinger er også påkrævede for at dokumentere fugtindholdet i en tagkonstruktion i forbindelse med efterisolering. I varme tage medfører for højt fugtindhold i isoleringen under en tagmembran kraftig forringelse af varmeisoleringsevnen.10 I kolde tage kan højt fugtindhold i et træbaseret underlag medføre udvikling af trænedbrydende svampe.11

Måling af fugtindhold er forbundet med en vis usikkerhed. Pålidelige måleresultater og en korrekt vurdering forudsætter, at brugeren har kendskab til måle udstyrets muligheder, begrænsninger, fejlkilder og teorien bag dets virkemåde. Man skal især være opmærksom på forekomst af salte, som påvirker de fleste måleinstrumenter. Der skal foretages et tilstrækkeligt antal målinger for at få kendskab til lokale variationer i konstruktionen.

Fugtforholdene kan variere betydeligt over året, så det kan være nødvendigt at gentage målingerne på forskellige årstider. Fugtforholdene i isolering i flade tage og parallel-tagkonstruktionerne kan variere over døgnet pga. solindstråling, så det kan være nødvendigt at planlægge udførelse af målinger i forhold til dette. Ved udtørringsforløb skal der måles, indtil der er opnået fugtligevægt med omgivelserne, eller at der er nået en fastsat grænseværdi.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.