Ydervægge

Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?

I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab. I erfaringsbladet beskrives brandtekniske krav til vindspærrer i dels småhuse dels andre bygninger med forskellige bygningshøjder. 

Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. I erfaringsbladet behandles forhold, der har indflydelse på lufttætheden – i både nye og eksisterende bygninger.

Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. I dette erfaringsblad gennemgås udformning af bygningsdetaljer i ydervægge med brandstop i hulrum.

Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.

Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. I erfaringsbladet gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske fejl og skader kan undgås.

Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.

Kvaliteten af natursten anvendt til facadebeklædninger, fx marmor, kalksten, skifer eller sandsten, er meget varierende. I dette erfaringsblad gennemgås materiale-, styrke og stivhedsegenskaber for natursten med henblik på et materialevalg, der passer til anvendelsen. Desuden beskrives nogle af de forhold, hvor projekterende og udførende skal være særligt opmærksomme i forbindelse med anvendelse af natursten til beklædning af facader.

Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive nedbrudt, og der kan opstå skimmelsvamp ved forkert anvendelse, fx hvis pladerne udsættes for vandpåvirkninger.

Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere dels manglende forankring af gavl til tagkonstruktion [3] .

I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne ikke opfylder brandkravene til beklædningsplader. Herudover har det vist sig, at denne type beklædning af kolde ydervægge øger risikoen for fugtskader og deraf følgende vækst af svampe. Derfor anbefales pladerne fjernet.

Ødelagte gavltrekanter er blandt de hyppigst forekommende stormskader på murede vægge. Her ses en gavltrekant udført som 1/2-stens mur, der er væltet ind mod gavlspæret under en storm. En utilstrækkelig fastholdelse af gavltrekanten har reduceret bæreevnen, og den meget kraftige vindlast har fremkaldt brud i væggen.

Mange bygninger, der er opført før 1940, indeholder sandstenselementer i facaderne i form af udvendige trapper, dør- og vinduesindfatninger, gesimser og bånd, tavler, relieffer m.m. Sandsten er holdbar i mange år - måske af størrelsesordenen 500-800 - men hvis sandstenen ikke har været korrekt vedligeholdt, kan den være så kraftigt nedbrudt af vind og vejr, at et indgreb til sikring af dette vigtige arkitektoniske element kan være nødvendig. Fotografiet viser afskalning af sandsten i lagretningen, den såkaldte exfoliering (afbladning).

I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.

Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse i de stabiliserende bygningsdele.

I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.

I fugemassefuger kan der optræde og fugebrist som vist på henholdsvis venstre og højre billede. Disse to former for fugesvigt medfører sjældent skader på tilgrænsende bygningsdele, men kan f.eks. betyde trækgener og varmetab. Ydervægsfuger har begrænset levetid og skal derfor udskiftes, inden ulemperne bliver for voldsomme og udseendet for nedslidt. Det er bl.a. vejrpåvirkninger fra især syd og vest, der nedbryder ydervægsfuger; men også hærværk i større eller mindre omfang kan gøre fugeudskiftning nødvendig.

Facadebeplantning er i mange år blevet anset for at have en negativ indvirkning på bygningers facader og andre bygningsdele. Der hersker derfor megen tvivl om - eller direkte modstand mod - anvendelse af facadebeplantning.