Gå til hovedindhold

Erfaringsblade

Erfaringsbladene kan søges frem ved at anvende filtreringen bygningsdel, materiale og problem og dernæst indkredse emnet ved hjælp af drop down menuerne. Det er også muligt at fritekstsøge på eksempelvis enkeltord eller udgivelsesåret for et blad.
Facade, hvor isoleringen bag beklædningen er ødelagt af orangemyrer, der har etableret et bo

Skadedyr i bygninger

Bygninger virker tiltrækkende som levested for en række dyrearter, hvoraf nogle kan skade bygningen eller kan forårsage andre problemer...
Publiceret
06. april 2019
ID
(99) 19 04 06
Forhindring FO1, hvor der sidder en genstand fast i en samling

Tv-inspektion af afløbssystemer

Tv-inspektion er en metode til at undersøge tilstanden af både gamle og nye ledningsanlæg og til at bestemme årsagen til driftsforstyrrelser og tilstopninger...
Publiceret
05. april 2019
ID
(50) 19 04 05
Ledningsbrud i afløbssystem

Fornyelse af afløbssystemer

Mange danske kloaksystemer er i så dårlig stand, at de vil falde sammen, hvis de ikke bliver fornyet i løbet af få år...
Publiceret
04. april 2019
ID
(50) 19 04 04
Revner i hjørner ved skalmure

Revner i hjørner ved skalmure pga. temperatur- og fugtbevægelser

I udvendigt murværk kan der forekomme lodrette revner ved hjørner. Revnerne ses mest, hvor der er anvendt stærke mørtler, og hvor bagvæggen er af beton...
Publiceret
03. april 2019
ID
(21) 19 04 03
Fugtskjolder, saltholdig væske fra MgO-vindspærreplader

Renovering af ydervægge hvor MgO-plader er vindspærre

I lette ventilerede ydervægge blev der fra ca. 2010 til ca. 2014 anvendt MgO-plader, der senere viste sig uegnede, fordi de opsuger fugt fra udeluften...
Publiceret
02. april 2019
ID
(21) 19 04 02
To dampspærrer

To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

To dampspærrer (af og til betegnet dobbelt dampspærre) kan forekomme i lagdelte konstruktioner ved både renovering og nybyggeri...
Publiceret
12. december 2018
ID
(39) 18 12 12
Tagterrasse

Tagterrasser – opbygning, membraner og materialer

I dette blad redegøres for principper ved opbygning af tagterrasser, fx konstruktionsopbygning, membrantyper og valg af isoleringsmaterialer...
Publiceret
11. december 2018
ID
(23) 18 12 11
Tagterrasser

Tagterrasser – inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve

Ved tagterrasser konstateres der ofte vandindtrængen fordi inddækningshøjden mod dør- og facadepartier er for lav...
Publiceret
10. december 2018
ID
(23) 18 12 10
Revner i sokkelpuds

Revner i sokkelpuds på letklinkerblokke

I nybyggede huse viser der sig undertiden lodrette revner i pudsen på sokler muret i letklinkerblokke relativt kort tid efter, at de er opført...
Publiceret
09. december 2018
ID
(12) 18 12 09
Krybekælder

Krybekældre – ombygning til terrændæk

Ønsket om energibesparelser har medført, at der igennem de senere år er efterisoleret mange træbjælkelag over udeluftventilerede krybekældre...
Publiceret
08. december 2018
ID
(22) 18 12 08
Afrensning af tage

Fiberarmerede cementbaserede tagplader – afrensning og malebehandling

Fiberarmerede cementbaserede tagplader kan friskes op med maling, men kun hvis pladerne er i god stand...
Publiceret
07. december 2018
ID
(47) 18 12 07
Udbrændt tagkonstruktion

Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse

I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse) skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger...
Publiceret
06. december 2018
ID
(22) 18 12 06
radonmåler - sporfilmdosimeter

Radon – målemetoder og vurdering

Bladet beskriver, hvordan der måles radon i bygninger. Hvilke målemetoder der benyttes, hvor mange målere der skal anvendes, og hvor de skal placeres. Desuden beskriver bladet, hvilke krav der stilles til måleperioden, for at resultatet kan bruges til at bestemme estimeret årsmiddelværdi i en bolig eller i en bygning, som er omfattet af det nationale referenceniveau.
Publiceret
28. juni 2018
ID
(99) 18 06 28
kollapset nyopført mur

Midlertidig afstivning af murværk – vægge af mursten og blokke

Murværk under opførelse har ringe styrke, især indtil mørtlen er hærdet. Der kan forekomme kollaps, hvis der ikke bliver udført en tilstrækkelig afstivning. I dette erfaringsblad beskrives, hvordan murede vægge af såvel mursten som blokke afstives midlertidigt, indtil de er afstivet af andre permanente konstruktioner. Bladet angiver også retningslinjer for, hvordan stabiliteten sikres i praksis.
Publiceret
27. juni 2018
ID
(21) 18 06 27
genbrug af mursten

Genbrug af mursten – begrænsninger og anvendelsesmuligheder

Dette erfaringsblad beskriver anvendelsesmulighederne for genbrugte mursten, og hvordan de gamle produktionsmetoder, den tidligere anvendelse og påvirkninger - sammen med nye byggeteknikker - giver begrænsninger i anvendelsen af stenene.
Publiceret
26. juni 2018
ID
(21) 18 06 26
Betondæk med taghaver

Betondæk med taghaver og opholdsarealer over uopvarmede kældre

Det er igennem de senere år blevet almindeligt i navnlig større bebyggelser at anlægge opholdsarealer (fx taghaver og legepladser) på betondæk over uopvarmede kældre – ofte parkeringskældre. I flere tilfælde er det konstateret, at der er trængt vand igennem konstruktionen. I bladet omtales de vigtigste forhold for at undgå vandgennemtrængning.
Publiceret
25. juni 2018
ID
(23) 18 06 25
Støbeskel, Korrosion, udfældning

Støbeskel i betonkonstruktioner – planlægning og udførelse

Når støbeskel i betonkonstruktioner med tæthedskrav ikke bliver tætte, udløser det ofte ekstraudgifter til afhjælpning. Udgifterne er meget større, end hvis støbeskellene var projekteret og udført tætte ved opførelsen. I dette erfaringsblad redegøres der for planlægning og udførelse af tætte støbeskel.
Publiceret
07. marts 2018
ID
(29) 18 03 07
kollaps, renovering, bygningskonstruktioner

Kollaps i forbindelse med renovering – skærpet opmærksomhed er påkrævet

I de kommende år står vi over for renovering af en stor, ældre bygningsmasse, blandt andet for at reducere energiforbruget. Mange af disse opgaver omfatter indgreb i de bærende konstruktioner, hvor det kræver specialviden at afgøre, om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionens sikkerhed. Dette blad beskriver, hvordan aktørerne i renoveringssager især kan bidrage til, at de nødvendige forholdsregler tages, så risikoen for ulykker mindskes.
Publiceret
06. marts 2018
ID
(29) 18 03 06
Brandsikring, etageadskillelser, lydisolering, ombygning, renovering

Brandsikring og lydisolering af træetageadskillelser – ombygning og renovering

Ved renovering og ombygning af eksisterende ældre byggeri ses der desværre mange uhensigtsmæssige indgreb/ændringer af den klassiske etageadskillelse med træbjælkelag. Dette erfaringsblad beskriver, hvordan ny brandsikring og lydisolering kan udføres korrekt for eksisterende ældre træetageadskillelser.
Publiceret
05. marts 2018
ID
(23) 18 03 05
regnskærm af skærmtegl

Vindspærrer af uorganiske pladematerialer i lette ventilerede ydervægge

I lette ventilerede ydervægge konstateres det undertiden, at regnvand passerer igennem regnskærmens spalter og trænger ind til – og også ofte gennem – vindspærren. Bladet beskriver, hvordan en vurdering af forskellige typer regnskærmes grad af åbenhed kan hjælpe med til at vælge den rigtige vindspærre i den aktuelle situation.
Publiceret
27. november 2017
ID
(21) 17 11 27
nedstyrtet altan

Tilstandsvurdering af altaner – svigt i altaner med indstøbte stålprofiler

Udbredt korrosion af indstøbte stålprofiler i udkragede betonaltaner kan medføre fare for personskade, fordi altanen kan kollapse, eller der kan falde løse betonstykker ned. Erfaringsbladet beskriver skader, typer af svigt, tilstandsvurdering og udbedringsmetoder.
Publiceret
26. november 2017
ID
(23) 17 11 26
Nedbrudt facadepuds

Tagmembraners tilslutning til ydervægge – udformning af inddækninger

I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, hvor tagmembraner støder til ydervægge.I dette blad redegøres der for højder og montering af inddækninger, når tagmembraner sluttes til forskellige typer ydervægge.
Publiceret
25. november 2017
ID
(37) 17 11 25
Stråtag med lille hældning

Stråtage – taghældning, opbygning og afstandskrav

Hvis et stråtag skal have en lang levetid, er det en forudsætning, at det er tækket på den rigtige måde med sunde, tørre materialer, og at det har en hældning på minimum 45°. Hvis hældningen er for lav, vil taget få en kortere levetid, fordi fugten trænger ind i stråtaget, og er det først opfugtet, vil det efter en periode falde sammen og rådne op på ganske kort tid.
Publiceret
24. november 2017
ID
(47) 17 11 24
faldstamme

Renovering af faldstammer

QRenovering af faldstammer er et forholdsvist nyt marked i hastig vækst. Derfor findes der ikke regler, der kan sikre bygherrer, at den faldstammerenovering, de får udført, lever op til nogle kvalitetskrav, og at levetiden på faldstammen forlænges. I dette erfaringsblad beskrives de forskellige renoveringsmetoder på markedet, hvordan der vælges mellem metoderne, samt hvilket tilsyn og kontrol der er nødvendigt for at sikre, at kvaliteten af det færdige arbejde lever op til forventningerne.
Publiceret
23. november 2017
ID
(50) 17 11 23
maling af trævindue

Litoponeholdig maling på udvendigt træværk – konsekvenser og afhjælpning

Når malebehandlingen på ældre træværk pludselig skaller af kort tid efter vedligeholdelse, kan det skyldes, at den gamle maling indeholder litopone. Desværre er litopone ikke umiddelbart synlig, men dens tilstedeværelse kan indebære, at det gamle træværk kun ser nymalet ud i nogle få måneder; malingen skaller, og træunderlaget er ikke længere beskyttet.
Publiceret
22. november 2017
ID
(41) 17 11 22
hus med ikke-bærende skalmur

Lette bærende facadeelementer – pas på ved udskiftning af vinduer

Mange typehuse fra 1960’erne og 1970’erne er udført med lette træskeletelementer i hele eller dele af facaden. I forbindelse med udskiftning af vinduerne ses der jævnligt eksempler på, at de bærende sidekarme bliver skåret over og fjernet. Dette erfaringsblad gennemgår den typiske opbygning af disse konstruktioner og nævner de forholdsregler, man skal tage i forbindelse med vinduesudskiftninger.
Publiceret
21. november 2017
ID
(31) 17 11 21
Brændt installationsskab

Brandtætninger – ved gennembrydning af brandklassificerede bygningsdele

I tilfælde af brand kan gennemføringer,der ikke er udført korrekt, udgøre en stor risiko for brand- og røgspredning. Selv små huller kan medføre røgspredning på grund af det forhøjede lufttryk i rummet, hvor det brænder.
Publiceret
20. november 2017
ID
(39) 17 11 20
Lugt i bygninger

Lugt i bygninger – kilder til lugt og fjernelse af lugt

Enhver bygning har sin egen lugt af mennesker, mad, rengøringsmidler, parfume mm. Af og til er der fremmede lugte, som ikke kan identificeres. Lugtesansen advarer os mod lugte, der gør os utilpasse eller i værste fald kan være sundhedsskadelige at indånde. I dette erfaringsblad gennemgås nogle overordnede retningslinjer for, hvordan ubehagelige lugte i bygninger kan identificeres, håndteres og fjernes.
Publiceret
06. juni 2017
ID
(99) 17 06 06
CE-mærkning

Byggevarer og CE-mærkning – valg af egnede byggevarer

Op mod 80% af alle byggevarer CE-mærkes. Dette erfaringsblad giver en indføring i, hvordan byggevaremarkedet fungerer efter indførelsen af CE-mærket, og hvordan køberen sikrer sig, at relevante krav til byggevarerne er opfyldt.
Publiceret
05. juni 2017
ID
(99) 17 06 05
Brandteknisk lukning af spalter

Brandteknisk lukning af spalter mod hulrum – ved renovering og merisolering af tagpaptage

I de senere år er der i en række tilfælde opstået brand ved renovering eller merisolering af tagpaptage. Bladet beskriver en brandteknisk tæt lukning af spalter med mineraluld og en brandhæmmende fugemasse.
Publiceret
04. juni 2017
ID
(37) 17 06 04
tagterrasse

Skimmelvækst – på kolde loftflader under ældre tagterrasser

Tagterrasser i ældre ejendomme har ofte et pladsstøbt betondæk med et vandtætnende lag af fx støbeasfalt. Under dækket er der ofte ingen eller kun ringe isolering med eller uden dampspærre. Konstruktionen vil om vinteren give anledning til et højt fugtniveau på undersiden og dermed risiko for skimmelvækst. I dette erfaringsblad behandles problemstillingen, og der gives forslag til løsninger.
Publiceret
01. juni 2017
ID
(23) 17 06 01
Fuge mistænkt for at indeholde PCB

PCB i byggematerialer – undersøgelser og faldgruber

PCB er en gruppe stoffer på Stockholm-konventionens liste over verdens 12 værste miljøgifte. Erfaringsbladet giver et overblik over de materialer og emner, som skal undersøges for PCB, når en bygning screenes.
Publiceret
11. marts 2017
ID
(99) 17 03 11
Fjernelse af asbest

Asbest – sundhedsfare og vejledning i arbejde med asbest

Asbest er en fællesbetegnelse for en særlig type naturligt forekommende mineraler, der på grund af let formbarhed, stor styrke og modstandsdygtighed over for varme har været et meget anvendt materiale inden for en lang række industrier og håndværk, herunder også inden for byggeriet. Dette erfaringsblad gør rede for sundhedsskaderne ved arbejdet med asbestholdige materialer, og hvilke foranstaltninger, der skal tages ved planlægning og håndtering af arbejde med asbest.
Publiceret
10. marts 2017
ID
(99) 17 03 10
Blæredannelse på malede overflader

Blæredannelse på malede overflader – forebyggelse og udbedring

Når f.eks. vinduer og døre bliver vedligeholdt med maling, kan det ske, at der opstår blærer kort tid efter, at malearbejdet er afsluttet - til betydelig ærgrelse for både maler og kunde. Blærerne betegnes af og til som ”mystiske”, fordi såvel projekterende som udførende mener at de har gjort, hvad de kunne for at undgå vanskeligheder.

