Gå til hovedindhold
Erfaringsblade om:

Ydervægge

Granitsokkel med skader efter saltet magnesiumsulfat

Miljøvenlige tø-midlers nedbrydning af mineralske byggematerialer

Til erstatning for traditionelle tøsalte markedsføres der en række andre produkter med betegnelsen miljøvenlig...
Publiceret
06. september 2019
ID
(29) 19 09 06
Murværk tæt på en sokkel med en påvirkning af bl.a. tøsalt

Eksponeringsklasser – bestemmelse i projekteringsfasen

Murværk – tegl og mørtel – deklareres til de aktuelle eksponeringsklasser, hvori murværket er placeret...
Publiceret
03. september 2019
ID
(21) 19 09 03
Revner i hjørner ved skalmure

Revner i hjørner ved skalmure pga. temperatur- og fugtbevægelser

I udvendigt murværk kan der forekomme lodrette revner ved hjørner. Revnerne ses mest, hvor der er anvendt stærke mørtler, og hvor bagvæggen er af beton...
Publiceret
03. april 2019
ID
(21) 19 04 03
Fugtskjolder, saltholdig væske fra MgO-vindspærreplader

Renovering af ydervægge hvor MgO-plader er vindspærre

I lette ventilerede ydervægge blev der fra ca. 2010 til ca. 2014 anvendt MgO-plader, der senere viste sig uegnede, fordi de opsuger fugt fra udeluften...
Publiceret
02. april 2019
ID
(21) 19 04 02
Udbrændt tagkonstruktion

Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse

I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse) skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger...
Publiceret
06. december 2018
ID
(22) 18 12 06
regnskærm af skærmtegl

Vindspærrer af uorganiske pladematerialer i lette ventilerede ydervægge

I lette ventilerede ydervægge konstateres det undertiden, at regnvand passerer igennem regnskærmens spalter og trænger ind til – og også ofte gennem – vindspærren. Bladet beskriver, hvordan en vurdering af forskellige typer regnskærmes grad af åbenhed kan hjælpe med til at vælge den rigtige vindspærre i den aktuelle situation.
Publiceret
27. november 2017
ID
(21) 17 11 27
Nedbrudt facadepuds

Tagmembraners tilslutning til ydervægge – udformning af inddækninger

I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, hvor tagmembraner støder til ydervægge.I dette blad redegøres der for højder og montering af inddækninger, når tagmembraner sluttes til forskellige typer ydervægge.
Publiceret
25. november 2017
ID
(37) 17 11 25
hus med ikke-bærende skalmur

Lette bærende facadeelementer – pas på ved udskiftning af vinduer

Mange typehuse fra 1960’erne og 1970’erne er udført med lette træskeletelementer i hele eller dele af facaden. I forbindelse med udskiftning af vinduerne ses der jævnligt eksempler på, at de bærende sidekarme bliver skåret over og fjernet. Dette erfaringsblad gennemgår den typiske opbygning af disse konstruktioner og nævner de forholdsregler, man skal tage i forbindelse med vinduesudskiftninger.
Publiceret
21. november 2017
ID
(31) 17 11 21
Huse i Grønland

Krybekældre i Grønland – fundering, dræning, isolering, fugt og ventilation

I Grønland er krybekældre på grund af terrænforholdene en meget anvendt funderingsmetode, men der konstateres ofte skimmelvækst – i såvel selve krybekælderen som inde i bygningen på den nederste del af ydervæggens inderside. I erfaringsbladet omtales de særlige forhold, som skal tilgodeses ved konstruktion af krybekældre under grønlandske forhold.
Publiceret
23. juni 2016
ID
(19) 16 06 23
Indvendig efterisolering

Brandsikring ved indvendig efterisolering af ydervægge

Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum. I erfaringsbladet beskrives krav til de anvendte isoleringsmaterialers og beskyttende beklædningers brandtekniske egenskaber i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mindre end 22 meter over terræn.
Publiceret
21. juni 2016
ID
(21) 16 06 21
Ydervæg, hvor forsatsvæg på lægter er fjernet

Indvendig efterisolering – ældre ydervægge af murværk

Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.
Publiceret
15. november 2015
ID
(31) 15 11 15
Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger – dampspærre i klimaskærmen?

Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?

Publiceret
30. maj 2015
ID
(29) 15 05 30
Vindspærrer og brandteknik

Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge

I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab. I erfaringsbladet beskrives brandtekniske krav til vindspærrer i dels småhuse dels andre bygninger med forskellige bygningshøjder. 

Publiceret
07. oktober 2014
ID
(21) 14 10 07
Opstilling af blower-door

Bygningers lufttæthed – tæthedskrav, bygningsudformning og måling

Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. I erfaringsbladet behandles forhold, der har indflydelse på lufttætheden – i både nye og eksisterende bygninger.

Publiceret
29. december 2013
ID
(99) 13 12 29
Brandadskillelse i ydervæg

Brandadskillelser i ydervægge – sikring mod vandret brandspredning

Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. I dette erfaringsblad gennemgås udformning af bygningsdetaljer i ydervægge med brandstop i hulrum.

Publiceret
26. december 2012
ID
(21) 12 12 26
Opfugtning af mur

Terrændæk i ældre bygninger – fugtopstigning i ydermure efter renovering

Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.

Publiceret
28. december 2011
ID
(19) 11 12 28
Anvendelse af endoskop

Efterisolering af hulmur – forundersøgelser og forudsætninger

Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. I erfaringsbladet gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske fejl og skader kan undgås.

Publiceret
27. december 2011
ID
(21) 11 12 27
Termografi ved fodpanelet

Utætheder i klimaskærmen – måling, lokalisering og vurdering

Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.

Publiceret
18. november 2010
ID
(99) 10 11 18
Deformerede marmorsten på en facadebeklædning

Natursten på facader – risiko, styrke, holdbarhed

Kvaliteten af natursten anvendt til facadebeklædninger, fx marmor, kalksten, skifer eller sandsten, er meget varierende. I dette erfaringsblad gennemgås materiale-, styrke og stivhedsegenskaber for natursten med henblik på et materialevalg, der passer til anvendelsen. Desuden beskrives nogle af de forhold, hvor projekterende og udførende skal være særligt opmærksomme i forbindelse med anvendelse af natursten til beklædning af facader.

Publiceret
17. maj 2010
ID
(41) 10 05 17
Bæreevnesvigt ved opgravning af kælder

Revner i bygninger – eksempler, årsag og risiko

Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

Publiceret
28. december 2007
ID
(29) 07 12 28
Revne i gavl

Revner i bygninger – undersøgelse og analyse

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Publiceret
27. december 2007
ID
(29) 07 12 27
Nedbrudte fuger omkring vindue

Fuger omkring vinduer i teglydervægge – udskiftning

Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd - resultere i både trækgener og unødigt varmetab. Utæthederne kan desuden i uheldige tilfælde medføre fugtskader i de omgivende bygningsdele. I dette erfaringsblad gennemgås, hvor det er vigtigt at være opmærksom ved udskiftning af fuger af mørtel, fugemasser, fugebånd og fugeprofiler.
Publiceret
31. december 2006
ID
(41) 06 12 31
Krydsfiner efter opskæring af tagpapinddækning

Høje sternkonstruktioner på ydervægge af stålkassetter – risiko for fugtskader ved kuldebroisolering

Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning. Fugtskaderne skyldes blandt andet fugt i indbyggede træmaterialer - og i visse tilfælde også en utæt dampspærre i samlingen mellem tag og ydervæg. I bladet foreslås, hvordan sternen repareres, så kuldebroen afbrydes uden anvendelse af organiske materialer.
Publiceret
29. juni 2006
ID
(27) 06 06 29
Opfugtet, mosbegroet og nedbrudt fugebånd

Forkomprimerede fugebånd i ydervægge

I bygningsfacader ses ofte ældre løstsiddende, forvredne, misfarvede eller nedbrudte fugebånd, der kan medføre såvel opfugtning, vandskader, trækgener som risiko for råd og vækst af skimmelsvampe. I dette erfaringsblad gennemgås de hyppigste årsager til problemer ved anvendelse af forkomprimerede fugebånd samt hvordan de kan undgås og eventuelle skader udbedres.
Publiceret
28. juni 2006
ID
(41) 06 06 28
kolde gulve

