Terrændæk

Erfaringsblade

Ønsket om energibesparelser har medført, at der igennem de senere år er efterisoleret mange træbjælkelag over udeluftventilerede krybekældre. I bladet advares der mod efterisolering af træbjælkelag over en velfungerende krybekælder, og ombygning til terrændæk beskrives som alternativ.
Bladet beskriver, hvordan der måles radon i bygninger. Hvilke målemetoder der benyttes, hvor mange målere der skal anvendes, og hvor de skal placeres. Desuden beskriver bladet, hvilke krav der stilles til måleperioden, for at resultatet kan bruges til at bestemme estimeret årsmiddelværdi i en bolig…
Dette blad beskriver udførelse af bygningsdetaljer ved en bygnings fundament for at modvirke fugtopstigning i vægge.
Ved isolering af kældervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat. Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne af isoleringsmaterialer og grundmursplader, fx med hensyn til tilbagefyldningsmateriale, brug af geotekstil, fugtisolering af fundamentsklods og…
Landsdækkende undersøgelser viser, at cirka 350.000 bygninger i Danmark har for højt radonniveau i indeklimaet – de fleste er enfamilie-, række- eller kædehuse.
Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag.Herved er konstateret fugtproblemer.I erfaringsbladet beskrives undersøgelser, som…
I BR10 kræves indstrømning af radon i nye bygninger begrænset – og desuden anbefales gennemført særlige foranstaltninger i ældre bygninger. Det mest effektive er et radonsug, som kan transportere radonholdig luft i jorden under en bygning gennem et rør til afkast over taget. I erfaringsbladet…
Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.
Kraftige byger kombineret med øget bebyggelse i lavtliggende områder og uhensigtsmæssige faldforhold på omgivende terræn har bevirket, at sokler i terrændæk i større omfang end tidligere udsættes for vandtryk. Bygningsreglementernes krav om niveaufri adgang ved adgangsdøre har desuden medført, at…
Kuldebroer i fundamenter og terrændæk kan være årsag til en væsentlig del af en bygnings samlede varmetab. Kuldebroer ved rørgennemføringer i terrændæk og fundamenter under indvendige skillevægge har - i modsætning til randfundamenters isoleringsforhold - kun haft begrænset opmærksomhed.
Sætninger i jordlagene under et terrændæk kan forårsage alvorlige bygningsskader. Dette blad redegør for, hvilke forundersøgelser der bør gennemføres, og hvilke krav der må stilles til de underliggende jordlag og til terrændækkets opbygning.
I terrændækkonstruktioner anvendes kapillarbrydende lag, der skal sikre, at der ikke sker en kapillær opsugning af vand fra terrænet. I dette blad gennemgås principperne bag den kapillære opsugning og hvilke forhold, der skal tages i betragtning, hvis kapillær opsugning skal forhindres.
Indledningsbilledet viser et fugtskadet gulv. Skaden er opstået, fordi dårligt isolerede varmerør er placeret på betonpladen uden en fugtspærre oven på denne. Gulvfladen er misfarvet og opbulet og endvidere er der kraftige rustangreb på varmerørene.
I de seneste 15 år er der i flere tilfælde konstateret alvorlige problemer med hævede gulve og udpressede fundamenter i bygninger, hvor der har været anvendt slagger som kapillarbrydende materiale. Årsagen hertil er, at vandtilførsel til et tørt slaggelag kan give anledning til kemiske reaktioner…
Ældre huse med ingen eller beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge frembyder ofte en række indeklimaproblemer, der tilmed kan være allergifremkaldende. Den utilstrækkelige varmeisolering i gulvkonstruktion og ydervægge medfører dels et betydeligt varmetab til omgivelserne, dels stor…