Publiceret
08. marts 2017
ID
(49) 17 03 08
kollapset tag

Store træspær – tværafstivning af tagkonstruktioner

Manglende tværafstivning af spærene i store tagkonstruktioner, særligt ved anvendelse af spær med løs top har de senere år resulteret i flere tilfælde, hvor tage på både supermarkeder og staldbygninger er kollapset, eller har fået store deformationer. Dette blad redegør for principperne for det afstivende system.
Publiceret
07. marts 2017
ID
(47) 17 03 07
Installationer i varme tage

Installationer i varme tage – en risikofyldt løsning som bør undgås

De skærpede energikrav til bygninger i kombination med de gældende krav til fald på tagfladen har medført, at der i varme tage ofte anvendes meget store isoleringstykkelser - typisk 400-500 mm. De store isoleringstykkelser frister til indbygning af installationer. Det må der dog advares imod, da fx vedligehold og reparation af installationerne, rensning af ventilationsrør etc. bliver en meget krævende opgave.
Publiceret
06. marts 2017
ID
(37) 17 03 06
Stor varmtvandsbeholder

Varmt brugsvand i større anlæg – bakterievækst, vandkvalitet og temperatur

I boligbebyggelser, institutioner, svømmehaller og andre bygninger med større anlæg til varmt brugsvand kan der forekomme sundheds- og driftstekniske problemer. Varmt vand, som ikke er varmt nok, medfører bakterievækst - fx Legionella - som i de senere år har forvoldt øget antal sygdomstilfælde og dødsfald. I erfaringsbladet gennemgås funktionskrav til anlæg for varmt brugsvand, hyppige fejl og afhjælpning, samt hvordan anlæggene kontrolleres og vedligeholdes.
Publiceret
05. marts 2017
ID
(53) 17 03 05
Ekstensivt grønt tag

Grønne tage – membraner, dræning, isolering, vækstlag, brandsikkerhed og vedligehold

Grønne tage nævnes ofte i forbindelse med forventede fremtidige klimaforandringer med hyppigere og kraftigere regnskyl, da de blandt andet har til formål at optage en del af regnvandet og forsinke vandafledningen fra taget.
Publiceret
17. december 2016
ID
(27) 16 12 17
Arkitektonisk stram kantløsning

Afdækning af formure – ved tilslutning til flade tage uden udhæng

I de senere år er der konstateret adskillige tilfælde af vandindtrængen ved skalmures afslutning til tagkonstruktioner med lav hældning. I dette erfaringsblad omtales, hvorfor løsningen er sårbar, og hvilke forhold som må iagttages, hvis risiko for vandindtrængen skal minimeres.
Publiceret
16. december 2016
ID
(27) 16 12 16
skolefløj fra 1968 med elastiske fuger både ud- og indvendigt

PCB i indeluften – undersøgelser, vurdering og faldgruber

PCB kan ikke ses, lugtes eller smages. Til brug for de indledende luftundersøgelser beskriver erfaringsbladet, hvornår der er begrundet mistanke om PCB i indeluften i en bygning – og dermed risiko for utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold – og hvordan det afklares.
Publiceret
15. december 2016
ID
(99) 16 12 15
revner i bunden af udkraget murværk

Murværk på konsoller – forebyggelse af revner og fugtproblemer

Konsoller i murværk er ofte placeret tæt ved hjørner, hvilket kan medføre revner i murværket. Erfaringsbladet illustrerer kompleksiteten ved anvendelse af murværk ophængt på konsoller. Det fremgår af bladet, at der ved projektering kræves en betydelig indsigt i både byggetekniske og statiske forhold.
Publiceret
14. december 2016
ID
(21) 16 12 14
påføring af curingmembran på et nyudstøbt terrændæk

Udtørringsbeskyttelse af nystøbt beton

Revnedannelser og porøse overflader på nye betonkonstruktioner skyldes blandt andet for hurtig udtørring. I bladet gennemgås forskellige metoder til udtørringsbeskyttelse af beton og årsager til revnedannelser.
Publiceret
13. december 2016
ID
(29) 16 12 13
Fundament hvor fugtspærren ikke er ført under bagmur

Fugtspærrer – udførelsesdetaljer ved nybyggeri

Dette blad beskriver udførelse af bygningsdetaljer ved en bygnings fundament for at modvirke fugtopstigning i vægge.
Publiceret
02. september 2016
ID
(21) 16 09 02
Udvendigt efterisoleringssystem

Udvendig (efter)isolering – tegl-, beton- og letbetonvægge med puds på isolering

Ældre bygninger med ydervægge af tegl, beton og letbeton lever sjældent op til aktuelle varmeisoleringskrav eller forventninger til indeklima og komfort. I erfaringsbladet omtales fordele og ulemper ved udvendig isolering med puds – herunder de særlige brandtekniske forhold ved anvendelse af skumplastisolerin
Publiceret
01. september 2016
ID
(21) 16 09 01
termografi af lufttæthed i ældre bygninger

Lufttæthed i ældre bygninger – efter renovering og fornyelse

Ved at forbedre lufttætheden i forbindelse med renovering kan der opnås dels reduceret energiforbrug dels komfortmæssige fordele, fx højere temperatur på overfladerne og mindre træk. I erfaringsbladet gennemgås, hvilke krav – afhængigt af renoveringens omfang – der kan stilles til lufttæthed, og hvordan den kan opnås. Desuden angives, hvor der forudsættes opmærksomhed, og hvordan forholdene kan kontrolleres.
Publiceret
31. august 2016
ID
(99) 16 08 31
Forebyggelse af brand i fredet bygning ved renovering

Byggearbejde og brandværn – ældre bygninger

En del af de brande, der forekommer i ældre – herunder fredede – bygninger, opstår i forbindelse med større eller mindre ombygninger, renoveringer og andre bygningsarbejder.
Publiceret
30. august 2016
ID
(99) 16 08 30
Rulskifte udsat for vejrlig

Rulskifte – afdækning af fritstående mur

Oversiden af murværk skal beskyttes mod nedbør, og som afslutning – fx af sålbænke og fritstående mure – anvendes blandt andet et rulskifte. Rulskifte udsat for vejrlig er en sårbar konstruktion, og der ses ofte skader som følge af fejl ved projektering og udførelse. I bladet beskrives, hvordan rulskiftet sikres længst mulig levetid ved anvendelse af glidelag, fugtstandsende lag i muren og indlagte metalløskanter under fugtspærren.
Publiceret
29. august 2016
ID
(20) 16 08 29
Huse i Grønland

Krybekældre i Grønland – fundering, dræning, isolering, fugt og ventilation

I Grønland er krybekældre på grund af terrænforholdene en meget anvendt funderingsmetode, men der konstateres ofte skimmelvækst – i såvel selve krybekælderen som inde i bygningen på den nederste del af ydervæggens inderside. I erfaringsbladet omtales de særlige forhold, som skal tilgodeses ved konstruktion af krybekældre under grønlandske forhold.
Publiceret
23. juni 2016
ID
(19) 16 06 23
Udbredelsen af en tagbrand

Undertage i etageejendomme – sikring mod brandspredning

Brande i bygninger spreder sig sjældent længere end til den brandmæssige enhed, hvori den er startet – fx en lejlighed, et kontor eller en butik – og her er det muligt at standse og slukke branden uden at den nødvendigvis er altødelæggende for bygningen.
Publiceret
22. juni 2016
ID
(27) 16 06 22
Indvendig efterisolering

Brandsikring ved indvendig efterisolering af ydervægge

Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum. I erfaringsbladet beskrives krav til de anvendte isoleringsmaterialers og beskyttende beklædningers brandtekniske egenskaber i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mindre end 22 meter over terræn.
Publiceret
21. juni 2016
ID
(21) 16 06 21
Vandbelastet sokkel

Vandbelastede sokler – tæthed og bortledning af overfladevand

Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang kan medvirke til beskadigelse af terrændæk – ofte med fugtfølsomme gulve på strøer – når vand er trængt gennem en utæt sokkel ved kraftig nedbør. I det følgende er erfaringsbladene om „Niveaufri adgang og terrændæk“ og „Vandbelastede sokler med terrændæk“ suppleret med forslag til udførelse af tætte sokler.
Publiceret
20. juni 2016
ID
(13) 16 06 20
Skimmelvækst i utilstrækkeligt ventileret tagrum

Efterisolering af vandrette lofter – ventilerede tagrum

Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer kan opstå og om nødvendigheden af en lufttæt dampspærre i loftkonstruktionen.

Publiceret
30. december 2015
ID
(37) 15 12 30
Dampspærre - monteringsdetaljer

Dampspærrer – monteringsdetaljer

Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer.

Publiceret
29. december 2015
ID
(39) 15 12 29
Dampspærre - materialer og fugttransport - væg- og loftkonstruktioner

Dampspærrematerialer og fugttransport – væg- og loftkonstruktioner

I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.

Publiceret
28. december 2015
ID
(39) 15 12 28
Undertag

Frithængende undertage af banevarer – monteringsdetaljer

De fleste undertagsproblemer skyldes erfaringsmæssigt uhensigtsmæssige detaljer i forbindelse med udførelsen. I erfaringsbladet gennemgås de vigtigste konstruktive forhold for de mest almindelige detaljer.
Publiceret
27. december 2015
ID
(27) 15 12 27
Ydervæg, hvor forsatsvæg på lægter er fjernet

Indvendig efterisolering – ældre ydervægge af murværk

Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.
Publiceret
15. november 2015
ID
(31) 15 11 15
kældergulve fugtsikring og varmeisolering

Kældervægge og -gulve – fugtsikring og varmeisolering

Ved isolering af kældervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat. Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne af isoleringsmaterialer og grundmursplader, fx med hensyn til tilbagefyldningsmateriale, brug af geotekstil, fugtisolering af fundamentsklods og kældervæg samt udførelse af dræn. I dette erfaringsblad beskrives fugtpåvirkninger, -mekanismer og materialer samt forskellige metoders anvendelse i bygninger med kældervægge udført af beton, letklinkerbeton og fundamentsblokke.
Publiceret
14. november 2015
ID
(19) 15 11 14
tag

Korrosion af zinktagdækning

Gennem de seneste par årtier er anvendelse af zinkbeklædte tage atter blevet almindeligt. Zinkbeklædninger kan anvendes på både varme og kolde tagkonstruktioner. Undertiden konstateres utætheder som følge af korrosion fra bagsiden.  I erfaringsbladet beskrives årsager til utætheder som følge af denne korrosion fra bagsiden. 
Publiceret
31. maj 2015
ID
(47) 15 05 31
Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger – dampspærre i klimaskærmen?

Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?

Publiceret
30. maj 2015
ID
(29) 15 05 30
Vindspærrer

Vindspærrer i facader – afdækning i byggeperioden

Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.  I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale. Desuden anbefales, at såkaldte „MgO-plader“ indtil videre ikke anvendes, da de tilsyneladende opsuger fugt fra udeluft.

Publiceret
29. maj 2015
ID
(21) 15 05 29
sokkel og afstandsliste bag facadebeklædning, som er opfugtet af udsivende vand fra „MgO-plader“ i konstruktionen

Fugtsugende vindspærreplader

Byggeplader med magnesium – ofte betegnet „MgO-plader“ – har formodentlig siden 2010 vundet indpas som vindtæt afdækning på et meget stort antal m2 i dansk byggeri. Pladerne har i en række tilfælde vist sig at blive så kraftigt opfugtede af fx udeluft, at der på pladernes overflade udskilles frit saltholdigt vand. Derfor anbefales, disse plader ikke anvendes før problemerne er klarlagt.
Publiceret
05. maj 2015
ID
(21) 15 05 05
Radonsikring - i nye bygninger

Radonsikring – nye bygninger

Landsdækkende undersøgelser viser, at cirka 350.000 bygninger i Danmark har for højt radonniveau i indeklimaet – de fleste er enfamilie-, række- eller kædehuse.

Publiceret
02. januar 2015
ID
(99) 15 01 02
Kældernedgang

Skybrud og sikring af bygninger

Stadigt flere skybrud øger risiko for oversvømmelser af regn- og spildevand i særligt udsatte områder – og dermed indtrængning af vand i bygninger. I erfaringsbladet beskrives nogle enkle foranstaltninger, som kan reducere risiko for vandskader i bygningen – herunder skader som følge af overbelastede nedløbsrør og regnvandsafløb.

Publiceret
31. december 2014
ID
(99) 14 12 31
lokal afledning af regnvand

Lokal afledning af regnvand – på græsarealer, i regnbede og faskiner

De senere års hyppige, kraftige regnbyger har i nogle områder medført oversvømmelser i såvel kældre som på terrænet omkring bygninger. I erfaringsbladet beskrives, hvordan tagvand og regnvand fra terrasser og andre befæstede arealer kan nedsives ved udledning på græsplæne, i regnbede og faskiner – i daglig tale lokal afledning af regnvand (LAR).
Publiceret
30. december 2014
ID
(50) 14 12 30
Forside

Trækonstruktioner – udbedring efter svampe- og insektangreb

Efter længere tids opfugtning af trækonstruktioner konstateres ofte angreb af trænedbrydende svampe og insekter.

I erfaringsbladet gennemgås, hvor der forudsættes opmærksomhed ved forundersøgelser inden udbedring af træværk efter svampe- og insektskader.

Desuden beskrives såvel typiske skader i bygningsdele med trækonstruktioner som forskellige metoder til efterimprægnering af træværk.

Publiceret
13. december 2014
ID
(99) 14 12 13
Hindring af fugtopstigning fra underliggende jordlag

Opfugtet betonplade i terrændæk – undersøgelse og renovering

Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag.Herved er konstateret fugtproblemer.I erfaringsbladet beskrives undersøgelser, som kan bidrage til beslutningsgrundlaget for valg af effektive og holdbare løsninger samt forslag til udbedring af skader.

Publiceret
12. december 2014
ID
(13) 14 12 12
loft med indbyggede belysningsspots

Halogen- og LED-spots – undgå gennembrydning af dampspærre ved montering

Ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er det vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. I erfaringsbladet omtales brand- og fugttekniske forhold ved indbygning af såvel halogen- som LED-armaturer.
Publiceret
11. december 2014
ID
(39) 14 12 11
enfamiliehus hvor radonsug er udført med sugebrønde

Radonsug – i eksisterende enfamiliehuse

I BR10 kræves indstrømning af radon i nye bygninger begrænset – og desuden anbefales gennemført særlige foranstaltninger i ældre bygninger. Det mest effektive er et radonsug, som kan transportere radonholdig luft i jorden under en bygning gennem et rør til afkast over taget. I erfaringsbladet beskrives opbygning og funktion af såvel aktivt som passivt radonsug samt hvordan det kan etableres i de fleste enfamilie-, række- og kædehuse.

Publiceret
10. december 2014
ID
(13) 14 12 10
Vindspærrer og brandteknik

Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge

I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab. I erfaringsbladet beskrives brandtekniske krav til vindspærrer i dels småhuse dels andre bygninger med forskellige bygningshøjder. 

Publiceret
07. oktober 2014
ID
(21) 14 10 07
Fliser på vægge og gulv, vedhæftning, gulvvarme

Fliser på vægge og gulv – underlag, fliseklæber og fliser

Ved opsætning/lægning af fliser kan bevægelser i underlaget medføre skader – og især i vådrum også følgeskader på omgivende bygningsdele. Årsagen er ofte, at underlaget er uegnet eller klargjort forkert, herunder at flisearbejdet er udført inden svind og krybning er overstået. Skader kan også skyldes udførelsesfejl – ofte i kombination med ovennævnte.
Publiceret
06. oktober 2014
ID
(42) 14 10 06
Langtidsmålinger udføres med sensorer

Langtidsmåling af fugtforhold – i bygninger og bygningskonstruktioner

Fugtgener og fx skimmelvækst medfører ofte interesse for – gennem en længere periode – at registrere temperatur og relativ luftfugtighed (RF) i en bygning eller fugtindholdet i et materiale i en bygningskonstruktion. I erfaringsbladet beskrives metoder og udstyr til langtidsmåling af dels bygningers indeklima, dels fugtindhold i træ og beton.
Publiceret
05. oktober 2014
ID
(99) 14 10 05
Fugtmåling

Fugtindhold i træ – måleudstyr, metoder og vurdering

Dette erfaringsblad beskriver forskellige typer fugtmålere til brug i træ og træmaterialer samt retningslinjer for at undgå fejlmålinger og dermed risiko for forkerte beslutninger. I bladet gennemgås elektriske stikbensmålere (indledningsfoto) og kapacitive målere til hurtig måling af træfugtighed.
Publiceret
04. oktober 2014
ID
(99) 14 10 04
Niveaufri adgang

Niveaufri adgang og terrændæk

Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang ved alle udvendige adgange til en bygning medfører ofte, at bygningen„ trykkes så langt ned i terrænet“, at der må træffes særlige fugtmæssige foranstaltninger for at undgå vandindtrængning i terrændækkonstruktionen.I erfaringsbladet omtales muligheder for at etablere fugtteknisk forsvarlig niveaufri adgang.

Publiceret
31. december 2013
ID
(19) 13 12 31
Trænedbrydning og træbeskyttelse

Forebyggelse mod trænedbrydning – råd-, svampe- og insektskader

rækonstruktioner, der gennem længere tid har været udsat for fugtpåvirkning, angribes ofte af trænedbrydende svampe, insekter og bakterier. Skadelig opfugtning undgås ved at tage hensyn til dels træets særlige egenskaber dels trækonstruktionens placering i bygningen og udformningen af bygningsdetaljer samt at sørge for vedligehold af udendørs træværk.

I erfaringsbladet gennemgås principper for, hvordan træ beskyttes mod nedbrydning – dvs. forebyggende tiltag – i forbindelse med projektering, udførelse og vedligehold af trækonstruktioner.

Publiceret
30. december 2013
ID
(29) 13 12 30
Opstilling af blower-door

Bygningers lufttæthed – tæthedskrav, bygningsudformning og måling

Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. I erfaringsbladet behandles forhold, der har indflydelse på lufttætheden – i både nye og eksisterende bygninger.

Publiceret
29. december 2013
ID
(99) 13 12 29
Udførelse af efterisolering af fladt tag

Efterisolering af flade tage

Efterisolering af flade tage kan blandt andet være foranlediget af ønsker om at spare energi og/eller at forbedre en nedslidt eller utæt tagdækning. I dette erfaringsblad beskrives nødvendige forundersøgelser i de to tilfælde og efterfølgende konklusioner.

Publiceret
28. december 2013
ID
(27) 13 12 28
Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

Brandmaling på stålkonstruktioner

Stål kan ikke tåle opvarmning fra en brand uden at styrken reduceres. Stålkonstruktioner kan brandbeskyttes ved beklædning med materialer/konstruktioner, der har brandtekniske egenskaber, som hæmmer opvarmning af stålet. I erfaringsbladet gennemgås konstaterede fejl i forbindelse med dimensionering af tørfilmslag (TFT), valg og påføring af primer, brandmaling og topmaling – samt typiske skader, fx fra transport til og montage byggepladsen.