Utætte ydervægge ved gulv – under døre og vinduer

I mange nyere boliger i flere etager er gulvoverfladen ved yderdøre og vinduespartier kolde. Årsagen er ofte, at der ikke er lufttæt under dør- eller vindueshullet i facaden, og kold luft fra isoleringen i ydervæggen trækkes ind under gulvene. I erfaringsbladet forklares årsagen til kuldeproblemerne. Desuden beskrives, hvordan der opnås en effektiv tætning, så generne undgås, og bygningsreglementernes krav [1, 2] til lufttætheden af bygningers klimaskærm opfyldes. 
Publiceret
30. december 2005
ID
(21) 05 12 30
Vindgipsplade med skimmel

Vindgips i lette ydervægge – risiko for fugtskader

Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive nedbrudt, og der kan opstå skimmelsvamp ved forkert anvendelse, fx hvis pladerne udsættes for vandpåvirkninger.

Publiceret
28. september 2005
ID
(21) 05 09 28
Korroderet trådbinder i murværk

Trådbindere i murværk – undgå risiko for nedstyrtning

Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere dels manglende forankring af gavl til tagkonstruktion [3] .

Publiceret
31. december 2004
ID
(21) 04 12 31
Sammenbyggede enfamiliehuse

Lydisolerende dobbeltvægge af letbeton – lejlighedsskel i sammenbyggede enfamiliehuse

Dette erfaringsblad beskriver principper for udførelse af lejlighedsskel og angiver eksempler på, hvordan bygningsreglementets krav opfyldes, fx ved at undgå "faste forbindelser" mellem de to vægdele eller utætheder ved gennemføringer i væggene, flanketransmission via ydervæg eller transmission via tagrum.
Publiceret
07. maj 2003
ID
(22) 03 05 07
opfugtet vægbeklædning af porøse træfiberplader med angreb af Ægte Hussvamp

Ydervægge efterisoleret med porøse træfiberplader

I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne ikke opfylder brandkravene til beklædningsplader. Herudover har det vist sig, at denne type beklædning af kolde ydervægge øger risikoen for fugtskader og deraf følgende vækst af svampe. Derfor anbefales pladerne fjernet.

Publiceret
27. juni 2002
ID
(42) 02 06 27
Lokale gennemtæringer af stålet

Korrosionstrægt stål som facadebeklædning

Korrosionstrægt stål anvendes fortrinsvis til facadebeklædning, men også til kapperør i fri luft, til ledningsmaster, dvs. simple og veldrænede konstruktioner. Korrekt anvendt har materialet god korrosionsbestandighed og kræver ingen vedligeholdelse. I dette blad beskrives, hvad der kan gøres for at undgå korrosionsskader.
Publiceret
28. september 1999
ID
(41) 99 09 28
Stormskadet gavltrekant

Stormskader på murede vægge

Ødelagte gavltrekanter er blandt de hyppigst forekommende stormskader på murede vægge. Her ses en gavltrekant udført som 1/2-stens mur, der er væltet ind mod gavlspæret under en storm. En utilstrækkelig fastholdelse af gavltrekanten har reduceret bæreevnen, og den meget kraftige vindlast har fremkaldt brud i væggen.

Publiceret
31. maj 1999
ID
(21) 99 05 31
Misfarvning på en facadebeklædning

Foranstaltninger mod korrosion og misfarvning på rustfrie facadebeklædninger

Det er velkendt, at atmosfærisk korrosion, snavs mv. ofte giver misfarvning på rustfrie facadebeklædninger. Billedet viser misfarvning på en facadebeklædning monteret med vandret sliberetning på en bygning tæt ved en stærkt trafikeret vej. Forskellen i intensiteten af misfarvningen på øverste og nederste kassette skyldes forskellig ruhed. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvordan problemer med korrosion og misfarvning kan undgås ved at vælge materialekvalitet og overfladefinish under hensyn både til risikoen for nedbrydning og til et rimeligt behov for rengøring, ikke alene på opførelsestidspunktet, men også på langt sigt.
Publiceret
26. marts 1998
ID
(41) 98 03 26
Afskalning af sandsten. Exfoliering

