Terrændæk
Erfaringsblade
Bladet beskriver, hvordan der måles radon i bygninger. Hvilke målemetoder der benyttes, hvor mange målere der skal anvendes, og hvor de skal placeres. Desuden beskriver bladet, hvilke krav der stilles til måleperioden, for at resultatet kan bruges til at bestemme estimeret årsmiddelværdi i en bolig…
Dette blad beskriver udførelse af bygningsdetaljer ved en bygnings fundament for at modvirke fugtopstigning i vægge.
Bladet supplerer erfaringsbladene „Fugtspærrer og vandindtrængning i murværk“, „Terrændæk i ældre bygninger – fugtopstigning i ydermure efter renovering“, „Kældervægge og -gulve –…
Ved isolering af kældervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat.
Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne af isoleringsmaterialer og grundmursplader, fx med hensyn til tilbagefyldningsmateriale, brug af geotekstil, fugtisolering af fundamentsklods og…
Landsdækkende undersøgelser viser, at cirka 350.000 bygninger i Danmark har for højt radonniveau i indeklimaet – de fleste er enfamilie-, række- eller kædehuse.
Efter længere tids opfugtning af trækonstruktioner konstateres ofte angreb af trænedbrydende svampe og insekter.
I erfaringsbladet gennemgås, hvor der forudsættes opmærksomhed ved forundersøgelser inden udbedring af træværk efter svampe- og insektskader.
Desuden beskrives såvel typiske skader i…
Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag.
Herved er konstateret fugtproblemer. Terrændækkets betonplade udsættes også ofte for…
I BR10 kræves indstrømning af radon i nye bygninger begrænset – og desuden anbefales gennemført særlige foranstaltninger i ældre bygninger.
Det mest effektive er et radonsug, som kan transportere radonholdig luft i jorden under en bygning gennem et rør til afkast over taget.
Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.
Kraftige byger kombineret med øget bebyggelse i lavtliggende områder og uhensigtsmæssige faldforhold på omgivende terræn har bevirket, at sokler i terrændæk i større omfang end tidligere udsættes for vandtryk.
Kuldebroer i fundamenter og terrændæk kan være årsag til en væsentlig del af en bygnings samlede varmetab.
Kuldebroer ved rørgennemføringer i terrændæk og fundamenter under indvendige skillevægge har - i modsætning til randfundamenters isoleringsforhold - kun haft begrænset opmærksomhed.
Sætninger i jordlagene under et terrændæk kan forårsage alvorlige bygningsskader.
I terrændækkonstruktioner anvendes kapillarbrydende lag, der skal sikre, at der ikke sker en kapillær opsugning af vand fra terrænet. Nogle typer af stenmaterialer har vist sig ikke at have tilstrækkelige kapillarbrydende egenskaber.
Indledningsbilledet viser et fugtskadet gulv. Skaden er opstået, fordi dårligt isolerede varmerør er placeret på betonpladen uden en fugtspærre oven på denne. Gulvfladen er misfarvet og opbulet og endvidere er der kraftige rustangreb på varmerørene.
I de seneste 15 år er der i flere tilfælde konstateret alvorlige problemer med hævede gulve og udpressede fundamenter i bygninger, hvor der har været anvendt slagger som kapillarbrydende materiale.
Årsagen hertil er, at vandtilførsel til et tørt slaggelag kan give anledning til kemiske reaktioner…
Ældre huse med ingen eller beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge frembyder ofte en række indeklimaproblemer, der tilmed kan være allergifremkaldende. Den utilstrækkelige varmeisolering i gulvkonstruktion og ydervægge medfører dels et betydeligt varmetab til omgivelserne, dels stor…