Publiceret
26. december 2013
ID
(49) 13 12 26
Ventilationsspalte ved tagfod

Tagkonstruktioner med stor hældning – ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum

I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.

Publiceret
05. november 2013
ID
(27) 13 11 05
utæt vindue

Fugtspærrer og vandindtrængning i murværk

I mangelfuldt fugtisolerede ydervægge i nyt byggeri – udført som skalmure eller hulmure med formur af mursten – ses ofte vandgennemtrængning i perioder med slagregn. I dette erfaringsblad gennemgås krav til murværk samt fugtisolering af dør-, vindues- og dilatationsfuger.
Publiceret
04. november 2013
ID
(21) 13 11 04
Midlertidig placering af ballast for at hindre afrivning af tagmembran

Udvendigt isolerede flade tage – stormskader og mekanisk fastgørelse

Kraftige storme medfører med mellemrum, at større tagarealer med isolering og tagdækning blæses af udvendigt isolerede tage (varme tage) med lav hældning. Skaderne opstår oftest på ældre tage, hvor isoleringen er klæbet til underlaget, men de ses også på nyere tage med mekanisk fastgjort isolering.

Publiceret
06. juni 2013
ID
(47) 13 06 06
Tagkonstruktion med kraftigt rådangreb

Tagkonstruktioner med lille hældning – ventilation og fugtforhold

Selv om bygningsreglementet stiller store krav til bygningers lufttæthed – og dermed også lofters – opstår der stadig fugtproblemer i ventilerede trætagkonstruktioner med lille hældning. Dette blad handler om tagpap- eller foliedækkede træbaserede tage med en- eller dobbeltsidig hældning på op til 10 grader, dvs. også „næsten vandrette tage“-, ofte benævnt flade tage.

Publiceret
05. juni 2013
ID
(27) 13 06 05
Murværk med opstigende grundfugt

Saltskader på murværk

Mange synlige skader på murværk – fx forvitringer, misfarvninger og udblomstringer – skyldes påvirkning fra salte. Saltene er fx ført frem til overfladen af opstigende grundfugt fra jorden og/eller opløst i murværkets sten og fuger. I erfaringsbladet redegøres for årsager til skaderne, og hvordan gener kan reduceres.

Publiceret
04. juni 2013
ID
(21) 13 06 04
Brandklassifikation – det europæiske system

Brandklassifikation – det europæiske system og hidtidige danske betegnelser

I forbindelse med harmonisering af prøvnings- og byggestandarder anvender EU-landene et fælles system til at beskrive byggevarers egenskaber – herunder brandtekniske egenskaber.

Publiceret
31. december 2012
ID
(99) 12 12 31
Eksempel på termisk sortsværtning og heksesod

Sortsværtning og støvfigurer – heksesod, kuldebroer, statisk elektricitet, ventilation

Sortsværtning i boliger skyldes partikler, fx svævestøv, som afsættes på vægge, lofter og andre overflader.Misfarvningerne kan opstå – hurtigt eller efter lang tid – afhængig af partikelkilde og særlige forhold i boligen. Langsom sortsværtning (termisk) kan ofte henføres til partikelafsætning på flader med store temperaturforskelle, fx på kuldebroer, over varmekilder eller lamper. Hurtigt opstået sortsværtning („heksesod“) skyldes derimod, at svævestøv ved en kemisk proces afsættes på flader, som ikke altid udgør kuldebroer. I erfaringsbladet omtales under hvilke omstændigheder, der opstår henholdsvis termisk sortsværtning og heksesod – og hvilke modforholdsregler, der kan træffes.

Publiceret
29. december 2012
ID
(49) 12 12 29
Totaloverdækning, fugtkriterier og risikovurdering

Fugtkriterier og risikovurdering – ved nybyggeri og renovering

I de senere år er der i mange tilfælde konstateret skimmelvækst – ved både nybyggeri og bygningsrenovering – såvel inden som umiddelbart efter ibrugtagning. Problemet kan oftest henføres til utilstrækkelig udtørring af materialer og bygningsdele i byggeperioden. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer håndteres i byggeriets forskellige faser – herunder udarbejdelse af en fugtstrategiplan og anvendelse af særligt fugtsagkyndige i forbindelse med udførelsen.
Publiceret
28. december 2012
ID
(99) 12 12 28
Dårligt vedligeholdte grønne tagflader

Grønne tage og vægge – brandsikkerhed og vedligehold

I dette erfaringsblad beskrives lovgivning og brandtekniske forhold i forbindelse med etablering, drift og vedligehold af grønne tage og facader – herunder krav til materialer, opbygning og brandsikring – for at modvirke brandspredning uanset plantemængde og årstidsvariationer.
Publiceret
27. december 2012
ID
(27) 12 12 27
Brandadskillelse i ydervæg

Brandadskillelser i ydervægge – sikring mod vandret brandspredning

Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. I dette erfaringsblad gennemgås udformning af bygningsdetaljer i ydervægge med brandstop i hulrum.

Publiceret
26. december 2012
ID
(21) 12 12 26
Revne i murværk

Revnedannelser og dilatationsfuger i murværk

Mange revner i murværk skyldes forkert materialevalg, fx mørtel, samt utilstrækkelig hensyntagen til temperaturvariationer og nødvendige bevægelsesmuligheder. For at undgå revnedannelser frarådes valg af stærkere mørteltype end murværket behøver af hensyn til de statiske forhold. I erfaringsbladet gennemgås typiske revner ved murhjørner, sokkel og vinduesfals.

Publiceret
25. december 2012
ID
(29) 12 12 25
Placering af røgalarm og røgalarmanlæg

Røgalarmer og røgalarmanlæg – installation, placering og vedligehold

Hurtig alarmering af brand har afgørende betydning for brandudviklingen og skadeomfanget. Der konstateres ofte brande i bygninger med røgalarmer, som ikke har virket efter hensigten – enten på grund af forkert installation eller mangelfuldt vedligehold. I dette erfaringsblad beskrives, hvordan et røgalarmanlæg udføres, så det opfylder sit formål, dvs. at opdage en brand og alarmere boligens eller bygningsafsnittets brugere.

Publiceret
11. november 2012
ID
(99) 12 11 11
Røgskærm i bygning

Brandventilation – ovenlys, lemme og røgskærme

Mange bygninger har indbygget ovenlys eller lemme i taget, så røg og varme kan komme ud ved en brand. Derved reduceres skadernes omfang, og muligheden for redningsindsats forbedres.

Publiceret
10. november 2012
ID
(27) 12 11 10
Bly i malede overflader

Bly i malede overflader – ved renovering, vedligehold og nedrivning

Ved vedligehold, renovering, ombygning og nedrivning af ældre bygninger er der konstateret problemer med håndtering af blyforekomster i materialer og bygningsdele.

Publiceret
09. november 2012
ID
(99) 12 11 09
Skimmelvækst på pladebeklædning efter oversvømmelse

Udtørring efter vandskade

Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. Dette er nødvendigt for at reducere direkte skader og følgeskader, fx skimmelvækst, korrosion og angreb fra trænedbrydende svampe. I erfaringsbladet præsenteres fordele og ulemper ved forskellige udtørringsmetoder.

Publiceret
23. juli 2012
ID
(99) 12 07 23
Byens tage

Inddækninger af metal – mellem tag og murværk

Utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.
Publiceret
20. juli 2012
ID
(37) 12 07 20
Metalsålbænk

Sålbænke i murværk

Uhensigtsmæssig udformning af sålbænke medfører ofte misfarvninger og skader på det underliggende murværk, fx udkrystalliserede salte, frostsprængte sten og fuger. I erfaringsbladet gennemgås typiske skader ved sålbænke udført af mursten (rulskifter), beton, klinker, skifer og metal samt hvor, der forudsættes opmærksomhed for at sikre funktion og holdbarhed.

Publiceret
19. juli 2012
ID
(31) 12 07 19
Termografi af kuldebro (sort)

Termografiske undersøgelser – kuldebroer, isoleringsevne og fugt i bygningskonstruktioner

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

Publiceret
30. december 2011
ID
(99) 11 12 30
Nødafløb etableret som udspyere i murkronen

Afledning af vand fra flade tage ved skybrud – udspyer, nødafløb og anden overløbssikring

De senere års mange tilfælde af kortvarig, kraftig regn (skybrud) har medført mange vandskader som følge af utilstrækkelig effektiv afledning af tagvand.

Publiceret
29. december 2011
ID
(47) 11 12 29
Opfugtning af mur

Terrændæk i ældre bygninger – fugtopstigning i ydermure efter renovering

Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.

Publiceret
28. december 2011
ID
(19) 11 12 28
Anvendelse af endoskop

Efterisolering af hulmur – forundersøgelser og forudsætninger

Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. I erfaringsbladet gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske fejl og skader kan undgås.

Publiceret
27. december 2011
ID
(21) 11 12 27
Rotte i toilet

Rotter i afløbssystemer – bekæmpelse og skadeforebyggelse

Rotter findes både i byer og på landet, hvor de medfører såvel smittefare som omfattende ødelæggelser.I dette erfaringsblad gennemgås bekæmpelse af kloakrotter, samt hvordan afløbssystemer udføres og anvendes for at sikre mod indtrængning af rotter fra kloaksystem til bygninger.

Publiceret
23. november 2011
ID
(50) 11 11 23
Utæt gennemhærdet fugemassetætning

Dampspærresamlinger og tætningsmidler

Utætte samlinger mellem dampspærrer og med andre materialer kan medføre fugtskader, trækgener og øget varmetab. I erfaringsbladet redegøres for årsager til svigt i samlinger med fugemasse, folieklæber, fugebånd og tape, samt hvordan disse svigt kan undgås.

Publiceret
22. november 2011
ID
(39) 11 11 22
Forgæves forsøg på tætning med PUR-skum

PUR-skum i tagkonstruktioner – understrygning, tilstandsvurdering, skadeudbedring

Fra omkring 1970 er PUR-skum i vid udstrækning anvendt til understrygning af tagsten, men tætningsmetodens anvendelse ophørte omkring 20 år senere efter mange dårlige erfaringer med skummets funktion og langtidsegenskaber.I mange tilfælde trængte vand ind gennem tagdækningen efter blot 10 år og forårsagede råd eller svampeangreb i tagets trædele.

Publiceret
21. november 2011
ID
(47) 11 11 21
Opbuling af trægulve

Trægulves opbuling – fugt fra rumluft eller underlag

Trægulve, som udsættes for fugtpåvirkning, vil optage fugt og udvide sig.

Ved kraftig opfugtning, fx fra underlag eller rumluft, er der risiko for, at gulvet udvider sig vandret og støder mod omgivende bygningsdele.

Publiceret
22. oktober 2011
ID
(43) 11 10 22
 Muret trempel med rem

Indmuret træ i ældre bygninger – nedbrydning, reparation, skadeforebyggelse

Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis – helt eller delvis – at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt. I erfaringsbladet gennemgås såvel årsager til nedbrydning som forebyggelse og reparationsmetoder.
Publiceret
21. oktober 2011
ID
(29) 11 10 21
Ventilation, indeklima og fugtgener i boligen

Ventilation, indeklima og fugtgener – i eksisterende enfamilieboliger

Dårlig lugt, dug på ruderne og skimmelvækst i boliger skyldes ofte utilstrækkelig ventilation. Årsagen kan være et dårligt virkende ventilationssystem – mekanisk eller naturligt – eller uhensigtsmæssig brug af ventilationssystemet. For både ældre og nyere enfamilieboliger anbefales, at ventilationsforholdene bringes op til dagens standard, som angivet i BR10.

Publiceret
21. juli 2011
ID
(99) 11 07 21
Kondens på tagplade

Kondens på tagplader – af metal, plast og malede træmaterialer

Ved dryp fra fritstående, pladeoverdækkede tage – fx af parkeringsanlæg, oplagringspladser, carporte og terrasser – rettes undersøgelserne ofte mod utætheder i tagdækningen. Problemerne kan dog også skyldes kondensdannelse på undersiden af tagpladematerialer, fx af stål, aluminium, plast og malede træplader. Erfaringsbladet redegør for såvel årsager til kondensdannelsen som udbedring af eksisterende overdækninger og forebyggelse gennem hensigtsmæssig projektering, materialevalg og udførelse.
Publiceret
20. juli 2011
ID
(47) 11 07 20
Tagunderlag af krydsfiner med skimmelvækst

Tagunderlag af krydsfiner – misfarvning efter skimmelvækst

I erfaringsbladet gennemgås årsager til skimmelvækst på krydsfinerplader i ventilerede tagkonstruktioner. Endvidere omtales misfarvninger forårsaget af skimmelvækst på undersiden af tagudhæng og carporttage.

Publiceret
19. juli 2011
ID
(47) 11 07 19
Misfarvet loft som følge af kondensdryp

Dryp fra tagkonstruktioner – under og lige efter byggeprocessen

Dette erfaringsblad omtaler forhold under byggeprocessen, som medfører risiko for dannelse af kondensvand i tagkonstruktioner og heraf følgende skader.

Publiceret
18. juli 2011
ID
(42) 11 07 18
Altan med opfugtet murværk

Altaner ophængt i bærebeslag – fugtgener og afvandingsforhold

Altaner ophængt fri af facaden betragtes normalt som en byggeteknisk hensigtsmæssig løsning med gode muligheder for vandafledning af slagregn. Der er dog konstateret fugtproblemer, fx fordi der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til faldforhold og afvisning af vand, der rammer bærebeslag.

Publiceret
28. februar 2011
ID
(23) 11 02 28
Omfangsdræn

Omfangsdræn – ved enfamiliehuse og småhuse

Fugtskader i vægge og kældre ses ofte i bygninger uden omfangsdræn, med forkert projekterede eller dårligt udførte dræn – eller gode dræn, der ikke fungerer på grund af manglende vedligehold. I erfaringsbladet gennemgås retningslinjer for dræning ved enfamiliehuse og andre mindre bygninger samt udførelse og vedligehold af drænsystemet.

Publiceret
25. februar 2011
ID
(50) 11 02 25
Fugtskadet vindueslysning

Fugtspærrer og plastprofilrender over vinduer og døre i murværk

Da slagregn altid kan trænge gennem murværk, skal der sørges for afledning af vand fra murværket over muråbninger for fx vinduer og døre. Hvis der er en effektivt virkende fugtspærre (vandafledende lag) over murhullet, hindres vandet i at trænge ind i bygningen og opfugte fx vindueslysninger. I erfaringsbladet gennemgås korrekt placering af fugtspærrer over teglbjælker (tegloverliggere) samt muligheder for udbedring ved vandindtrængning.
Publiceret
24. februar 2011
ID
(21) 11 02 24
renovering af gulvafløb i badeværelse

Vådrum – gulvafløb og afløbsledninger

I erfaringsbladet gennemgås krav og anbefalinger til udførelse af gulvafløb i vådrum og beskrivelser af almindeligt anvendte løsninger til udførelse af gulvafløb i forbindelse med renoveringsarbejde.

Publiceret
30. november 2010
ID
(50) 10 11 30
Rensning af tagrende

Afløbsinstallationer i småhuse – rensning, vedligehold og drift

Afløbsanlæg kræver – ligesom en bygnings øvrige installationer – regelmæssigt tilsyn og vedligehold for at kunne fungere problemfrit.

Publiceret
20. november 2010
ID
(50) 10 11 20
Ledningslokalisering med pilekvist/svejsetråd

Undersøgelse af afløbssystemer – metoder og instrumenter

Fejl i afløbssystemer kan medføre udsivning af spildevand og risiko for forurening,lugtgener, forstoppelser, kælderoversvømmelser eller rotteplage. Derfor skal fejl og skader findes og udbedres hurtigst muligt. I dette erfaringsblad gennemgås de mest anvendte undersøgelsesmetoder til fejlfinding i et afløbssystem – ledningslokalisering, dækselsøgning, faldmåling, deformationsmåling, røgprøvning, lækagesøgning, tv-inspektion. For hver enkelt metode gennemgås anvendelsesmuligheder og begrænsninger.

Publiceret
19. november 2010
ID
(50) 10 11 19
Termografi ved fodpanelet

Utætheder i klimaskærmen – måling, lokalisering og vurdering

Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.

Publiceret
18. november 2010
ID
(99) 10 11 18
Skimmelvækst omkring et vindue

Energibesparelser og fugtgener

Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener. I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.

Publiceret
17. november 2010
ID
(29) 10 11 17
Myreangreb på sokkel

Myrer i bygninger – forekomst, bekæmpelse, skader, udbedring

Myreaktivitet i bygninger kan ud over komfortgener medføre såvel fugtskader som nedbrydning af byggematerialer og konstruktioner. Der findes mange hundrede myrearter, men det er forholdsvis få, som trænger ind i bygninger. I erfaringsbladet gennemgås særlige kendetegn på myreaktivitet i bygninger, lokalisering og bekæmpelse af myreboer samt udbedring af skader og forebyggelse af myreproblemer i nybyggeri.