Vedligeholdelse og restaurering af sandsten

Mange bygninger, der er opført før 1940, indeholder sandstenselementer i facaderne i form af udvendige trapper, dør- og vinduesindfatninger, gesimser og bånd, tavler, relieffer m.m. Sandsten er holdbar i mange år - måske af størrelsesordenen 500-800 - men hvis sandstenen ikke har været korrekt vedligeholdt, kan den være så kraftigt nedbrudt af vind og vejr, at et indgreb til sikring af dette vigtige arkitektoniske element kan være nødvendig. Fotografiet viser afskalning af sandsten i lagretningen, den såkaldte exfoliering (afbladning).

Publiceret
09. februar 1998
ID
(41) 98 02 09
Opstigende grundfugt på murværk

Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger

I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.

Publiceret
16. december 1997
ID
(29) 97 12 16
Forankring og stabilisering af småhuse

Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton

Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk anvendelige løsninger for huse bygget med letbeton med lav egenvægt.
Publiceret
13. december 1996
ID
(29) 96 12 13
Træspær

Konstruktioner i stabile småhuse

Spinkle konstruktioner er typiske for nutidens småhuse, idet der under projekteringen ofte sker en optimering af dimensionerne for at overholde stramme budgetter. Også husenes stabiliserende bygningsdele slankes. Derfor er det vigtigt, at konstruktioner bliver udført hensigtsmæssig fra starten. Det handler dette erfaringsblad om.
Publiceret
11. december 1996
ID
(29) 96 12 11
Stabilitet af småhus - manglende stormfasthed

Statik i stabile småhuse

Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse i de stabiliserende bygningsdele.

Publiceret
10. december 1996
ID
(29) 96 12 10
Småhuse

Typiske svigt i småhuses stabilitet

I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.

Publiceret
09. december 1996
ID
(29) 96 12 09
Eksempler på fugesvigt

Udskiftning af fuger i ydervægge

I fugemassefuger kan der optræde og fugebrist som vist på henholdsvis venstre og højre billede. Disse to former for fugesvigt medfører sjældent skader på tilgrænsende bygningsdele, men kan f.eks. betyde trækgener og varmetab. Ydervægsfuger har begrænset levetid og skal derfor udskiftes, inden ulemperne bliver for voldsomme og udseendet for nedslidt. Det er bl.a. vejrpåvirkninger fra især syd og vest, der nedbryder ydervægsfuger; men også hærværk i større eller mindre omfang kan gøre fugeudskiftning nødvendig.

Publiceret
26. juni 1995
ID
(41) 95 06 26
Facadebeplantning

Plantevækst på facader

Facadebeplantning er i mange år blevet anset for at have en negativ indvirkning på bygningers facader og andre bygningsdele. Der hersker derfor megen tvivl om - eller direkte modstand mod - anvendelse af facadebeplantning.

Publiceret
27. juni 1994
ID
(41) 94 06 27
Nedbrudt kalk og puds på  fugtbelastet facade

Kalkning og maling af ældre facader

Kalkning anvendes ofte til overfladebehandling af ældre huse. Men kalkbehandlingen viser sig i mange tilfælde at have en utilstrækkelig levetid. Den vil derfor kræve hyppige genbehandlinger, som kan medføre betragtelige udgifter til vedligeholdelse.
Publiceret
01. september 1993
ID
(41) 93 09 01
Afskalning af puds

Maling af pudsede facader

Maling af pudsede facader er både æstetisk og holdbarhedsmæssigt en god løsning i forbindelse med vedligehold af bygninger. Man oplever imidlertid tilfælde, hvor maling hurtigt skaller af eller hvor hele pudsflader løsner sig og falder af, selv på steder hvor pudsen har været fastsiddende i mange år.
Publiceret
15. april 1991
ID
(41) 91 04 15