Gå til hovedindhold
Erfaringsblade om:

Tage

To dampspærrer

To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

To dampspærrer (af og til betegnet dobbelt dampspærre) kan forekomme i lagdelte konstruktioner ved både renovering og nybyggeri...
Publiceret
12. december 2018
ID
(39) 18 12 12
Tagterrasse

Tagterrasser – opbygning, membraner og materialer

I dette blad redegøres for principper ved opbygning af tagterrasser, fx konstruktionsopbygning, membrantyper og valg af isoleringsmaterialer...
Publiceret
11. december 2018
ID
(23) 18 12 11
Tagterrasser

Tagterrasser – inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve

Ved tagterrasser konstateres der ofte vandindtrængen fordi inddækningshøjden mod dør- og facadepartier er for lav...
Publiceret
10. december 2018
ID
(23) 18 12 10
Afrensning af tage

Fiberarmerede cementbaserede tagplader – afrensning og malebehandling

Fiberarmerede cementbaserede tagplader kan friskes op med maling, men kun hvis pladerne er i god stand...
Publiceret
07. december 2018
ID
(47) 18 12 07
Udbrændt tagkonstruktion

Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse

I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse) skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger...
Publiceret
06. december 2018
ID
(22) 18 12 06
Nedbrudt facadepuds

Tagmembraners tilslutning til ydervægge – udformning af inddækninger

I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, hvor tagmembraner støder til ydervægge.I dette blad redegøres der for højder og montering af inddækninger, når tagmembraner sluttes til forskellige typer ydervægge.
Publiceret
25. november 2017
ID
(37) 17 11 25
Stråtag med lille hældning

Stråtage – taghældning, opbygning og afstandskrav

Hvis et stråtag skal have en lang levetid, er det en forudsætning, at det er tækket på den rigtige måde med sunde, tørre materialer, og at det har en hældning på minimum 45°. Hvis hældningen er for lav, vil taget få en kortere levetid, fordi fugten trænger ind i stråtaget, og er det først opfugtet, vil det efter en periode falde sammen og rådne op på ganske kort tid.
Publiceret
24. november 2017
ID
(47) 17 11 24
Fjernelse af asbest

Asbest – sundhedsfare og vejledning i arbejde med asbest

Asbest er en fællesbetegnelse for en særlig type naturligt forekommende mineraler, der på grund af let formbarhed, stor styrke og modstandsdygtighed over for varme har været et meget anvendt materiale inden for en lang række industrier og håndværk, herunder også inden for byggeriet. Dette erfaringsblad gør rede for sundhedsskaderne ved arbejdet med asbestholdige materialer, og hvilke foranstaltninger, der skal tages ved planlægning og håndtering af arbejde med asbest.
Publiceret
10. marts 2017
ID
(99) 17 03 10
kollapset tag

Store træspær – tværafstivning af tagkonstruktioner

Manglende tværafstivning af spærene i store tagkonstruktioner, særligt ved anvendelse af spær med løs top har de senere år resulteret i flere tilfælde, hvor tage på både supermarkeder og staldbygninger er kollapset, eller har fået store deformationer. Dette blad redegør for principperne for det afstivende system.
Publiceret
07. marts 2017
ID
(47) 17 03 07
Installationer i varme tage

Installationer i varme tage – en risikofyldt løsning som bør undgås

De skærpede energikrav til bygninger i kombination med de gældende krav til fald på tagfladen har medført, at der i varme tage ofte anvendes meget store isoleringstykkelser - typisk 400-500 mm. De store isoleringstykkelser frister til indbygning af installationer. Det må der dog advares imod, da fx vedligehold og reparation af installationerne, rensning af ventilationsrør etc. bliver en meget krævende opgave.
Publiceret
06. marts 2017
ID
(37) 17 03 06
Skimmelvækst i utilstrækkeligt ventileret tagrum

Efterisolering af vandrette lofter – ventilerede tagrum

Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer kan opstå og om nødvendigheden af en lufttæt dampspærre i loftkonstruktionen.