Publiceret
30. august 2010
ID
(29) 10 08 30
Oversvømmet kældergulv

Kælderoversvømmelse – opstemning i hovedkloakker

Under kraftige regnskyl kan vandet i hovedkloaksystemet opstemmes og stige så højt, at vandet trænger ind gennem afløb i kældergulve og andre lavtliggende afløbsinstallationer – og medføre oversvømmelser. I erfaringsbladet gennemgås årsager til problemerne og forebyggende foranstaltninger - fx installation af såkaldte „højvandslukker“ og „tilbageløbsstop“ – i forbindelse med såvel projektering og udførelse af nyt byggeri som ved renovering af eksisterende bygninger.
Publiceret
20. august 2010
ID
(50) 10 08 20
Kolde gulve og fugtgener ved udkragede betonaltandæk

Udkragede betonaltandæk – kolde gulve og fugtgener

Ved udkragede betonaltandæk konstateres ofte kolde loft- og gulvoverflader, hvilket har indflydelse på såvel indeklima som energiforbrug. I erfaringsbladet gennemgås temperatur-, fugtforhold og kuldebroer i altankonstruktioner af beton.

Publiceret
19. august 2010
ID
(23) 10 08 19
Nedhængt gipsloft, som faldt ned uden varsel

Fastgørelse af nedhængte lofter

I erfaringsbladet gennemgås årsager til mangelfuld fastgørelse, og hvor der forudsættes opmærksomhed ved udførelse af nedhængte lofter, fx anvendelse af egnede ophængningsbeslag, skruer og dyvler.

Publiceret
18. august 2010
ID
(37) 10 08 18
Forside af visualiseringsværktøjet byg-erfa.dk/udtoerring

Udtørring af byggematerialer – forenklet metode til vurdering af udtørringstid

Det er ofte vanskeligt at bedømme hvor lang udtørringstid byggematerialer har behov for inden ibrugtagning, hvis efterfølgende fugtgener skal undgås.

Publiceret
27. maj 2010
ID
(99) 10 05 27
Lille muret skorsten med fugtskader

Små, murede skorstene – reparation og vedligehold

Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen. I erfaringsbladet gennemgås reparationsmetoder og -materialer, samt hvor der forudsættes opmærksomhed, fx ved inddækninger og udførelse af fugtspærre for at undgå vandindtrængen.

Publiceret
26. maj 2010
ID
(27) 10 05 26
Lille muret skorsten

Små, murede skorstene – naturgas- og oliefyringsanlæg

I de seneste årtier er anvendelsen af mange skorstene ændret væsentligt. Udviklingen af de varmeproducerende anlægs teknik og effektivitet har fx reduceret varmetabet, så mange skorstene er blevet „kolde“. I erfaringsbladet beskrives krav til skorstenens funktion og anvendelse samt driftsforhold og renoveringsmuligheder.

Publiceret
25. maj 2010
ID
(27) 10 05 25
Mørtelfuger med karakteristiske murbihuller

Murbier i murværk – forebyggelse og reparation

Murbier er almindeligvis ret uskadelige, men ved forekomst i større mængder i murværk er der risiko for vandindtrængning og frostskader. I erfaringsbladet gennemgås murbiernes særlige kendetegn, hvor der kræves opmærksomhed, samt hvornår og hvordan skader kan udbedres og forebygges.
Publiceret
19. maj 2010
ID
(21) 10 05 19
Deformerede marmorsten på en facadebeklædning

Natursten på facader – risiko, styrke, holdbarhed

Kvaliteten af natursten anvendt til facadebeklædninger, fx marmor, kalksten, skifer eller sandsten, er meget varierende. I dette erfaringsblad gennemgås materiale-, styrke og stivhedsegenskaber for natursten med henblik på et materialevalg, der passer til anvendelsen. Desuden beskrives nogle af de forhold, hvor projekterende og udførende skal være særligt opmærksomme i forbindelse med anvendelse af natursten til beklædning af facader.

Publiceret
17. maj 2010
ID
(41) 10 05 17
Fugtmåling i underlag for tagpap og tagfolie

Fugtmåling i underlag for tagpap og tagfolie – instrumenter, metoder og fejlkilder

For højt fugtindhold i tagisoleringsmateriale reducerer varmeisoleringsevnen i varme tage og nedbryder træmaterialer i kolde tage. Fugtindholdet i isoleringsmaterialet i et varmt tag eller i et træbaseret underlag i et koldt tag kan bestemmes ved måling med forskellige instrumenttyper. I erfaringsbladet omtales de hyppigst anvendte målemetoder og instrumenter – samt deres fordele og ulemper.
Publiceret
23. marts 2010
ID
(27) 10 03 23
Hul i tag efter udskæring af prøvetag

Varme tage – efterisolering og fugtforhold

En utæt tagdækning på et varmt tag kan medføre opsamling af store vandmængder i isoleringen mellem tagdækning og underliggende dampspærre. Herved reduceres varmeisoleringsevnen væsentligt, og der er risiko for skimmelvækst i isoleringsmaterialet og vandindtrængen ved mekaniske fastgørelser. I erfaringsbladet redegøres for, at udvendig efterisolering af et varmt tag forudsætter en fugtundersøgelse, som viser, at den eksisterende isolering er tilstrækkelig tør.

Publiceret
22. marts 2010
ID
(27) 10 03 22
Byggematerialer dækket af sne

Begrænsning af byggefugt – forebyggelse af skimmelvækst

Utilstrækkelig udtørring og utilsigtet opfugtning af byggematerialer kan medføre skimmelvækst.

Publiceret
31. december 2009
ID
(99) 09 12 31
Anvendelse af grisehaler

Varmforzinkede stålrør til brugsvand – kobberholdigt vand, korrosion og ion-fælder

I brugsvandsinstallationer med både varmforzinkede rør og kobbermaterialer, dvs. kobberrør eller fittings af kobberlegeringer, er der risiko for gennemtæringer i ledninger med stillestående vand. I erfaringsbladet gennemgås både årsager til korrosionen, og hvordan problemer kan undgås i såvel varmt- som koldtvandsledninger.

Publiceret
19. december 2009
ID
(53) 09 12 19
Beskadiget undertag af banevarer

Undertage af banevarer – blafring, støjgener og utætheder

Forkert montage af undertage udført af banevarer kan i blæsevejr medføre så kraftig blafring, at det medfører betydelige støjgener for husets beboere.

Publiceret
18. december 2009
ID
(47) 09 12 18
Flad tagflade med installationer

Tekniske installationer på flade tage – gennemføring i og montering på tagfladen

Uhensigtsmæssig placering af ventilations- og køleanlæg på flade tage er ofte årsag til indtrængende vand i tag og underliggende rum.

Publiceret
16. december 2009
ID
(37) 09 12 16
Bygninger med udsat beliggenhed

Bygninger med udsat beliggenhed – klimaskærmens tæthed mod vind, slagregn og fygesne

Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Erfaringsbladet beskriver betydningen af vinden – og terrænkategori – for krav til en bygnings ydeevne samt et grundlag for fastlæggelse af, hvilken terrænkategori en bygning befinder sig i.

Publiceret
06. november 2009
ID
(99) 09 11 06
Opfugtet træloft ved uisoleret aftrækskanal

Kondens-, fugt- og lugtgener – aftrækskanaler og faldstammeudluftninger

Fugtskjolder på loftet omkring gennemføringer af aftrækskanaler og faldstammeudluftning antages ofte forårsaget af utætte inddækninger ved gennemføring i tagfladen. Generne kan dog ofte henføres til kondens i aftrækskanalen, i aftrækshætten over tagfladen eller til faldstammeafslutninger over tag med såkaldte teleskophætter (skydestykker). I erfaringsbladet omtales fugtgener i forbindelse med udluftningskanaler og -hætter.
Publiceret
05. november 2009
ID
(37) 09 11 05
En tagflade med tagpap og vandansamling

Afvandingsforhold på flade tage – lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning

En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.

Publiceret
10. august 2009
ID
(47) 09 08 10
Dampbule på tagpapdækning

Dampbuler på tagpaptage – forebyggelse og udbedring

I forbindelse med tagdækningsarbejde kan der blive lukket fugt inde i en lille luftlomme mellem to tagpaplag. Dette erfaringsblad beskriver, under hvilke omstændigheder dampbulerne opstår samt hvordan de udbedres og forebygges.

Publiceret
08. august 2009
ID
(47) 09 08 08
Istapper i tagrender

Isdannelser i tagrender – forebyggelse af frost- og personskader

Isdannelser i tagrender og nedløb kan i år med kraftigt snefald og frostvejr medføre såvel frostskader på bygningen som risiko for personskader forårsaget af nedfaldende istapper. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan isdannelser i tagrender og nedløb opstår, de konstruktionsmæssige forudsætninger samt hvordan problemerne kan afhjælpes, fx manuelt eller ved montering af varmekabler eller efterisolering.
Publiceret
07. august 2009
ID
(37) 09 08 07
Tydelig angivelse af rørinstallation til genbrug af regnvand

Brug af regnvand fra tage – til wc og i vaskemaskiner

I Danmark er det tilladt at bruge regnvand fra tage til wc-skyl og tøjvask i boliger og tilsvarende byggeri.

Publiceret
29. december 2008
ID
(50) 08 12 29
Energirenovering af vinduesparti og vægge

Energi- og indeklimaforbedring – ældre etageboliger

Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt energiforbedring af vinduer, yderdøre og installationer.

Publiceret
28. december 2008
ID
(99) 08 12 28
Græstørvstag

Græstørvstage – opbygning og vedligehold

Græstørvstage anvendes ofte på bygninger, der skal indpasses i særlige naturområder. Tagets udførelse har lange traditioner, og ved korrekt udførelse er levetiden lang. I erfaringsbladet gennemgås, hvor der kræves særlig opmærksomhed ved projektering og udførelse af underlaget for græstørvstaget.
Publiceret
09. december 2008
ID
(27) 08 12 09
Let facade med glasbeklædte facadepartier ud for etageadskillelsen

Glas-/metalbeklædning ud for etageadskillelser – udformning og fugtforhold i lette facader

Der er i de senere år konstateret adskillige glas- eller metalbeklædte facadepartier med skader efter vandindtrængen og kondens i den del, som ligger ud for etageadskillelsen. I erfaringsbladet beskrives problemet, og der opfordres til udførelse af detaljeret projektering i nært samarbejde med facadeleverandøren.
Publiceret
08. december 2008
ID
(31) 08 12 08
Polystyrenisolering på flade tage

Polystyrenisolering på tage med lav hældning (flade tage) – brandbeskyttelse, membranunderlag

Dette erfaringsblad behandler primært forholdsregler i forbindelse med EPSisolering, som er det hyppigst anvendte brændbare isoleringsmateriale til flade tage.

Publiceret
21. november 2008
ID
(27) 08 11 21
Glasfacader

Bygningsglas – funktionsglas og -ruder

Glas anvendes aktuelt i stort omfang i bygningskonstruktioner. I dette blad orienteres om – især nyere – glasprodukter og deres muligheder for at opfylde forskellige funktionskrav.

Publiceret
20. november 2008
ID
(31) 08 11 20
Indbrudssikring

Sikring mod indbrud i boliger

En indbrudstyv behøver ofte blot at flække en dørkarm for at komme ind gennem hoved-, bag- eller terrassedør til en bolig. Blandt de tusindvis af indbrud i lejligheder, helårs- og sommerhuse, der finder sted hvert år i Danmark, sker langt de fleste på denne simple måde. Som beskrevet i dette erfaringsblad kan mange indbrud dog undgås ved at følge en række enkle forholdsregler og foranstaltninger.

Publiceret
19. november 2008
ID
(99) 08 11 19
Misfarvet murværk fremkaldt under kraftig afsyring

Undgå afsyring af murværk – misfarvninger og forvitringer

Murværk afsyres for at fjerne mørtelrester fra opmuringen, men processen indebærer risiko for skader - såvel misfarvninger på fuger og mursten som svækkede fuger og utilstrækkelig hærdning af kalk i mørtlen. I dette erfaringsblad gennemgås en række afsyringsskader på forskellige typer murværk samt deres årsager.

Publiceret
27. juni 2008
ID
(21) 08 06 27
zinkkvist

Zinkbeklædte kviste

Ved både nyt byggeri og bygningsrenovering beklædes mange nye kviste med zink på tag og lodrette sider (flunker). Forkert udførelse af zinkarbejdet og mangelfuld ventilation af kvistkonstruktionen har medført vandindtrængen, fugtophobning og -skader.  I erfaringsbladet omtales skadesårsager, principper for konstruktionsopbygning samt de særlige fugttekniske forhold som knytter sig til såvel brædde- og pladebeklædning som underlag for zinktagdækningen.

Publiceret
26. juni 2008
ID
(37) 08 06 26
Hus på punktfundament

Ældre fritidshuse af træ på punktfundamenter – skadedyr, fugt, komfort, energirenovering

Mange ældre fritidshuse af træ er opstillet på punktfundamenter. Konstruktionen kan medføre, at ræve, rotter, mus og tilsvarende skadedyr trænger ind under huset. Herudover generes mange beboere af fodkulde ved brug af huset i vinterperioden. I dette erfaringsblad redegøres for, hvordan åbningerne mellem punktfundamenterne kan lukkes forsvarligt, så begge hensyn tilgodeses.

Publiceret
29. april 2008
ID
(12) 08 04 29
Resultat af revneudbedring

Revner i bygninger – udbedring i beton og murværk

De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet. Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner.

Publiceret
28. april 2008
ID
(29) 08 04 28
Bæreevnesvigt ved opgravning af kælder

Revner i bygninger – eksempler, årsag og risiko

Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

Publiceret
28. december 2007
ID
(29) 07 12 28
Revne i gavl

Revner i bygninger – undersøgelse og analyse

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Publiceret
27. december 2007
ID
(29) 07 12 27
CE-mærkning af en bundfældningstank

CE-mærkning – produkter til afløbsanlæg

Blandt bygherrer, rådgivere og entreprenører er der usikkerhed om anvendelse af CE-mærkede produkter til afløbsanlæg. I dette erfaringsblad gennemgås hvilke produkter til afløbsanlæg, der er CE-mærkede, og hvilke der skal CE-mærkes.

Publiceret
31. oktober 2007
ID
(50) 07 10 31
Nyopført bygning med frit vand på det omgivende terræn

Vandbelastede sokler ved terrændæk – terrænforhold og niveaufri adgang

Kraftige byger kombineret med øget bebyggelse i lavtliggende områder og uhensigtsmæssige faldforhold på omgivende terræn har bevirket, at sokler i terrændæk i større omfang end tidligere udsættes for vandtryk. Bygningsreglementernes krav om niveaufri adgang ved adgangsdøre har desuden medført, at terrændækket ofte er "presset ned i terrænet" - og dermed øges risikoen for fugtskader efter vandindtrængning gennem soklen.

Publiceret
30. oktober 2007
ID
(13) 07 10 30
Stålproduktion

Stålkonstruktioner – korrosionsbeskyttelse

Det meste stål, som anvendes i byggeri, bliver korrosionsbeskyttet - og alligevel ses der ofte skader på de anvendte stålkonstruktioner. En væsentlig del af de konstaterede skader - og dermed også udbedring og vedligehold - kunne undgås, hvis de korrosionsforebyggende foranstaltninger inddrages allerede i projekteringen.

Publiceret
02. august 2007
ID
(49) 07 08 02
Petanqueanlæg

Opbygning, drift og vedligehold af petanqueanlæg – ved boligbebyggelser, virksomheder og i fællesanlæg

I dette erfaringsblad beskrives anlæggets etablering, konstruktive opbygning, materialevalg og omgivelser, så spilleglæden øges og omfanget af vedligehold reduceres.

Publiceret
01. august 2007
ID
(10) 07 08 01
Undertag med utilstrækkelig rivstyrke

Undertage – diffusionstætte og diffusionsåbne

Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.

Publiceret
29. juni 2007
ID
(27) 07 06 29
Gulvvarme trægulv

Gulvvarme og gulvtyper – isoleringsforhold, skader og gener

Dette erfaringsblad beskriver en række skader og gener, komfort- og energimæssige forhold, som kræver særlig opmærksomhed ved anvendelse af gulvvarme i forbindelse med forskellige gulvtyper og materialer.
Publiceret
28. juni 2007
ID
(43) 07 06 28
Linoliebehandlede vinduer

Linoliebehandling af udvendigt træværk

Linolie har i flere hundrede år – frem til 1950'erne – været det mest anvendte bindemiddel i maling til træværk. I 1990'erne blev linolieprodukter atter bragt i anvendelse, blandt andet som følge af miljødebat og dårlige erfaringer med de første generationer af vandbaserede malinger.Moderne linolieprodukter har dog ikke altid de samme egenskaber som tidligere. I det følgende beskrives de særlige egenskaber ved linoliebehandling (grundingsolie og maling) og en række forhold, som kræver opmærksomhed.
Publiceret
02. maj 2007
ID
(49) 07 05 02
tæring af vandrør

Varmforzinkede brugsvandrør – korrosion og gennemtæring i nye anlæg

Ændret anlægsudformning, vandkvalitet og vandbesparelser har øget omfanget af tæringsskader på varmforzinkede stålrør og medført store, uventede udgifter til reparation, udskiftning af rørsystemer og udbedring af vandskader. Hidtil har anlægsprisen været begrundelsen for at anvende varmforzinket stål, men nu kan installationer oftest med fordel udføres i mere bestandige materialer. Erfaringsbladet redegør for korrosionsårsager og mulige modforanstaltninger – herunder at undgå anvendelse af varmforzinkede stålrør i brugsvandsinstallationer.

