Vedligehold

Stål kan ikke tåle opvarmning fra en brand uden at styrken reduceres. Stålkonstruktioner kan brandbeskyttes ved beklædning med materialer/konstruktioner, der har brandtekniske egenskaber, som hæmmer opvarmning af stålet. I erfaringsbladet gennemgås konstaterede fejl i forbindelse med dimensionering af tørfilmslag (TFT), valg og påføring af primer, brandmaling og topmaling – samt typiske skader, fx fra transport til og montage byggepladsen.

Hurtig alarmering af brand har afgørende betydning for brandudviklingen og skadeomfanget. Der konstateres ofte brande i bygninger med røgalarmer, som ikke har virket efter hensigten – enten på grund af forkert installation eller mangelfuldt vedligehold. I dette erfaringsblad beskrives, hvordan et røgalarmanlæg udføres, så det opfylder sit formål, dvs. at opdage en brand og alarmere boligens eller bygningsafsnittets brugere.

Ved vedligehold, renovering, ombygning og nedrivning af ældre bygninger er der konstateret problemer med håndtering af blyforekomster i materialer og bygningsdele.

Afløbsanlæg kræver – ligesom en bygnings øvrige installationer – regelmæssigt tilsyn og vedligehold for at kunne fungere problemfrit.

I dette erfaringsblad beskrives anlæggets etablering, konstruktive opbygning, materialevalg og omgivelser, så spilleglæden øges og omfanget af vedligehold reduceres.

Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. I dette erfaringsblad informeres generelt om skimmelsvampe – og gener som følge heraf.

Løbende reparation af småskader på trævinduer medfører, at de kan holde længe med meget lidt vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås, hvad bygningsejer og rådgiver skal være opmærksom på ved tilstandsvurdering inden istandsættelse eller eventuel udskiftning af ældre vinduer.

Bjælkehuse stiller særlige krav ved opførelse og vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås en række områder, hvor såvel bygningsejere, håndværkere som projekterende skal være særligt opmærksomme.

Når befæstede arealer retableres efter opgravning for ledningsarbejder, opstår der ofte kort tid efter skader i belægningen. Skaderne viser sig typisk som sætninger, revner og krakeleringer ved selve ledningsgraven eller dennes omgivelser. I dette blad redegøres der for de typiske skader og deres årsager, og der gives anvisning på, hvorledes skader undgås.

Mange bygninger, der er opført før 1940, indeholder sandstenselementer i facaderne i form af udvendige trapper, dør- og vinduesindfatninger, gesimser og bånd, tavler, relieffer m.m. Sandsten er holdbar i mange år - måske af størrelsesordenen 500-800 - men hvis sandstenen ikke har været korrekt vedligeholdt, kan den være så kraftigt nedbrudt af vind og vejr, at et indgreb til sikring af dette vigtige arkitektoniske element kan være nødvendig. Fotografiet viser afskalning af sandsten i lagretningen, den såkaldte exfoliering (afbladning).

Vil man sikre trævinduer god holdbarhed og problemløst vedligehold, må topforseglingen udføres som angivet i dette BYG-ERFA blad. En effektiv, ti år gammel topforsegling er vist yderst til venstre. Hvis topforseglingen derimod er dårligt ud som på billedet til højre, medfører det forurening af de tilstødende overflader, som det bliver umuligt at give en forsvarlig malebehandling.