Gå til hovedindhold
Erfaringsblade om:

Vinduer

hus med ikke-bærende skalmur

Lette bærende facadeelementer – pas på ved udskiftning af vinduer

Mange typehuse fra 1960’erne og 1970’erne er udført med lette træskeletelementer i hele eller dele af facaden. I forbindelse med udskiftning af vinduerne ses der jævnligt eksempler på, at de bærende sidekarme bliver skåret over og fjernet. Dette erfaringsblad gennemgår den typiske opbygning af disse konstruktioner og nævner de forholdsregler, man skal tage i forbindelse med vinduesudskiftninger.
Publiceret
21. november 2017
ID
(31) 17 11 21
Opstilling af blower-door

Bygningers lufttæthed – tæthedskrav, bygningsudformning og måling

Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. I erfaringsbladet behandles forhold, der har indflydelse på lufttætheden – i både nye og eksisterende bygninger.

Publiceret
29. december 2013
ID
(99) 13 12 29
Fugtskadet vindueslysning

Fugtspærrer og plastprofilrender over vinduer og døre i murværk

Da slagregn altid kan trænge gennem murværk, skal der sørges for afledning af vand fra murværket over muråbninger for fx vinduer og døre. Hvis der er en effektivt virkende fugtspærre (vandafledende lag) over murhullet, hindres vandet i at trænge ind i bygningen og opfugte fx vindueslysninger. I erfaringsbladet gennemgås korrekt placering af fugtspærrer over teglbjælker (tegloverliggere) samt muligheder for udbedring ved vandindtrængning.
Publiceret
24. februar 2011
ID
(21) 11 02 24
Bygninger med udsat beliggenhed

Bygninger med udsat beliggenhed – klimaskærmens tæthed mod vind, slagregn og fygesne

Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Erfaringsbladet beskriver betydningen af vinden – og terrænkategori – for krav til en bygnings ydeevne samt et grundlag for fastlæggelse af, hvilken terrænkategori en bygning befinder sig i.

Publiceret
06. november 2009
ID
(99) 09 11 06
Energirenovering af vinduesparti og vægge

Energi- og indeklimaforbedring – ældre etageboliger

Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt energiforbedring af vinduer, yderdøre og installationer.

Publiceret
28. december 2008
ID
(99) 08 12 28
Let facade med glasbeklædte facadepartier ud for etageadskillelsen

Glas-/metalbeklædning ud for etageadskillelser – udformning og fugtforhold i lette facader

Der er i de senere år konstateret adskillige glas- eller metalbeklædte facadepartier med skader efter vandindtrængen og kondens i den del, som ligger ud for etageadskillelsen. I erfaringsbladet beskrives problemet, og der opfordres til udførelse af detaljeret projektering i nært samarbejde med facadeleverandøren.
Publiceret
08. december 2008
ID
(31) 08 12 08
Glasfacader

Bygningsglas – funktionsglas og -ruder

Glas anvendes aktuelt i stort omfang i bygningskonstruktioner. I dette blad orienteres om – især nyere – glasprodukter og deres muligheder for at opfylde forskellige funktionskrav.

Publiceret
20. november 2008
ID
(31) 08 11 20
Indbrudssikring

Sikring mod indbrud i boliger

En indbrudstyv behøver ofte blot at flække en dørkarm for at komme ind gennem hoved-, bag- eller terrassedør til en bolig. Blandt de tusindvis af indbrud i lejligheder, helårs- og sommerhuse, der finder sted hvert år i Danmark, sker langt de fleste på denne simple måde. Som beskrevet i dette erfaringsblad kan mange indbrud dog undgås ved at følge en række enkle forholdsregler og foranstaltninger.

Publiceret
19. november 2008
ID
(99) 08 11 19
Linoliebehandlede vinduer

Linoliebehandling af udvendigt træværk

Linolie har i flere hundrede år – frem til 1950'erne – været det mest anvendte bindemiddel i maling til træværk. I 1990'erne blev linolieprodukter atter bragt i anvendelse, blandt andet som følge af miljødebat og dårlige erfaringer med de første generationer af vandbaserede malinger.Moderne linolieprodukter har dog ikke altid de samme egenskaber som tidligere. I det følgende beskrives de særlige egenskaber ved linoliebehandling (grundingsolie og maling) og en række forhold, som kræver opmærksomhed.
Publiceret
02. maj 2007
ID
(49) 07 05 02
Nedbrudte fuger omkring vindue

Fuger omkring vinduer i teglydervægge – udskiftning

Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd - resultere i både trækgener og unødigt varmetab. Utæthederne kan desuden i uheldige tilfælde medføre fugtskader i de omgivende bygningsdele. I dette erfaringsblad gennemgås, hvor det er vigtigt at være opmærksom ved udskiftning af fuger af mørtel, fugemasser, fugebånd og fugeprofiler.
Publiceret
31. december 2006
ID
(41) 06 12 31
kolde gulve