Publiceret
01. maj 2007
ID
(53) 07 05 01
Nedbrudte fuger omkring vindue

Fuger omkring vinduer i teglydervægge – udskiftning

Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd - resultere i både trækgener og unødigt varmetab. Utæthederne kan desuden i uheldige tilfælde medføre fugtskader i de omgivende bygningsdele. I dette erfaringsblad gennemgås, hvor det er vigtigt at være opmærksom ved udskiftning af fuger af mørtel, fugemasser, fugebånd og fugeprofiler.
Publiceret
31. december 2006
ID
(41) 06 12 31
Støbejernsledning med tilslutning til pvc-ledning

Overgangssamlinger – mellem forskellige typer afløbsrør

I forbindelse med såvel nyanlæg som ombygning af ældre afløbssystemer skal der ofte samles rør af forskellige materialer. Der findes mange koblinger, som både er fleksible og som giver tætte overgangssamlinger.

Publiceret
29. december 2006
ID
(50) 06 12 29
Betonkonstruktion med tydelige tegn på rusten armering

Betonskader – undersøgelse og reparation

Revner, afskalninger og større nedfaldne stykker fra en bygning med armerede betonkonstruktioner er tegn på, at der behov for udbedringer for at sikre bygningens funktionsduelighed.

Publiceret
28. december 2006
ID
(99) 06 12 28
Pumpebrønd for drænvand

Drænvand – pumpebrønde

Dårligt fungerende pumpebrønde for drænvand kan medføre både fugt- og lugtgener. I dette erfaringsblad gennemgås, hvordan pumpebrønde for drænvand skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så det sikres, at vand fra drænledninger kan fjernes uden risiko for oversvømmelser.

Publiceret
27. december 2006
ID
(50) 06 12 27
Ekstraordinært stort frugtlegeme af Ægte Hussvamp

Ægte Hussvamp – identifikation og reparation af skader

Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske materialer, fx murværk. I erfaringsbladet beskrives Ægte Hussvamps temperatur- og fugtmæssige vækstbetingelser samt typiske skader og forskellige reparationsmetoder.

Publiceret
22. december 2006
ID
(99) 06 12 22
Værkstedsplads med olieudskiller

Tæthedsprøvning af olieudskillere

I forbindelse med at en række kommuner har foretaget systematisk tæthedsprøvning af olie- og benzinudskillere, er der konstateret utætheder i 20-50 % af udskillerne.

Der er konstateret mange utætte olieudskillere etableret før 1980 i forbindelse med vaskeanlæg og påfyldningspladser i områder med tung trafik.

Publiceret
06. december 2006
ID
(50) 06 12 06
Afdækkede og opklodsede tagelementer

Træbaserede tagelementer – styring af fugtforhold fra fabrik til færdigt byggeri

Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe.

Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne udsættes for unødvendig opfugtning.

Publiceret
30. juni 2006
ID
(27) 06 06 30
Krydsfiner efter opskæring af tagpapinddækning

Høje sternkonstruktioner på ydervægge af stålkassetter – risiko for fugtskader ved kuldebroisolering

Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning. Fugtskaderne skyldes blandt andet fugt i indbyggede træmaterialer - og i visse tilfælde også en utæt dampspærre i samlingen mellem tag og ydervæg. I bladet foreslås, hvordan sternen repareres, så kuldebroen afbrydes uden anvendelse af organiske materialer.
Publiceret
29. juni 2006
ID
(27) 06 06 29
Opfugtet, mosbegroet og nedbrudt fugebånd

Forkomprimerede fugebånd i ydervægge

I bygningsfacader ses ofte ældre løstsiddende, forvredne, misfarvede eller nedbrudte fugebånd, der kan medføre såvel opfugtning, vandskader, trækgener som risiko for råd og vækst af skimmelsvampe. I dette erfaringsblad gennemgås de hyppigste årsager til problemer ved anvendelse af forkomprimerede fugebånd samt hvordan de kan undgås og eventuelle skader udbedres.
Publiceret
28. juni 2006
ID
(41) 06 06 28
Taginddækning

Taginddækninger af zink, aluminium, kompositter og bly

Bly er et giftigt tungmetal, der ophobes i miljøet og medfører sundhedsmæssige skader. Siden 2002 har det – med få undtagelser – været forbudt at anvende bly til inddækninger på nye bygninger, fordi blyet afvaskes med regnvandet.

Publiceret
06. april 2006
ID
(37) 06 04 06
Sandfangsbrønd

Nedsivning af regnvand i faskiner

I dette erfaringsblad gennemgås opbygning og udførelse af faskiner, herunder afstandskrav, dimensioneringsregler og forskellige fyldmaterialer til faskiner samt anbefalinger til drift og vedligehold.

Publiceret
03. april 2006
ID
(50) 06 04 03
Skimmelvækst

Skimmel i bygninger – vækstbetingelser og forebyggelse

Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. I dette erfaringsblad informeres generelt om skimmelsvampe – og gener som følge heraf.

Publiceret
31. december 2005
ID
(99) 05 12 31
kolde gulve

Utætte ydervægge ved gulv – under døre og vinduer

I mange nyere boliger i flere etager er gulvoverfladen ved yderdøre og vinduespartier kolde. Årsagen er ofte, at der ikke er lufttæt under dør- eller vindueshullet i facaden, og kold luft fra isoleringen i ydervæggen trækkes ind under gulvene. I erfaringsbladet forklares årsagen til kuldeproblemerne. Desuden beskrives, hvordan der opnås en effektiv tætning, så generne undgås, og bygningsreglementernes krav [1, 2] til lufttætheden af bygningers klimaskærm opfyldes. 
Publiceret
30. december 2005
ID
(21) 05 12 30
Nedbrudt tagkonstruktion

Uventilerede paralleltage med dampbremse af Hygrodiode

Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en effektiv ventilation af tagkonstruktionen.  Erfaringer har vist, at Hygrodiode ikke er egnet til alle tagtyper og kun fungerer fugtteknisk tilfredsstillende, hvis dels en række generelle og dels en række byggetekniske forudsætninger opfyldes.

Publiceret
29. december 2005
ID
(27) 05 12 29
Rustbeskyttede af vinduesbeslag

Rustbeskyttelse af gamle beslag

Der er mange eksempler på omhyggeligt istandsatte, ældre vinduer med utilstrækkeligt rustbeskyttede beslag. Det medfører, at vinduerne allerede få år efter istandsættelsen ser ud som på billedet. I dette erfaringsblad gennemgås, dels hvornår det er bedst at udskifte med nye beslag, dels forskellige rustbeskyttende efterbehandlinger.

Publiceret
28. december 2005
ID
(41) 05 12 28
Porøs naturskifer med begroninger

Oplægning af naturskifer

I forbindelse med såvel renovering som nybyggeri er dog konstateret en række problemer - især i forbindelse med oplægningen, herunder fastgørelsen af de enkelte skifersten. Erfaringsbladet beskriver, hvad der skal sikres inden oplægning, og hvordan der sikres et tæt og holdbart tag. Efter omkring 100 år som tagbelægning på danske bygninger har naturskifertaget bevist sin langtidsholdbarhed i praksis.
Publiceret
08. december 2005
ID
(27) 05 12 08
Termorude med forringet isoleringsevne

Termo- og energiruder – dugdannelser, revner og udskiftning

Energiruder erstatter i stadigt større omfang almindelige termoruder i forbindelse med reparationer og bygningsfornyelse.

Med bygningsreglementernes nye energibestemmelser [1] skærpes kravene til energiforbrug og dermed energieffektivitet for de enkelte bygningsdele.

Publiceret
07. december 2005
ID
(31) 05 12 07
Gulvafløb

Lugtgener fra gulvafløb i boliger

I dette erfaringsblad omtales de mest almindelige årsager til lugtgener, og hvordan de kan undgås ved såvel korrekt projektering og arbejdsudførelse som jævnlig rengøring. Lugtgener kan også forårsages af utilstrækkelig tilføring af vand til gulvafløbet i forbindelse med daglig brug, således at der er risiko for, at vandlåsen udtørrer.
Publiceret
05. december 2005
ID
(50) 05 12 05
Åbnet tagkonstruktion med tagpap på krydsfiner

Alternative isoleringsmaterialer – granuleret papir, hørfibre og vulkansk aske

I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.

Publiceret
29. september 2005
ID
(29) 05 09 29
Vindgipsplade med skimmel

Vindgips i lette ydervægge – risiko for fugtskader

Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive nedbrudt, og der kan opstå skimmelsvamp ved forkert anvendelse, fx hvis pladerne udsættes for vandpåvirkninger.

Publiceret
28. september 2005
ID
(21) 05 09 28
fast undertag af tagpap på krydsfiner

Traditionelt, fast undertag med vingetagsten

Et traditionelt, fast undertag i form af tagpap på et underlag af brædder blev før i tiden blot kaldt for 'brædder og pap'. I dag anvendes denne betegnelse ofte for både brædder, krydsfiner eller OSB-plader som underlag for tagpap.

Publiceret
28. juni 2005
ID
(27) 05 06 28
Vandinstallation

Brugsvandsinstallationer – rørmaterialer

Levetiden af nye brugsvandsinstallationer er ofte kort, fordi materialeprisen er udslagsgivende ved valg af rørmaterialer.

Publiceret
27. juni 2005
ID
(53) 05 06 27
bygningsundersøgelse

Fugtundersøgelse af bygninger

Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges. I dette erfaringsblad omtales, hvilke forhold opmærksomheden især skal rettes mod ved en undersøgelse af en række (sårbare) bygningsdele.
Publiceret
26. juni 2005
ID
(99) 05 06 26
Fugtmålinger i beton

Fugtindhold i beton og murværk – måling og fejlkilder

Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og behandlinger samt tilstødende trækonstruktioner. Derfor anvendes fugtmålinger i beton og murværk til at klarlægge skadeårsager, afsløre og bedømme risiko for fugt- og svampeskader samt vurdere udtørring efter vandskader. I dette erfaringsblad beskrives forskellige typer fugtmåleres muligheder og begrænsninger, fx fugtfølere, kapacitive målere og dataloggere.
Publiceret
05. maj 2005
ID
(99) 05 05 05
Misfarvede, cementbaserede fuger mellem fliser

Misfarvning af fuger i vådrum – årsager, forebyggelse og udbedring

I toilet- og baderum konstateres ofte misfarvede fuger ved vaske, brusenicher, badekar og langs flisekanter. . I dette blad beskrives årsager til misfarvning, samt hvordan problemerne kan undgås og udbedres.
Publiceret
11. april 2005
ID
(42) 05 04 11
Gennemtæret varmforzinket stålrør

Korrosion i brugsvandsanlæg – gevindsamlinger af varmforzinket stål

I dette erfaringsblad beskrives årsager til tæringsproblemer, og hvor skaderne hyppigst opstår. Desuden angives en række forholdsregler, som kan reducere risiko for gennemtæring.
Publiceret
10. april 2005
ID
(53) 05 04 10
boring i galvaniserede stolper risiko for hydrogen eksplosion

Galvaniserede, lukkede stolper nedstøbt i beton – risiko for eksplosion

Som følge af en personulykke gøres hermed opmærksom på risikoen for eksplosion ved boring i galvaniserede stolper, der er nedstøbt i beton. På baggrund af efterfølgende undersøgelser i tilsvarende bærende konstruktioner beskriver dette erfaringsblad dels årsagen til eksplosionen, dels hvordan fremtidige ulykker undgås.
Publiceret
09. april 2005
ID
(29) 05 04 09
Korroderet trådbinder i murværk

Trådbindere i murværk – undgå risiko for nedstyrtning

Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere dels manglende forankring af gavl til tagkonstruktion [3] .

Publiceret
31. december 2004
ID
(21) 04 12 31
Opsætning af grundmursplader

Fugtskader i ældre kældre – udbedring og forebyggelse

I mange ældre ejendomme er fugt i kældrene almindeligt forekommende, men hvis opfugtningen bliver for kraftig, kan det fx medføre afskallende puds og maling fra væggene, råd og svampeskader på træbjælker, gulve, paneler samt fugtskader på opbevarede genstande og vækst af skimmelsvampe. I dette erfaringsblad beskrives en række muligheder for udbedring eller forebyggelse af fugtproblemer som et supplement til erfaringsbladet "Fugtskader i ældre kældre - undersøgelser".
Publiceret
29. december 2004
ID
(19) 04 12 29
Fugt i kældre

Fugtskader i ældre kældre – undersøgelser

Fugt i kældre er almindeligt forekommende i mange ældre ejendomme, og kraftig opfugtning kan fx medføre: afskallende puds og maling fra væggene, skader på træbjælkelag, gulve, paneler mv., skader på opbevarede genstande, vækst af skimmelsvampe. I dette erfaringsblad beskrives almindelige kælderkonstruktioner, normalt forekommende fugtproblemer og årsager samt en række forhold som indgår i fugtundersøgelser af kældre.
Publiceret
28. december 2004
ID
(19) 04 12 28
En installationsskakt med for lidt plads til inspektion

Installationsskakte i etageboliger – ved bygningsfornyelse og nybyggeri

Installationer og komponenter, fx til vand og varme, har en kortere levetid end de omgivende bygningsdele. I forbindelse med reparation og udskiftning kan der opstå utætheder i konstruktionerne omkring rør til brugsvand, varme, afløb, ventilation og elektricitet. I dette blad gennemgås erfaringer med installationsskakte samt forslag til hensigtsmæssig udformning og indretning ved bygningsfornyelse og i nybyggeri.
Publiceret
23. november 2004
ID
(99) 04 11 23
Rørgennemføringer i terrændæk med løs isolering

Terrændæk – kuldebroer ved indervægge og rørgennemføringer

Kuldebroer i fundamenter og terrændæk kan være årsag til en væsentlig del af en bygnings samlede varmetab.

Kuldebroer ved rørgennemføringer i terrændæk og fundamenter under indvendige skillevægge har - i modsætning til randfundamenters isoleringsforhold - kun haft begrænset opmærksomhed.

Publiceret
03. august 2004
ID
(13) 04 08 03
deformeret trægulv

Fugtspærrer i trægulve og andre fugtfølsomme gulve

Dette erfaringsblad beskriver, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af fugtspærrer i gulvkonstruktioner. Desuden gennemgås konkrete eksempler på en række almindeligt anvendte udførelsesdetaljer.
Publiceret
02. august 2004
ID
(13) 04 08 02
Begroninger på tegltag

Begroninger – alger, lav og mos på tagsten, facader og udendørs gangarealer

Udvendige bygningsoverflader beliggende i områder med lokalt fugtigt klima er ofte begroet med alger, lav eller mos. Begroningerne forekommer især på tagsten, facader og sokler.

Publiceret
28. maj 2004
ID
(49) 04 05 28
Skimmel på spær af fyrretræ

Misfarvende svampe og bakterier på træ

I dette erfaringsblad beskrives såvel vækstforhold som problemer med svampe og bakterier, samt hvordan eventuelle misfarvninger forebygges og fjernes.
Publiceret
27. maj 2004
ID
(29) 04 05 27
Stikledning på kloakrør

Tilslutning af stikledninger til hovedkloak

Ved dårligt udførte tilslutninger til hovedkloakker - fx påhugning og indskruning - er der konstateret svækkelser og revnedannelser, og dermed utætheder og risiko for vandindtrængen og udsivning af spildevand, samt rotteproblemer. De tidligere anvendte metoder er både utidssvarende og vanskelige at udføre. I dette erfaringsblad gennemgås, hvordan tilslutningen udføres korrekt på både beton- og plastledninger.

Publiceret
09. marts 2004
ID
(50) 04 03 09
Pavillonbyggeri

Dæk over terræn i pavillonbyggeri

I 1980'erne og 90'erne blev der bygget mange pavillonbygninger til institutioner, midlertidige kontorer og indkvartering af flygtninge - og der opføres stadig mange af disse bygninger. I dette blad redegøres for hidtidige erfaringer med fugtproblemer.

Publiceret
29. december 2003
ID
(19) 03 12 29
Trænedbrydende svampe - kendetegn

Trænedbrydende svampe – kendetegn, vækstbetingelser og nedbrydningsformer

Dette erfaringsblad gennemgår de mest almindelige trænedbrydende svampes forskellige vækstbetingelser, nedbrydningsformer, udseende og særlige kendetegn, samt hvor der er risiko for svampeangreb i småhuse og etageejendomme.

