Vinduer

Vil man sikre trævinduer god holdbarhed og problemløst vedligehold, må topforseglingen udføres som angivet i dette BYG-ERFA blad. En effektiv, ti år gammel topforsegling er vist yderst til venstre. Hvis topforseglingen derimod er dårligt ud som på billedet til højre, medfører det forurening af de tilstødende overflader, som det bliver umuligt at give en forsvarlig malebehandling.

Almindeligt vinduesglas har stor modstandsevne mod nedbrydning og påvirkes kun undtagelsesvis af de ydre forhold. Det sker dog, at der forekommer forskellige påvirkninger, der kan give midlertidige belægninger på overfladen eller i værste fald permanente ætsninger, som ødelægger det æstetiske udseende. Dette blad omhandler en række eksempler på skader på glas, som kan henføres til forhold under transport, opbevaring, montering eller den senere driftsperiode.

Energiruder erstatter i stadigt større omfang almindelige termoruder i forbindelse med reparationer og bygningsfornyelse.

Med bygningsreglementernes nye energibestemmelser [1] skærpes kravene til energiforbrug og dermed energieffektivitet for de enkelte bygningsdele.

Der er mange eksempler på omhyggeligt istandsatte, ældre vinduer med utilstrækkeligt rustbeskyttede beslag. Det medfører, at vinduerne allerede få år efter istandsættelsen ser ud som på billedet. I dette erfaringsblad gennemgås, dels hvornår det er bedst at udskifte med nye beslag, dels forskellige rustbeskyttende efterbehandlinger.

En indbrudstyv behøver ofte blot at flække en dørkarm for at komme ind gennem hoved-, bag- eller terrassedør til en bolig. Blandt de tusindvis af indbrud i lejligheder, helårs- og sommerhuse, der finder sted hvert år i Danmark, sker langt de fleste på denne simple måde. Som beskrevet i dette erfaringsblad kan mange indbrud dog undgås ved at følge en række enkle forholdsregler og foranstaltninger.

Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. I erfaringsbladet behandles forhold, der har indflydelse på lufttætheden – i både nye og eksisterende bygninger.

Løbende reparation af småskader på trævinduer medfører, at de kan holde længe med meget lidt vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås, hvad bygningsejer og rådgiver skal være opmærksom på ved tilstandsvurdering inden istandsættelse eller eventuel udskiftning af ældre vinduer.

Glas med indbrudshæmmende egenskaber benævnes sikringsglas. I dette blad gennemgås retningslinierne for prøvning og klassificering, sikringsglastyper og principper for monteringsmetoder. I dette blad gennemgås retningslinierne for prøvning og klassificering, sikringsglastyper og principper for monteringsmetoder.

Glas anvendes aktuelt i stort omfang i bygningskonstruktioner. I dette blad orienteres om – især nyere – glasprodukter og deres muligheder for at opfylde forskellige funktionskrav.

Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Erfaringsbladet beskriver betydningen af vinden – og terrænkategori – for krav til en bygnings ydeevne samt et grundlag for fastlæggelse af, hvilken terrænkategori en bygning befinder sig i.

Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt energiforbedring af vinduer, yderdøre og installationer.

Termisk brud opstår, når temperaturforskellen mellem glassets rand og midte overstiger en vis kritisk grænse. Billedet viser et termisk brud i en butiksrude med farvet folie klæbet på bagsiden. Ruden er fremstillet af almindeligt floatglas, hvor den kritiske temperaturforskel er 40 - 50 °C. Som det fremgår af billedet, har de aktuelle temperaturpåvirkninger imidlertid været væsentligt større.