Ydervægge

Erfaringsblade

I lette ventilerede ydervægge konstateres det undertiden, at regnvand passerer igennem regnskærmens spalter og trænger ind til – og også ofte gennem – vindspærren. Bladet beskriver, hvordan en vurdering af forskellige typer regnskærmes grad af åbenhed kan hjælpe med til at vælge den rigtige…
I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, hvor tagmembraner støder til ydervægge.I dette blad redegøres der for højder og montering af inddækninger, når tagmembraner sluttes til forskellige typer ydervægge.
Mange typehuse fra 1960’erne og 1970’erne er udført med lette træskeletelementer i hele eller dele af facaden. I elementerne indgår de lodrette, bærende dele ofte som karme i vinduer og døre. I forbindelse med udskiftning af vinduerne ses der jævnligt eksempler på, at de bærende sidekarme bliver…
I Grønland er krybekældre på grund af terrænforholdene en meget anvendt funderingsmetode, men der konstateres ofte skimmelvækst – i såvel selve krybekælderen som inde i bygningen på den nederste del af ydervæggens inderside.
Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum.
Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.…
Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?
I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab.
Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. Ved nybyggeri, hvor der arbejdes systematisk med tætheden, kan de fleste opfylde det nugældende krav i BR10. I 2015 og 2020 skærpes tæthedskravet væsentligt og dermed også kravene til projektering og udførelse. De…
Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. I dette erfaringsblad gennemgås udformning af bygningsdetaljer i ydervægge med brandstop i hulrum.
Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.
Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. For at opnå den mest effektive efterisolering og undgå efterfølgende skader er det dog hensigtsmæssigt først at undersøge, om ydervæggen er egnet til indblæsning af…
Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.
Kvaliteten af natursten anvendt til facadebeklædninger, fx marmor, kalksten, skifer eller sandsten, er meget varierende.
Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra…
De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og…
Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd - resultere i både trækgener og unødigt varmetab.
Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning.
I bygningsfacader ses ofte ældre løstsiddende, forvredne, misfarvede eller nedbrudte fugebånd, der kan medføre såvel opfugtning, vandskader, trækgener som risiko for råd og vækst af skimmelsvampe.
I mange nyere boliger i flere etager er gulvoverfladen ved yderdøre og vinduespartier kolde. Årsagen er ofte, at der ikke er lufttæt under dør- eller vindueshullet i facaden, og kold luft fra isoleringen i ydervæggen trækkes ind under gulvene.
Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive…
Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere dels manglende forankring af gavl til tagkonstruktion [3] .
Dette erfaringsblad beskriver principper for udførelse af lejlighedsskel og angiver eksempler på, hvordan bygningsreglementets krav opfyldes, fx ved at undgå "faste forbindelser" mellem de to vægdele eller utætheder ved gennemføringer i væggene, flanketransmission via ydervæg eller transmission via…
I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering.
Korrosionstrægt stål anvendes fortrinsvis til facadebeklædning, men også til kapperør i fri luft, til ledningsmaster, dvs. simple og veldrænede konstruktioner. Korrekt anvendt har materialet god korrosionsbestandighed og kræver ingen vedligeholdelse.
Ødelagte gavltrekanter er blandt de hyppigst forekommende stormskader på murede vægge. Her ses en gavltrekant udført som 1/2-stens mur, der er væltet ind mod gavlspæret under en storm. En utilstrækkelig fastholdelse af gavltrekanten har reduceret bæreevnen, og den meget kraftige vindlast har…
Det er velkendt, at atmosfærisk korrosion, snavs mv. ofte giver misfarvning på rustfrie facadebeklædninger. Billedet viser misfarvning på en facadebeklædning monteret med vandret sliberetning på en bygning tæt ved en stærkt trafikeret vej. Forskellen i intensiteten af misfarvningen på øverste og…
Mange bygninger, der er opført før 1940, indeholder sandstenselementer i facaderne i form af udvendige trapper, dør- og vinduesindfatninger, gesimser og bånd, tavler, relieffer m.m. Sandsten er holdbar i mange år - måske af størrelsesordenen 500-800 - men hvis sandstenen ikke har været korrekt…
I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.
Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk…
Spinkle konstruktioner er typiske for nutidens småhuse, idet der under projekteringen ofte sker en optimering af dimensionerne for at overholde stramme budgetter. Også husenes stabiliserende bygnings dele slankes. Derfor er det vigtigt, at konstruktioner bliver udført hensigtsmæssig fra starten.
Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse…
I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.
I fugemassefuger kan der optræde og fugebrist som vist på henholdsvis venstre og højre billede. Disse to former for fugesvigt medfører sjældent skader på tilgrænsende bygningsdele, men kan f.eks. betyde trækgener og varmetab. Ydervægsfuger har begrænset levetid og skal derfor udskiftes, inden…
Facadebeplantning er i mange år blevet anset for at have en negativ indvirkning på bygningers facader og andre bygningsdele. Der hersker derfor megen tvivl om - eller direkte modstand mod - anvendelse af facadebeplantning.
Kalkning anvendes ofte til overfladebehandling af ældre huse. Men kalkbehandlingen viser sig i mange tilfælde at have en utilstrækkelig levetid.
Maling af pudsede facader er både æstetisk og holdbarhedsmæssigt en god løsning i forbindelse med vedligehold af bygninger. Man oplever imidlertid tilfælde, hvor maling hurtigt skaller af eller hvor hele pudsflader løsner sig og falder af, selv på steder hvor pudsen har været fastsiddende i mange…