Publiceret
28. december 2003
ID
(29) 03 12 28
Brunmuld, hvidmuld og gråmuld

Trænedbrydende svampe – forekomst i bygninger

Mere end 30 svampearter kan nedbryde træ i byggeri - og hver art har sine foretrukne vækstbetingelser og særlige kendetegn. I dette erfaringsblad gennemgås forskellige nedbrydningsformer, og hvor der er risiko for svampeangreb.

Publiceret
19. december 2003
ID
(29) 03 12 19
Imprægneret træ - træbeskyttelse

Imprægneret træ

Hvis træ udsættes for fugt gennem længere tid, vil træet blive nedbrudt af svampe eller insekter. Såfremt træværket ikke kan sikres mod nedbrydning ved hensigtsmæssig udformning af konstruktionerne - såkaldt konstruktiv beskyttelse - skal der anvendes imprægneret træ. I dette erfaringsblad gennemgås forskellige imprægneringsmetoder, deres egenskaber og hvor der kræves særlig opmærksomhed af hensyn til holdbarhed, risiko for korrosion og miljøforhold.
Publiceret
18. december 2003
ID
(29) 03 12 18
Vandskadet gulv

Vand- og fugtskader på trægulve

Gulvbelægninger af træ, som udsættes for vand- og fugtpåvirkninger medfører stor risiko for skader. I dette erfaringsblad behandles en række - såvel pludseligt opståede som langsomt udviklende - skader, deres årsager og nogle forslag til hvordan de kan udbedres.

Publiceret
28. november 2003
ID
(43) 03 11 28
Nedstyrtet tagfelt

Brud i skruer – ved montering af bærende beslag i træ

Ved udførelse af kraftoverførende samlinger i bærende konstruktioner er det vigtigt at anvende de rigtige skruer og montere dem korrekt - især brug af elektrisk værktøj kræver særlig omhu.

Publiceret
27. november 2003
ID
(39) 03 11 27
fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse

Fugtforhold og dampspærrer i fryse- og kølehuse, skøjtehaller og andre afkølede rum

I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad redegøres for de fugttekniske principper ved opbygning af vægge og tage i bygninger med afkølede rum.
Publiceret
26. november 2003
ID
(29) 03 11 26
Sivedræn

Afløbsanlæg med nedsivning – etablering, drift og vedligehold af mindre anlæg

Spildevand fra ejendomme i det åbne land, sommerhuse og andre ikke-kloakerede områder afledes bedst og billigst ved nedsivning i jorden.

Publiceret
31. oktober 2003
ID
(50) 03 10 31
Gård i åbent land

Spildevandsrensning i det åbne land

Mange ældre ejendomme i det åbne land er kloakeret, så spildevandet ledes direkte til vandløb, sø eller markdræn efter at have passeret en lille septiktank. I dette erfaringsblad gennemgås disse ejendommes forskellige muligheder for at etablere en tilfredsstillende spildevandsafledning.​​​​​​​

Publiceret
30. oktober 2003
ID
(50) 03 10 30
Svampe tabel

Svampevækst i trækonstruktioner

I Danmark udbedres der hvert år skader for mange millioner kroner som følge af råd- og svampeangreb i bygninger. Dette erfaringsblad beskriver svampenes livscyklus, generelle vækstbetingelser, nedbrydningsformer og vækstforhold med henblik på at øge forståelsen for, hvordan man undgår svampeangreb i træværk.

Publiceret
24. juli 2003
ID
(29) 03 07 24
Dug og kondens på vindue

Kondens på glasflader – termoruder og energiruder

Længerevarende kondens på ruder i trævinduer kan give anledning til både vækst af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk. På termoruder forekommer kondens på den indvendige side - ofte i længere perioder om vinteren - fx hvis indeklimaet er for fugtigt. På energiruder ses kondens på den udvendige side af vinduerne - dog kun i korte perioder - men generne er oftest kun at udsynet gennem ruden reduceres. I erfaringsblade forklares begge typer kondens, hvor og hvornår de forekommer, samt hvordan projekterende og bygningsbrugere kan bidrage til at undgå problemerne.
Publiceret
08. maj 2003
ID
(31) 03 05 08
Sammenbyggede enfamiliehuse

Lydisolerende dobbeltvægge af letbeton – lejlighedsskel i sammenbyggede enfamiliehuse

Dette erfaringsblad beskriver principper for udførelse af lejlighedsskel og angiver eksempler på, hvordan bygningsreglementets krav opfyldes, fx ved at undgå "faste forbindelser" mellem de to vægdele eller utætheder ved gennemføringer i væggene, flanketransmission via ydervæg eller transmission via tagrum.
Publiceret
07. maj 2003
ID
(22) 03 05 07
Knækket teglbjælke

Teglbjælker i murværk – over vindues- og døråbninger

Der ses ofte revner, afskalninger eller andre skader på murværk over vindues- og døråbninger. I mange tilfælde skyldes skaderne manglende forståelse for teglbjælkers funktion blandt såvel projekterende som udførende. I dette blad gennemgås både årsager til skaderne, og hvordan de undgås. Desuden beskrives metoder til udskiftning af skadede teglbjælker i eksisterende murværk.

Publiceret
17. december 2002
ID
(21) 02 12 17
Parkeringsdæk med betonsten

Parkeringsdæk med betonsten – vandtæthed og forskydning i belægning

I de senere år har tage over butikscentre og tilsvarende bygninger i stort omfang været udnyttet til parkering. I sådanne dæk observeres undertiden, at der i belægningerne opstår forskydninger, som kan forplante sig til membranen og give anledning til utætheder. I dette erfaringsblad beskrives en række forhold, der skal tages hensyn til ved projekteringen, samt de særlige hensyn der skal tages ved vedligeholdelse af denne form for belægning.

Publiceret
16. december 2002
ID
(23) 02 12 16
Afdækning i forbindelse med renoveringsarbejde af let byggeri

Let byggeri – husk afdækning i byggeperioden

I dette erfaringsblad omtales de vigtigste omstændigheder, hvor der er risiko for ødelæggelse af materialer og indtrængning af nedbør samt efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Desuden angives forholdsregler, der kan modvirke problemerne.
Publiceret
29. november 2002
ID
(99) 02 11 29
Mug og skimmelvækst på malebehandlet vådrumsvæg

Malebehandling af vægge i vådrums "fugtige zone"

Anvendelse af malebehandling i vådrum kan medføre problemer i form af misfarvninger, skimmelvækst og muggen lugt, hvis projektering, udførelse og vedligehold ikke er i orden. Dette blad anviser, hvordan lette vægge og vægge med organiske materialer kan sikres vandtæthed.
Publiceret
16. oktober 2002
ID
(42) 02 10 16
opfugtet vægbeklædning af porøse træfiberplader med angreb af Ægte Hussvamp

Ydervægge efterisoleret med porøse træfiberplader

I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne ikke opfylder brandkravene til beklædningsplader. Herudover har det vist sig, at denne type beklædning af kolde ydervægge øger risikoen for fugtskader og deraf følgende vækst af svampe. Derfor anbefales pladerne fjernet.

Publiceret
27. juni 2002
ID
(42) 02 06 27
Anvendelse af tagfolie på fladt tag

Tagfolier – valg og anvendelse

Der er mange typer tagfolier med de samme anvendelsesområder som tagpapper og med lige så gode egenskaber og holdbarhed. Men der er konstateret omfattende skader forårsaget af ukendskab til de enkelte foliers særlige egenskaber - herunder at nogle folier ikke forliges med andre materialer.

Publiceret
15. februar 2002
ID
(47) 02 02 15
Indvendige forsatsrammer

Forsatsløsninger til ældre vinduer – varme- og lydisolering samt dagslys

Ældre vinduer med et lag glas kan få bedre varme- og lydisolerende egenskaber, hvis der monteres forsatsrammer indvendigt. I dette erfaringsblad beskrives de mest almindelige forsatsløsninger, samt hvor såvel projekterende som udførende skal være opmærksomme for at opnå de ønskede forbedringer.
Publiceret
14. februar 2002
ID
(31) 02 02 14
Et indfarvet pudslag med farveforskelle

Farveforskelle i overfladelag af indfarvet mørtel

Murværk med overfladelag af indfarvet mørtel er ofte behæftet med håndværksmæssige skønhedsfejl, så væggen fremstår meget spraglet. I bladet gennemgås, hvorfor farveforskellene opstår, og hvilke krav, der bør stilles til materialer og udførelse.

Publiceret
29. december 2001
ID
(21) 01 12 29
Reperation af ældre vinduer

Ældre trævinduer – vedligehold og istandsættelse

Løbende reparation af småskader på trævinduer medfører, at de kan holde længe med meget lidt vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås, hvad bygningsejer og rådgiver skal være opmærksom på ved tilstandsvurdering inden istandsættelse eller eventuel udskiftning af ældre vinduer.

Publiceret
27. december 2001
ID
(21) 01 12 27
Parcelhus med ødelagt gavltrekant

Stormskader på murede gavltrekanter

Mange gavltrekanter suges ud eller trykkes ind under kraftige storme - ofte fordi de ikke er blevet ordentligt fastgjort til tagkonstruktionen. Dette blad præsenterer nogle skader fra decemberstormen i 1999, de konstaterede fejl og mangler samt nogle metoder til fastholdelse.

Publiceret
03. oktober 2001
ID
(21) 01 10 03
Murværk med hvidlige misfarvninger fremkaldt af udfældet kalk

Misfarvende kalkudfældninger på murværk

Murværk med kalkholdige mørtler kan få hvidlige misfarvninger og afskalninger efter opmuring, fugning eller overfladebehandling. Årsagen er ofte for langsom hærdning af mørtlen. I dette erfaringsblad gennemgås forudsætningerne for hærdningsprocessen som grundlag for forebyggende foranstaltninger og udbedring af gener.
Publiceret
02. oktober 2001
ID
(21) 01 10 02
Afskalninger fra mørtelfuger i murværk

Afskalninger fra mørtelfuger

Der opstår ofte - især i udsatte miljøer - afskalninger fra mørtelfuger i udvendigt murværk.

Publiceret
01. oktober 2001
ID
(21) 01 10 01
vådrumsvæg med kraftigt svampeangreb

Gennemføring af rør i vådrumsgulve og -vægge

Billedet viser en vådrumsvæg med kraftigt svampeangreb forårsaget af en utæt rørgennemføring udført efter regler fra før 1979. Dette erfaringsblad gennemgår hvordan brug af montagekoblinger, koblingsdåser og afløbskoblinger - hvis de monteres korrekt - kan sikre tætte rørgennemføringer i vådrumsgulve og -vægge.
Publiceret
28. september 2001
ID
(53) 01 09 28
Varmtvandanlæg med mangelfuld rengøring

Bakterievækst og slimdannelse i større anlæg til varmt brugsvand – rensning og desinfektion

Forringet kvalitet af det varme brugsvand kan skyldes bakterivækst og slimdannelse i varmtvandsbeholder og ledningsnet. I BYG-ERFA bladet "Bakterievækst og slimdannelse i større anlæg til varmt brugsvand - årsager og forebyggelse" gennemgås, hvordan man kan forebygge problemer ved udformning og drift af varmtvandsanlæg.

Publiceret
21. september 2001
ID
(53) 01 09 21
Bjælkehus

Bjælkehuse – tilstandsvurdering og vedligehold

Bjælkehuse stiller særlige krav ved opførelse og vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås en række områder, hvor såvel bygningsejere, håndværkere som projekterende skal være særligt opmærksomme.

Publiceret
02. april 2001
ID
(21) 01 04 02
Opretstående varmtvandsbeholdere

Bakterievækst og slimdannelse i større anlæg til varmt brugsvand – årsager og forebyggelse

Kvaliteten af varmt brugsvand i større varmtvandsanlæg er ikke altid tilfredsstillende - årsagen er blandt andet bakterievækst og geléagtige slimdannelser. Bakterievæksten kan både være sygdomsfremkaldende og nedsætte produktionen af varmt vand samt medføre lugtgener, misfarvet vand og korrosion i installationer.

Publiceret
01. april 2001
ID
(53) 01 04 01
lyd  og støj i klasselokale

Lyd- og støjforhold i skolelokaler – efterklangstid og akustisk regulering

Bladet beskriver en enkel metode til beregning af efterklangstid, nogle årsager til dårlig akustik, og praktiske løsninger på støjproblemer i skolelokaler.
Publiceret
02. marts 2001
ID
(99) 01 03 02
Skade på klinkegulv / flisegulv lagt med cementmørtel

Keramiske fliser og klinker – lægning af gulve i cementmørtel

I dette blad gennemgås både årsager til skader og korrekte udførelsesmetoder ved fastholdelse af gulvbelægninger med traditionel cementmørtel. Der er desuden en kort omtale af brugen af fleksible eller kemikaliebestandige klæb samt gulvbelægninger i vådrum.
Publiceret
01. marts 2001
ID
(43) 01 03 01
Afskallet mur

Tynde overfladelag af mørtel – skader og reparation

Det er ikke ualmindeligt at se afskalninger på forholdsvis nyt murværk, der er overfladebehandlet med tynde mørtellag.

Årsagen er ofte en kombination af forkerte materialer, forkert udførelse og et uheldigt tidspunkt for udførelsen - uden hensyntagen til særlige forhold i det miljø, der omgiver murværket.

Publiceret
28. november 2000
ID
(21) 00 11 28
beskadige bygningsoverflader

Graffiti på bygningsfacader – fjernelse og forebyggelse

Dette erfaringsblad gennemgår, hvordan man undgår at beskadige bygningsoverflader i forbindelse med afrensning af graffiti, og hvordan man kan lette fremtidig afrensning ved en særlig overfladebehandling.
Publiceret
17. oktober 2000
ID
(21) 00 10 17
Efterimprægnering ved overfladebehandling af en tagkonstruktion

Efterimprægnering af træ i bygninger

Bygningsdele med begyndende råd og svampeangreb eller angreb af træødelæggende insekter kan efterimprægneres, så levetiden forlænges betydeligt. I dette erfaringsblad præsenteres hvor og hvordan man kan efterimprægnere træværk og forskellige imprægneringsmetoder og produkter.

Publiceret
16. oktober 2000
ID
(29) 00 10 16
Dæk over en parkeringskælder skadet af tøsalt

Forebyggelse af skader forårsaget af tøsalt

Betonoverflader og betonbelægninger (fliser, belægningssten og betonkantsten) samt betonkonstruktioner af utilstrækkelig betonkvalitet eller af en uhensigtsmæssig udformning kan nedbrydes, hvis der anvendes tøsalte til glatførebekæmpelse. I dette blad gennemgås, hvordan projekterende, udførende og driftsansvarlige kan bidrage til forebyggelse af skader.
Publiceret
08. august 2000
ID
(49) 00 08 08
Uhensigtsmæssig oplagring af pvc-rør

Beton- og pvc-ledninger i jord Modtagekontrol, lægning, samling og kontrol

I dette BYG-ERFA blad gennemgås modtagekontrol, lægning, samling og kontrol af ledningssystemer udført af beton og pvc.

Publiceret
13. maj 2000
ID
(50) 00 05 13
Gulvkonstruktion med dellagsstyrke

Industrigulve. Funktionsanalyse som grundlag for projektering

Industrigulve projekteres ofte på grundlag af erfaringer fra tidligere projekter uden den fornødne vurdering og tilpasning til det aktuelle projekt. I dette BYG-ERFA blad anvises en generelt anvendelig metode til brug ved projektering af industrigulve, baseret på funktionsanalyse og opstilling af funktionskrav.
Publiceret
28. januar 2000
ID
(43) 00 01 28
Betonoverflade hvor betonhuden er fjernet ved blæserensning med sand

Rensning af betonoverflader til overfladebeskyttelse med maling

Ved overfladebeskyttelse med maling indgår den forudgående rensning af betonoverfladen som en vigtig proces ved både nybyggeri og renovering. Indledningsbilledet viser en betonoverflade, hvor betonhuden er fjernet ved blæserensning med sand. Dette BYG-ERFA blad gennemgår de forskellige rensemetoder, og der gives vejledning i valg af metode i konkrete situationer.

Publiceret
21. december 1999
ID
(49) 99 12 21
Bygningsbeslag

Korrosionsbeskyttelse af bygningsbeslag

Mange bygningsbeslag fremstilles af stål, der korrosionsbeskyttes, eller af rustfrit stål. Disse beslag har stærkt varierende korrosionsbestandighed, og derfor er det vigtigt at vælge den rigtige materialetype til den enkelte opgave. I dette erfaringsblad redegøres der for, hvordan man vælger den rette korrosionsbeskyttelse og hvilke egenskaber, der kendetegner de forskellige metoder.
Publiceret
30. november 1999
ID
(49) 99 11 30
Saltudblomstringer på murværk

Saltudblomstringer på murværk

På murværk forekommer undertiden skæmmende, oftest hvidlige, udblomstninger i forbindelse med murværkets udtørring. Indledningsbilledet viser misfarvninger på murværkets nederste del fremkaldt af udfældede salte. Disse salte er ført frem til overfladen af opstigende grundfugt. I dette erfaringsblad redegøres der for årsagerne til skaderne, og der gives anvisning på, hvorledes skader kan undgås.