Utætte ydervægge ved gulv – under døre og vinduer

I mange nyere boliger i flere etager er gulvoverfladen ved yderdøre og vinduespartier kolde. Årsagen er ofte, at der ikke er lufttæt under dør- eller vindueshullet i facaden, og kold luft fra isoleringen i ydervæggen trækkes ind under gulvene. I erfaringsbladet forklares årsagen til kuldeproblemerne. Desuden beskrives, hvordan der opnås en effektiv tætning, så generne undgås, og bygningsreglementernes krav [1, 2] til lufttætheden af bygningers klimaskærm opfyldes. 
Publiceret
30. december 2005
ID
(21) 05 12 30
Rustbeskyttede af vinduesbeslag

Rustbeskyttelse af gamle beslag

Der er mange eksempler på omhyggeligt istandsatte, ældre vinduer med utilstrækkeligt rustbeskyttede beslag. Det medfører, at vinduerne allerede få år efter istandsættelsen ser ud som på billedet. I dette erfaringsblad gennemgås, dels hvornår det er bedst at udskifte med nye beslag, dels forskellige rustbeskyttende efterbehandlinger.

Publiceret
28. december 2005
ID
(41) 05 12 28
Termorude med forringet isoleringsevne

Termo- og energiruder – dugdannelser, revner og udskiftning

Energiruder erstatter i stadigt større omfang almindelige termoruder i forbindelse med reparationer og bygningsfornyelse.

Med bygningsreglementernes nye energibestemmelser [1] skærpes kravene til energiforbrug og dermed energieffektivitet for de enkelte bygningsdele.

Publiceret
07. december 2005
ID
(31) 05 12 07
Dug og kondens på vindue

Kondens på glasflader – termoruder og energiruder

Længerevarende kondens på ruder i trævinduer kan give anledning til både vækst af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk. På termoruder forekommer kondens på den indvendige side - ofte i længere perioder om vinteren - fx hvis indeklimaet er for fugtigt. På energiruder ses kondens på den udvendige side af vinduerne - dog kun i korte perioder - men generne er oftest kun at udsynet gennem ruden reduceres. I erfaringsblade forklares begge typer kondens, hvor og hvornår de forekommer, samt hvordan projekterende og bygningsbrugere kan bidrage til at undgå problemerne.
Publiceret
08. maj 2003
ID
(31) 03 05 08
Indvendige forsatsrammer

Forsatsløsninger til ældre vinduer – varme- og lydisolering samt dagslys

Ældre vinduer med et lag glas kan få bedre varme- og lydisolerende egenskaber, hvis der monteres forsatsrammer indvendigt. I dette erfaringsblad beskrives de mest almindelige forsatsløsninger, samt hvor såvel projekterende som udførende skal være opmærksomme for at opnå de ønskede forbedringer.
Publiceret
14. februar 2002
ID
(31) 02 02 14
Reperation af ældre vinduer

Ældre trævinduer – vedligehold og istandsættelse

Løbende reparation af småskader på trævinduer medfører, at de kan holde længe med meget lidt vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås, hvad bygningsejer og rådgiver skal være opmærksom på ved tilstandsvurdering inden istandsættelse eller eventuel udskiftning af ældre vinduer.

Publiceret
27. december 2001
ID
(21) 01 12 27
Glas ætset af nedstrømmende vand fra overliggende betonfacade

Skader på glasoverflader

Almindeligt vinduesglas har stor modstandsevne mod nedbrydning og påvirkes kun undtagelsesvis af de ydre forhold. Det sker dog, at der forekommer forskellige påvirkninger, der kan give midlertidige belægninger på overfladen eller i værste fald permanente ætsninger, som ødelægger det æstetiske udseende. Dette blad omhandler en række eksempler på skader på glas, som kan henføres til forhold under transport, opbevaring, montering eller den senere driftsperiode.

Publiceret
16. februar 1999
ID
(31) 99 02 16
Termisk brud i rude

Termisk brud i glas

Termisk brud opstår, når temperaturforskellen mellem glassets rand og midte overstiger en vis kritisk grænse. Billedet viser et termisk brud i en butiksrude med farvet folie klæbet på bagsiden. Ruden er fremstillet af almindeligt floatglas, hvor den kritiske temperaturforskel er 40 - 50 °C. Som det fremgår af billedet, har de aktuelle temperaturpåvirkninger imidlertid været væsentligt større.

Publiceret
25. marts 1998
ID
(31) 98 03 25
Glas med indbrudshæmmende egenskaber

Valg og montering af indbrudshæmmende glas (sikringsglas)

Glas med indbrudshæmmende egenskaber benævnes sikringsglas. I dette blad gennemgås retningslinierne for prøvning og klassificering, sikringsglastyper og principper for monteringsmetoder. I dette blad gennemgås retningslinierne for prøvning og klassificering, sikringsglastyper og principper for monteringsmetoder.

Publiceret
10. februar 1998
ID
(31) 98 02 10
Topforseglinger

Udførelse og malebehandling af vinduers topforsegling

Vil man sikre trævinduer god holdbarhed og problemløst vedligehold, må topforseglingen udføres som angivet i dette BYG-ERFA blad. En effektiv, ti år gammel topforsegling er vist yderst til venstre. Hvis topforseglingen derimod er dårligt ud som på billedet til højre, medfører det forurening af de tilstødende overflader, som det bliver umuligt at give en forsvarlig malebehandling.

Publiceret
21. maj 1996
ID
(31) 96 05 21