Ventilation

Sortsværtning i boliger skyldes partikler, fx svævestøv, som afsættes på vægge, lofter og andre overflader.Misfarvningerne kan opstå – hurtigt eller efter lang tid – afhængig af partikelkilde og særlige forhold i boligen. Langsom sortsværtning (termisk) kan ofte henføres til partikelafsætning på flader med store temperaturforskelle, fx på kuldebroer, over varmekilder eller lamper. Hurtigt opstået sortsværtning („heksesod“) skyldes derimod, at svævestøv ved en kemisk proces afsættes på flader, som ikke altid udgør kuldebroer. I erfaringsbladet omtales under hvilke omstændigheder, der opstår henholdsvis termisk sortsværtning og heksesod – og hvilke modforholdsregler, der kan træffes.

Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?

Mange ældre fritidshuse af træ er opstillet på punktfundamenter. Konstruktionen kan medføre, at ræve, rotter, mus og tilsvarende skadedyr trænger ind under huset. Herudover generes mange beboere af fodkulde ved brug af huset i vinterperioden. I dette erfaringsblad redegøres for, hvordan åbningerne mellem punktfundamenterne kan lukkes forsvarligt, så begge hensyn tilgodeses.

Dårlig lugt, dug på ruderne og skimmelvækst i boliger skyldes ofte utilstrækkelig ventilation. Årsagen kan være et dårligt virkende ventilationssystem – mekanisk eller naturligt – eller uhensigtsmæssig brug af ventilationssystemet. For både ældre og nyere enfamilieboliger anbefales, at ventilationsforholdene bringes op til dagens standard, som angivet i BR10.

Selv om bygningsreglementet stiller store krav til bygningers lufttæthed – og dermed også lofters – opstår der stadig fugtproblemer i ventilerede trætagkonstruktioner med lille hældning. Dette blad handler om tagpap- eller foliedækkede træbaserede tage med en- eller dobbeltsidig hældning på op til 10 grader, dvs. også „næsten vandrette tage“-, ofte benævnt flade tage.

Eksempel på ventileret undertag udført af et materiale, som ikke er tilstrækkelig dimensionsstabilt. På grund af materialets udvidelse under brug hænger undertaget så meget, at ventilationen af tagkonstruktionen reduceres kraftigt, hvilket medfører, at der sker fugtophobning i taget.

Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. Dette er nødvendigt for at reducere direkte skader og følgeskader, fx skimmelvækst, korrosion og angreb fra trænedbrydende svampe. I erfaringsbladet præsenteres fordele og ulemper ved forskellige udtørringsmetoder.

I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.

Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener. I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.