Publiceret
26. november 1999
ID
(21) 99 11 26
I murværk sker der undertiden forvitring

Forvitring af murværk fremkaldt af krystalliserende salte

I murværk sker der undertiden forvitring af et tyndt overfladelag på både sten og fuger, hvorved overfladelaget omdannes til pulver (afmeling). Dette BYG-ERFA blad behandler skadeårsager og udbedring af skader.
Publiceret
25. november 1999
ID
(21) 99 11 25
Lokale gennemtæringer af stålet

Korrosionstrægt stål som facadebeklædning

Korrosionstrægt stål anvendes fortrinsvis til facadebeklædning, men også til kapperør i fri luft, til ledningsmaster, dvs. simple og veldrænede konstruktioner. Korrekt anvendt har materialet god korrosionsbestandighed og kræver ingen vedligeholdelse. I dette blad beskrives, hvad der kan gøres for at undgå korrosionsskader.
Publiceret
28. september 1999
ID
(41) 99 09 28
Vedhæftningssvigt mellem slidlag og underlag i industrigulve

Industrigulve. Vedhæftningssvigt mellem slidlag og underlag

Eksempel på vedhæftningssvigt som følge af utilstrækkelig komprimering af slidlagsbetonen. Det ses, at komprimeringen kun har været effektiv i slidlagets øverste tredjedel. I dette BYG-ERFA blad omtales de hyppigste årsager til vedhæftningssvigt, og der gives anvisninger på, hvorledes de kan undgås.
Publiceret
27. september 1999
ID
(43) 99 09 27
Brud eller kohæsionsbrud i fugemasse

Brudskader i facadefuger med elastiske fugemasser

Billedet til venstre viser brud/kohæsionsbrud i fugemasse med større bevægelser, end fugemassen kunne optage. Billedet til højre viser fugeslip/adhæsionsbrud på grund af utilstrækkelig afrensning og primning af kontaktflader før udfugning. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af fugemassefuger i facader for at mindske risikoen for brudskader. Bladet omhandler alene elastiske fugemasser.

Publiceret
24. september 1999
ID
(41) 99 09 24
åbne fuger i trægulve

Åbne fuger i trægulve

Billedet viser store, åbne fuger i et svømmende trægulv, som er udlagt med for stort fugtindhold. Ved ibrugtagning er brædderne tørret ud og er derfor svundet. Da gulvfladen ikke har haft nogen bevægelsesmuligheder, har enkelte af fugerne mellem gulvbrædderne åbnet sig, hvorved gulvet har fået et uacceptabelt udseende. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af trægulve for at undgå problemer med store, uensartede fuger.

Publiceret
23. september 1999
ID
(43) 99 09 23
Ødelagt asfaltbelægning pga lodrette sider i udgravning

Retablering af vejbefæstelser efter ledningsarbejder

Når befæstede arealer retableres efter opgravning for ledningsarbejder, opstår der ofte kort tid efter skader i belægningen. Skaderne viser sig typisk som sætninger, revner og krakeleringer ved selve ledningsgraven eller dennes omgivelser. I dette blad redegøres der for de typiske skader og deres årsager, og der gives anvisning på, hvorledes skader undgås.

Publiceret
22. september 1999
ID
(40) 99 09 22
Bukke giver mulighed for ødelagt tagpap

Varme tage med mineraluld – beskyttelse mod mekanisk overlast ved arbejde på taget

På billedet ses to bukke - anvendt som skærebænk - opstillet på en tagpapdækning udlagt på trædefast mineraluld. Der er stor risiko for at benene gennembryder tagpappen, idet de er placeret uden for de udlagte gangplader. De afskårne kabelbakker falder ned på tagpappen i stedet for på et robust underlag med risiko for at tagpappen gennembrydes. Dette BYG-ERFA blad giver retningslinier som medvirker til at sikre, at isoleringsmaterialet ikke lider overlast under udlægningen.

Publiceret
23. juni 1999
ID
(47) 99 06 23
Stormskadet gavltrekant

Stormskader på murede vægge

Ødelagte gavltrekanter er blandt de hyppigst forekommende stormskader på murede vægge. Her ses en gavltrekant udført som 1/2-stens mur, der er væltet ind mod gavlspæret under en storm. En utilstrækkelig fastholdelse af gavltrekanten har reduceret bæreevnen, og den meget kraftige vindlast har fremkaldt brud i væggen.

Publiceret
31. maj 1999
ID
(21) 99 05 31
Stort træ der vokser i umiddelbar nærhed af bygning

Træer og bygninger

Af æstetiske grunde har det altid været ønskeligt, at der er træer i umiddelbar nærhed af bygninger.

Erfaringer har vist, at bygninger og træer udmærket kan trives sammen uden større problemer, når der blot sørges for, at eksisterende træer sikres mod skader i byggeperioden, og bygningerne efterfølgende sikres mod skader fra træer i driftsperioden.

Publiceret
23. april 1999
ID
(99) 99 04 23
Nedbrydning af træ i bygninger - biologiske skader

Nedbrydning af træ i bygninger

I Danmark udbedres der på årsbasis skader alene hidrørende fra råd og svamp for mange millioner kroner. Ved anvendelse af de senere års forskningsresultater skønnes det, at det er muligt at reducere de økonomiske konsekvenser af de årlige skader væsentligt. Dette blad beskriver i mere generel form træ som materiale, vækstbetingelserne for de biologiske skader samt hovedretningslinier for, hvorledes angreb forebygges.

Publiceret
21. april 1999
ID
(29) 99 04 21
betonplade i en terrændækkonstruktion

Fundering af terrændæk

Sætninger i jordlagene under et terrændæk kan forårsage alvorlige bygningsskader. Dette blad redegør for, hvilke forundersøgelser der bør gennemføres, og hvilke krav der må stilles til de underliggende jordlag og til terrændækkets opbygning.
Publiceret
19. april 1999
ID
(13) 99 04 19
Glas ætset af nedstrømmende vand fra overliggende betonfacade

Skader på glasoverflader

Almindeligt vinduesglas har stor modstandsevne mod nedbrydning og påvirkes kun undtagelsesvis af de ydre forhold. Det sker dog, at der forekommer forskellige påvirkninger, der kan give midlertidige belægninger på overfladen eller i værste fald permanente ætsninger, som ødelægger det æstetiske udseende. Dette blad omhandler en række eksempler på skader på glas, som kan henføres til forhold under transport, opbevaring, montering eller den senere driftsperiode.

Publiceret
16. februar 1999
ID
(31) 99 02 16
Forringede betingelser for træer og buske

Vækstjord på byggegrunde – Indretning af beskyttelseszoner

Sædvanlig praksis for beskyttelse af vækstjord på byggegrunde er utilstrækkelig til at sikre, at den efterfølgende beplantning vil kunne trives. Efter beplantning er jorden nemlig ofte fortsat kraftigt komprimeret, fordi der ikke er taget hensyn til dette forhold under byggeprocessen.  I dette BYG-ERFA blad foreslås en ny praksis, der blandt andet omfatter zoneinddeling af byggearealet.

Publiceret
15. februar 1999
ID
(10) 99 02 15
Kapillarbrydende lag

Kapillarbrydende lag i terrændæk

I terrændækkonstruktioner anvendes kapillarbrydende lag, der skal sikre, at der ikke sker en kapillær opsugning af vand fra terrænet. I dette blad gennemgås principperne bag den kapillære opsugning og hvilke forhold, der skal tages i betragtning, hvis kapillær opsugning skal forhindres.
Publiceret
01. december 1998
ID
(13) 98 12 01
Anvendelse af flydemørtler

Flydemørtelgulve – Beskrivelse, udfaldskrav og kontrol, forbehandling og arbejdsudførelse

Anvendelse af flydemørtler som slid- eller afretningslag på et underliggende betonlag bliver mere og mere almindeligt inden for industri- og institutionsbyggeri. Dette blad gennemgår på de to første der de punkter, der som minimum bør indgå i den projekterendes beskrivelse, herunder udfaldskrav og kontrolforanstaltninger. Sidst i bladet omtales i hver sit afsnit forbehandling af betonunderlaget og udførelse af selve afretningslaget.
Publiceret
30. november 1998
ID
(43) 98 11 30
Fugt skade på gulv

Terrændæk med trægulve på strøer og varmerør

Indledningsbilledet viser et fugtskadet gulv. Skaden er opstået, fordi dårligt isolerede varmerør er placeret på betonpladen uden en fugtspærre oven på denne. Gulvfladen er misfarvet og opbulet og endvidere er der kraftige rustangreb på varmerørene.

Publiceret
24. september 1998
ID
(13) 98 09 24
Revner i vægge

Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer

I meget af det småhusbyggeri, der er opført med indvendig bagmur og/eller skillevægge af etagehøje letbetonelementer, er der efter få års forløb konstateret mange og delvis systematisk placerede revner. Dette BYG-ERFA blad behandler disse forhold og den bygningsfysiske baggrund.

Publiceret
22. september 1998
ID
(22) 98 09 22
Afløbsledning

Udskiftning af rør i afløbsledninger

I ledningssystemer skal alle reparationer udføres, så ledningens tæthed og fleksibilitet ikke forringes. Udskiftning af defekte eller beskadigede rør skal derfor udføres, så samlingerne mellem nye og gamle rør både er tætte og fleksible.

Publiceret
30. juni 1998
ID
(50) 98 06 30
Korroderet armering i beton

Skader på og reparation af dæklag over armering i beton

Et hyppigt forekommende skadesymptom på armerede betonkonstruktioner er revner og dæklagsafsprængninger over armeringen. Årsagen hertil er, at armeringen korroderer som følge af, at betonen har mistet sin beskyttende evne på grund af, at betonen karbonatiserer, og/eller at chlorider er trængt ind til armeringen.

Publiceret
25. juni 1998
ID
(29) 98 06 25
Overfladebehandling af beton med spuling

Brydning af beton

Ved ombygning/reparation af betonkonstruktioner kan en brydning af beton blive nødvendig. I dette blad sammenfattes i skemaform de mange krav og hensyn, som skal overvejes, inden arbejdet iværksættes.

Publiceret
28. maj 1998
ID
(29) 98 05 28
Sommerkondens - Tagkonstruktioner med tagpap eller tagfolie

Sommerkondens - Tagkonstruktioner med tagpap eller tagfolie

Når det pludseligt i klart solskin i forsommeren begynder at dryppe fra loftet i bygninger med kolde eller varme tage, kan årsagen meget vel være sommerkondens. Dette BYG-ERFA blad beskriver fænomenet sommerkondens i kolde og varme tage. Endvidere angives metoder til løsning af problemet.

Publiceret
27. maj 1998
ID
(27) 98 05 27
Misfarvning på en facadebeklædning

Foranstaltninger mod korrosion og misfarvning på rustfrie facadebeklædninger

Det er velkendt, at atmosfærisk korrosion, snavs mv. ofte giver misfarvning på rustfrie facadebeklædninger. Billedet viser misfarvning på en facadebeklædning monteret med vandret sliberetning på en bygning tæt ved en stærkt trafikeret vej. Forskellen i intensiteten af misfarvningen på øverste og nederste kassette skyldes forskellig ruhed. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvordan problemer med korrosion og misfarvning kan undgås ved at vælge materialekvalitet og overfladefinish under hensyn både til risikoen for nedbrydning og til et rimeligt behov for rengøring, ikke alene på opførelsestidspunktet, men også på langt sigt.
Publiceret
26. marts 1998
ID
(41) 98 03 26
Termisk brud i rude

Termisk brud i glas

Termisk brud opstår, når temperaturforskellen mellem glassets rand og midte overstiger en vis kritisk grænse. Billedet viser et termisk brud i en butiksrude med farvet folie klæbet på bagsiden. Ruden er fremstillet af almindeligt floatglas, hvor den kritiske temperaturforskel er 40 - 50 °C. Som det fremgår af billedet, har de aktuelle temperaturpåvirkninger imidlertid været væsentligt større.

Publiceret
25. marts 1998
ID
(31) 98 03 25
Glas med indbrudshæmmende egenskaber

Valg og montering af indbrudshæmmende glas (sikringsglas)

Glas med indbrudshæmmende egenskaber benævnes sikringsglas. I dette blad gennemgås retningslinierne for prøvning og klassificering, sikringsglastyper og principper for monteringsmetoder. I dette blad gennemgås retningslinierne for prøvning og klassificering, sikringsglastyper og principper for monteringsmetoder.

Publiceret
10. februar 1998
ID
(31) 98 02 10
Afskalning af sandsten. Exfoliering

Vedligeholdelse og restaurering af sandsten

Mange bygninger, der er opført før 1940, indeholder sandstenselementer i facaderne i form af udvendige trapper, dør- og vinduesindfatninger, gesimser og bånd, tavler, relieffer m.m. Sandsten er holdbar i mange år - måske af størrelsesordenen 500-800 - men hvis sandstenen ikke har været korrekt vedligeholdt, kan den være så kraftigt nedbrudt af vind og vejr, at et indgreb til sikring af dette vigtige arkitektoniske element kan være nødvendig. Fotografiet viser afskalning af sandsten i lagretningen, den såkaldte exfoliering (afbladning).

Publiceret
09. februar 1998
ID
(41) 98 02 09
Opstigende grundfugt på murværk

Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger

I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.

Publiceret
16. december 1997
ID
(29) 97 12 16
Tagskade

Stormskader på tagkonstruktioner

Hvis bygningsdele ikke er tilstrækkeligt forankrede, kan der optræde ganske dramatiske skader, når det stormer.

En hal med limtrærammer var dækket med åse, brædder og tagpap. Åsenes fastgørelse til limtrærammerne var utilstrækkelig, og en stor del af tagfladen blev revet af i ét stykke. En sådan skade medfører både et stort økonomisk tab og en ikke ringe personrisiko.

Publiceret
28. november 1997
ID
(27) 97 11 28
Skade på tag

Stormskader på tagdækninger

Tegltag, skadet under en kraftig storm: Et gavlvindue i vindsiden blev slået itu, således at der kom overtryk i loftrummet; samtidig var der undertryk på oversiden af den viste tagflade. Taget var tætnet med polyuretanskum, således at der ikke var mulighed for trykudligning, og således at en stor flage blev revet samlet af. Nogle af tagstenene var fæstnet til lægterne med ståltrådsbøjler, men ikke i tilstrækkeligt omfang til at klare den aktuelle påvirkning.

Publiceret
27. november 1997
ID
(47) 97 11 27
Ventileret undertag

Undertage – Opbygning, materialer og projektering

Eksempel på ventileret undertag udført af et materiale, som ikke er tilstrækkelig dimensionsstabilt. På grund af materialets udvidelse under brug hænger undertaget så meget, at ventilationen af tagkonstruktionen reduceres kraftigt, hvilket medfører, at der sker fugtophobning i taget.

Publiceret
24. november 1997
ID
(27) 97 11 24
Hævet gulv p.g.a. udvidede slagger

Slagger som kapillarbrydende lag i terrændæk

I de seneste 15 år er der i flere tilfælde konstateret alvorlige problemer med hævede gulve og udpressede fundamenter i bygninger, hvor der har været anvendt slagger som kapillarbrydende materiale. Årsagen hertil er, at vandtilførsel til et tørt slaggelag kan give anledning til kemiske reaktioner med volumenforøgelse til følge. I dette BYG-ERFA blad forklares årsagerne til at slaggerne udvider sig, og der gives retningslinier for, hvad der kan gøres, når skaderne viser sig.

Publiceret
23. juni 1997
ID
(13) 97 06 23
Beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge

Varmetab fra og fugtskader i ældre huse med terrændæk

Ældre huse med ingen eller beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge frembyder ofte en række indeklimaproblemer, der tilmed kan være allergifremkaldende. Den utilstrækkelige varmeisolering i gulvkonstruktion og ydervægge medfører dels et betydeligt varmetab til omgivelserne, dels stor temperaturforskel mellem rumluften og bygningsdelenes overflader. Dette BYG-ERFA blad giver forslag til, hvordan ulemperne i indeklimaet kan afhjælpes samtidig med at varmetabet fra huset reduceres.

Publiceret
24. april 1997
ID
(13) 97 04 24
kollapset carport

Stabilitet af carporte og lette bygninger med fladt tag

Skadede carporte er ikke noget helt sjældent syn efter kraftigt storm- eller snevejr, hvor ekstraordinære påvirkninger får disse lette bygninger til at gå omkuld eller ligefrem lette fra deres forankringer. Følgerne er ofte økonomiske omkostninger som følge af materielle skader, der let undgås ved at kontakte fagfolk, der kan checke styrke og stabilitet.

Publiceret
27. februar 1997
ID
(29) 97 02 27
Forankring og stabilisering af småhuse

Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton

Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk anvendelige løsninger for huse bygget med letbeton med lav egenvægt.
Publiceret
13. december 1996
ID
(29) 96 12 13
Vægrevner

Stabilisering af eksisterende småhuse

Vægrevner kan være et symptom på utilstrækkelig stabilitet. I forhold til tidligere byggepraksis er nutidens småhuse mindre robuste over for vindpåvirkning, idet bl.a. øgede isoleringskrav har fremmet anvendelsen af lette og spinkle konstruktioner. Dette BYG-ERFA blad redegør for, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden man eventuelt iværksætter stabiliserende foranstaltninger, som bladet også bringer konkrete eksempler på.

Publiceret
12. december 1996
ID
(29) 96 12 12
Træspær

Konstruktioner i stabile småhuse

Spinkle konstruktioner er typiske for nutidens småhuse, idet der under projekteringen ofte sker en optimering af dimensionerne for at overholde stramme budgetter. Også husenes stabiliserende bygningsdele slankes. Derfor er det vigtigt, at konstruktioner bliver udført hensigtsmæssig fra starten. Det handler dette erfaringsblad om.
Publiceret
11. december 1996
ID
(29) 96 12 11
Stabilitet af småhus - manglende stormfasthed

Statik i stabile småhuse

Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse i de stabiliserende bygningsdele.

Publiceret
10. december 1996
ID
(29) 96 12 10
Småhuse

Typiske svigt i småhuses stabilitet

I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.

Publiceret
09. december 1996
ID
(29) 96 12 09
Mangelfuld opstropning

Opstropning af afløbsledninger

Rørbrud og samlinger, der er trukket fra hinanden, ses ofte, når afløbsledninger på grund af mangelfuld opstropning (dvs. ophængning under dæk og bjælker) sætter sig i forhold til bygning og brønde. Dette BYG-ERFA blad understreger betydningen af korrekt opstropning og bringer en illustrativ gennemgang af detailudformninger.

Publiceret
29. oktober 1996
ID
(50) 96 10 29
Trykekspansionsbeholdere

Trykekspansionsbeholdere

Trykekspansionsbeholdere monteres såvel i nye som i ældre varmeanlæg, hvor åbne ekspansionssystemer udskiftes ved renovering i forbindelse med f.eks. installation af nye kedler.

I en del tilfælde opstår der driftsproblemer, eksempelvis på grund af vandmangel, luft i anlægget eller uventet kort levetid af membranen i trykekspansionsbeholderen.

Publiceret
28. oktober 1996
ID
(56) 96 10 28
Kondensdannelse i fryserumskonstruktion

Kondensdannelser i fryserumskonstruktioner

Dette BYG-ERFA blad behandler det grundlæggende problem: kondensdannelsen - og anviser dels hvordan den kan begrænses i eksisterende fryserum, dels hvordan nogle af ulemperne kan undgås ved projektering og udførelse af nye fryserumskonstruktioner.
Publiceret
27. juni 1996
ID
(39) 96 06 27
Tagkonstruktion angrebet af husbukke

Husbukke

Med et stemmejern, en syl eller blot med fingrene er det let at konstatere, om træ er eller har været angrebet af husbukke. Der er ofte kun en papirtynd skal mellem deres larvegange og træoverfladen, som kan have et helt normalt udseende. Dette BYG-ERFA blad anviser, hvad man skal holde øje med for at opdage et angreb i tide, og hvad man umiddelbart kan gøre for at begrænse skaderne.
Publiceret
26. juni 1996
ID
(29) 96 06 26
Vådrum

Svejsefuger i vådrums pvc-beklædninger og belægninger

I vådrum, hvor der anvendes pvc-banevarer, er tætheden af vægges beklædning og gulves belægning især afhængig af kvaliteten af svejsefugerne. De skal derfor udføres korrekt, som vist på billedet, så det sikres, at der ikke opstår utætheder, der kan medføre alvorlige følgeskader. Særligt udsatte er skeletvægge og undergulve af træbaserede materialer.

Publiceret
25. juni 1996
ID
(43) 96 06 25
Topforseglinger

Udførelse og malebehandling af vinduers topforsegling

Vil man sikre trævinduer god holdbarhed og problemløst vedligehold, må topforseglingen udføres som angivet i dette BYG-ERFA blad. En effektiv, ti år gammel topforsegling er vist yderst til venstre. Hvis topforseglingen derimod er dårligt ud som på billedet til højre, medfører det forurening af de tilstødende overflader, som det bliver umuligt at give en forsvarlig malebehandling.

Publiceret
21. maj 1996
ID
(31) 96 05 21
Måling af tør malings lagtykkelse

Lagtykkelse af maling på træ og beton

Et teknisk hjælpemiddel til måling af tør malings lagtykkelse er dette transportable instrument. Gennem malingen fræser det en 1 mm Ø kegleformet fordybning, som udmåles med et indbygget mikroskop. Med apparatet kan det færdige malingsresultat kontrolleres.
Publiceret
20. maj 1996
ID
(31) 96 05 20
Påsprøjtning af pH-indikatoren phenolphtalein

Bestemmelse af malings evne til opbremsning af betoncarbonatisering

Den almindelige test til påvisning af carbonatiseret beton er påsprøjtning af pH-indikatoren phenolphtalein. Farves en brudflade lilla, er betonen i fladen ikke carbonatiseret.

Publiceret
23. februar 1996
ID
(29) 96 02 23
Træ angrebet af borebille

Biller i svampeangrebet træ

Svampeangrebet egetømmer bliver ofte yderligere ødelagt af egens borebille. Dens larver gnaver gange i det svampeangrebne træ og gangene kan også gå et stykke ind i den del af træet, der endnu ikke er angrebet af svampene.

Publiceret
22. december 1995
ID
(29) 95 12 22
Træ angrebet af en borebillen små flyvehuller

Angreb af almindelig borebille

Borebillens små flyvehuller (til højre i billedet) kan rumme store overraskelser under overfladen (til venstre), idet larvegange på kryds og tværs kan ændre træstrukturen væsentligt.

Publiceret
05. september 1995
ID
(29) 95 09 05
Fuge med revnedannelse

Fejlfinding og materialevalg ved udskiftning af fuger

Det er let at udpege dårligt udført fugearbejde i billedet til venstre som årsag til f.eks. trækgener, varmetab og indtrængende vand. Dette BYG-ERFA blad giver retningslinier for løsning af de problemer, der ofte er knyttet til renovering af fuger - med hovedvægten lagt på fugemassefuger.

Publiceret
27. juni 1995
ID
(41) 95 06 27
Eksempler på fugesvigt

Udskiftning af fuger i ydervægge

I fugemassefuger kan der optræde og fugebrist som vist på henholdsvis venstre og højre billede. Disse to former for fugesvigt medfører sjældent skader på tilgrænsende bygningsdele, men kan f.eks. betyde trækgener og varmetab. Ydervægsfuger har begrænset levetid og skal derfor udskiftes, inden ulemperne bliver for voldsomme og udseendet for nedslidt. Det er bl.a. vejrpåvirkninger fra især syd og vest, der nedbryder ydervægsfuger; men også hærværk i større eller mindre omfang kan gøre fugeudskiftning nødvendig.

Publiceret
26. juni 1995
ID
(41) 95 06 26
Frilagt armering i bærende bjælke

Vurdering af armeringsjerns rustgrad

Korrosion af armeringsjern er på grund af de mulige konsekvenser for de statiske forhold den farligste af de nedbrydningsmekanismer, som kan forekomme i armerede betonkonstruktioner. Ved tilstandsbeskrivelser er det derfor vigtigt at bestemme armeringens rustgrad.  Imidlertid er det yderst vanskeligt med ord entydigt at beskrive armeringsjerns tilstand.

Publiceret
22. december 1994
ID
(29) 94 12 22
Revner i mur forårsaget af et træ

Sætningsskader forårsaget af træer

Træer og buske er hvert år medvirkende årsag til, at der opstår revner i en del huse, der er funderet på ler. Fænomenet er observeret i alle dele af Danmark, men mest hyppigt i de egne, der er præget af meget fedt ler fra tertiærtiden. I Østjylland og på Vestfyn er således 30 - 40% af alle opståede revneskader på parcelhuse forårsaget af nærtstående træer og buske.

Publiceret
13. september 1994
ID
(12) 94 09 13
Dæk i parkeringskælder med saltudfældninger og revner med rust

Forebyggelse og vurdering af chloridbelastning af beton

Skader som følge af chloridangreb på armeringsjern er stadig et af de alvorligste problemer på armerede betonkonstruktioner. Allerede inden der er synlige symptomer, kan chloridangrebet - i form af armeringskorrosion - være langt fremskredent. Ved reparation eller vedligehold af et betonbygningsværk er det nødvendigt at bestemme chloridindholdet i forbindelse med tilstandsvurderingen.
Publiceret
30. juni 1994
ID
(29) 94 06 30
Revnedannelse i industrigulv

Industrigulve – revnedannelser i cementbaserede slidlag

Cementbaserede slidlag udlagt på og sammenstøbt med betonunderlag er en meget anvendt og indarbejdet gulvkonstruktion ved udførelse af industrigulve. Skader på sådanne gulve i form af blandt andet revnedannelser er et ofte forekommende problem. Revnedannelserne medfører både æstetiske og holdbarhedsmæssige ulemper for brugerne af disse gulve og, hvor der må foretages en omlægning af gulvene, tillige en økonomisk belastning.
Publiceret
29. juni 1994
ID
(43) 94 06 29
Facadebeplantning

Plantevækst på facader

Facadebeplantning er i mange år blevet anset for at have en negativ indvirkning på bygningers facader og andre bygningsdele. Der hersker derfor megen tvivl om - eller direkte modstand mod - anvendelse af facadebeplantning.

Publiceret
27. juni 1994
ID
(41) 94 06 27
Skitse af støjtransmission

Forbedring af lydisolation mellem boliger

Etageboliger fra tiden før ca. 1950 har i reglen træbjælkelag med lerindskud og pudsede 1/2 - 1/1-stensvægge eller bræddevægge som lejlighedsskel. Heraf yder kun de bedst vedligeholdte 1/1-stensvægge den lydisolation, som Bygningsreglementet (BR) kræver i nyt boligbyggeri. Dette erfaringsblad omhandler "efter"- isolering mod lydgennemgang.
Publiceret
16. marts 1994
ID
(99) 94 03 16
Krympet skumgummiisolering og rustdannelse på rør

Kondens i køleisolering

I løbet af de sidste par år er det konstateret, at køleisoleringen nogle steder er kollapset og at der er forekommet kondensvand i isoleringen og på rørene. På store rørsystemer med lange transportveje fra kølecentralen til de enkelte brugssteder, vil kondensvand i isoleringen medføre store energitab. Desuden vil kølemediet blive opvarmet adskillige grader undervejs.
Publiceret
19. januar 1994
ID
(55) 94 01 19
Fejl i farvesætning

Specifikation og måling af farver

Farver er i sig selv ikke noget problem, men ved overfladebehandling af bygningsoverflader og andet kan farvenuancer ofte blive "forkerte". Dette hidrører hovedsageligt fra en upræcis specifikation af farverne fra bygherre eller rådgiver.

Publiceret
18. januar 1994
ID
(49) 94 01 18
Indstøbte galvaniserede stålrør og loddesamling på kobberrør

Reparation af indstøbte brugsvandrør

Utætheder på indstøbte brugsvandrør er årsag til mange og store vandskader.

Publiceret
15. december 1993
ID
(53) 93 12 15
Korrosionskader på væg i et parkeringsanlæg

Katodisk beskyttelse af chloridbelastet jernbeton – Parkeringsanlæg

Betonkonstruktionerne i parkeringsanlæg er ofte udsat for en stor chloridbelastning, hvilket kan give anledning til omfattende armeringskorrosion. Traditionelt er korrosionsskadede betonkonstruktioner blevet repareret ved borthugning af chloridholdig beton, afrensning af armeringen, eventuelt overfladebehandling af armeringen og en afsluttende udstøbning med reparationsmørtel/beton. Erfaringer viser, at denne traditionelle betonreparation generelt har en begrænset holdbarhed.
Publiceret
02. november 1993
ID
(29) 93 11 02
Afskalning af maling

Klimaforhold og maling

Hvis der males på udvendige flader i de fugtige og kolde måneder, kan en maling ikke forventes at opnå den optimale styrke, sejhed eller vedhæftning, og resultatet bliver dermed utilfredsstillende. Svarer luftfugtighed og temperatur ikke til hærdebetingelserne for den anvendte maling, bliver filmdannelsen ufuldstændig, og malingen kan i værste fald falde eller børstes af.

Publiceret
02. september 1993
ID
(49) 93 09 02
Nedbrudt kalk og puds på  fugtbelastet facade

Kalkning og maling af ældre facader

Kalkning anvendes ofte til overfladebehandling af ældre huse. Men kalkbehandlingen viser sig i mange tilfælde at have en utilstrækkelig levetid. Den vil derfor kræve hyppige genbehandlinger, som kan medføre betragtelige udgifter til vedligeholdelse.
Publiceret
01. september 1993
ID
(41) 93 09 01
Mikrofoto af brandskadet beton

Lokale brandskader på armeret beton

Armeret beton, som udsættes for brandpåvirkning, kan skades, selv om armeret beton, rigtigt dimensioneret og udført, regnes blandt de brandsikre byggematerialer. Efter lokal brand i et bygværk af armeret beton kan visse områder af betonen og dens armering være så ødelagt, at der skal ske udskiftning.
Publiceret
08. juni 1993
ID
(29) 93 06 08
Beton udsat for aggressive gasser

Smuldring af beton, udsat for aggressive gasser

I betonnormen fremhæves det, at der forekommer særligt aggressive miljøer, for hvilke normen ikke foreskriver de forholdsregler, der kan tages for at sikre bestandigheden af betonen. Erfaringen viser, at betonen smuldrer over beholderens væskestand, medens der ikke finder en synlig forvitring af betonen sted under beholderens væskestand. Derfor ledes opmærksomheden umiddelbart hen på tilstedeværelse af aggressive gasser.

Publiceret
07. juni 1993
ID
(50) 93 06 07
utæt skifertag

Utætte skifertage af fiberarmerede cementplader

Oplægning/montering af skifertag af fiberarmerede cementplader har igennem en lang årrække været betragtet som et specialistarbejde, ofte udført af blikkenslagere. Efterhånden som grænserne imellem de enkelte fagområder mere eller mindre er blevet brudt, er regelsættet for oplagring, underlaget (tagkonstruktionen), forarbejdningen, montagen samt kitningen - ligeledes blevet brudt. Følgen har været, at mange tage er blevet utætte.

Publiceret
17. februar 1993
ID
(47) 93 02 17
Grubetæring i chloridholdig beton

Reparation af chloridholdig beton

Chlorider kan initiere korrosion af armeringen. Ved forkert valg af reparationsmetode, kan igangværende korrosion fortsætte trods reparationen, eller korrosion kan starte i andre områder af konstruktionen.

Publiceret
04. november 1992
ID
(29) 92 11 04
Vedhæftningssvigt i et vandret støbeskel

Betonreparationer – Vedhæftningssvigt

I forbindelse med betonrenovering består en stor del af arbejdet i at afhugge det skadede område og udfylde det med en reparationsmørtel. Imidlertid må flere af disse reparationer laves om pga. manglende vedhæftning mellem reparations- og underlagsbetonen.

Publiceret
31. august 1992
ID
(29) 92 08 31
Afskalning og buledannelse på malet betongulv

Overfladebehandling af betongulve

Undertiden ses det, at en tilsyneladende korrekt udført overfladebehandling på et betongulv efter kortere eller længere tids forløb, ved normal anvendelse, revner, buler eller skaller af. Det betyder, at en reparation af en skadet overfladebehandling, udover reparationsudgifter, belastes med ekstra omkostninger i form af produktionsforstyrrelser og udgifter til nedtagning og genopstilling af udstyr og inventar.

Publiceret
30. marts 1992
ID
(43) 92 03 30
Spændingskorrosion af messingfitting

Spændingskorrosion af messingfittings

Brud på fittings af messing har forårsaget mange lækager i vand-, varme- og olieinstallationer. Bruddene er typisk opstået få dage til nogle måneder efter, at installationen er færdiggjort, og har ofte medført pludselig og stor udstrømning af vand eller olie.

Publiceret
07. januar 1992
ID
(53) 92 01 07
Afskalning af puds

Maling af pudsede facader

Maling af pudsede facader er både æstetisk og holdbarhedsmæssigt en god løsning i forbindelse med vedligehold af bygninger. Man oplever imidlertid tilfælde, hvor maling hurtigt skaller af eller hvor hele pudsflader løsner sig og falder af, selv på steder hvor pudsen har været fastsiddende i mange år.
Publiceret
15. april 1991
ID
(41) 91 04 15
Turbulenskorrosion i kobberrør

Korrosion i kobberrør til brugsvand

Kobber er et meget korrosionsbestandigt materiale, og ifølge DS 439: "Vandinstallationer" kan kobber anvendes til ikke udskiftelige rørinstallationer for både koldt og varmt brugsvand. Imidlertid har ukritisk brug af kobberrør medført store udgifter til rørreparationer, og navnlig til udbedring af vandskader.
Publiceret
16. februar 1991
ID
(53) 91 02 16