Publiceret
30. december 2015
ID
(37) 15 12 30
tag

Korrosion af zinktagdækning

Gennem de seneste par årtier er anvendelse af zinkbeklædte tage atter blevet almindeligt. Zinkbeklædninger kan anvendes på både varme og kolde tagkonstruktioner. Undertiden konstateres utætheder som følge af korrosion fra bagsiden.  I erfaringsbladet beskrives årsager til utætheder som følge af denne korrosion fra bagsiden. 
Publiceret
31. maj 2015
ID
(47) 15 05 31
Ventilationsspalte ved tagfod

Tagkonstruktioner med stor hældning – ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum

I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.

Publiceret
05. november 2013
ID
(27) 13 11 05
Byens tage

Inddækninger af metal – mellem tag og murværk

Utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.
Publiceret
20. juli 2012
ID
(37) 12 07 20
Forgæves forsøg på tætning med PUR-skum

PUR-skum i tagkonstruktioner – understrygning, tilstandsvurdering, skadeudbedring

Fra omkring 1970 er PUR-skum i vid udstrækning anvendt til understrygning af tagsten, men tætningsmetodens anvendelse ophørte omkring 20 år senere efter mange dårlige erfaringer med skummets funktion og langtidsegenskaber.I mange tilfælde trængte vand ind gennem tagdækningen efter blot 10 år og forårsagede råd eller svampeangreb i tagets trædele.

Publiceret
21. november 2011
ID
(47) 11 11 21
Kondens på tagplade

Kondens på tagplader – af metal, plast og malede træmaterialer

Ved dryp fra fritstående, pladeoverdækkede tage – fx af parkeringsanlæg, oplagringspladser, carporte og terrasser – rettes undersøgelserne ofte mod utætheder i tagdækningen. Problemerne kan dog også skyldes kondensdannelse på undersiden af tagpladematerialer, fx af stål, aluminium, plast og malede træplader. Erfaringsbladet redegør for såvel årsager til kondensdannelsen som udbedring af eksisterende overdækninger og forebyggelse gennem hensigtsmæssig projektering, materialevalg og udførelse.
Publiceret
20. juli 2011
ID
(47) 11 07 20
Tagunderlag af krydsfiner med skimmelvækst

Tagunderlag af krydsfiner – misfarvning efter skimmelvækst

I erfaringsbladet gennemgås årsager til skimmelvækst på krydsfinerplader i ventilerede tagkonstruktioner. Endvidere omtales misfarvninger forårsaget af skimmelvækst på undersiden af tagudhæng og carporttage.

Publiceret
19. juli 2011
ID
(47) 11 07 19
Misfarvet loft som følge af kondensdryp

Dryp fra tagkonstruktioner – under og lige efter byggeprocessen

Dette erfaringsblad omtaler forhold under byggeprocessen, som medfører risiko for dannelse af kondensvand i tagkonstruktioner og heraf følgende skader.

Publiceret
18. juli 2011
ID
(42) 11 07 18
Termografi ved fodpanelet

Utætheder i klimaskærmen – måling, lokalisering og vurdering

Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.

Publiceret
18. november 2010
ID
(99) 10 11 18
Flad tagflade med installationer

Tekniske installationer på flade tage – gennemføring i og montering på tagfladen

Uhensigtsmæssig placering af ventilations- og køleanlæg på flade tage er ofte årsag til indtrængende vand i tag og underliggende rum.

Publiceret
16. december 2009
ID
(37) 09 12 16
Bygninger med udsat beliggenhed

Bygninger med udsat beliggenhed – klimaskærmens tæthed mod vind, slagregn og fygesne

Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Erfaringsbladet beskriver betydningen af vinden – og terrænkategori – for krav til en bygnings ydeevne samt et grundlag for fastlæggelse af, hvilken terrænkategori en bygning befinder sig i.

Publiceret
06. november 2009
ID
(99) 09 11 06
Istapper i tagrender

Isdannelser i tagrender – forebyggelse af frost- og personskader

Isdannelser i tagrender og nedløb kan i år med kraftigt snefald og frostvejr medføre såvel frostskader på bygningen som risiko for personskader forårsaget af nedfaldende istapper. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan isdannelser i tagrender og nedløb opstår, de konstruktionsmæssige forudsætninger samt hvordan problemerne kan afhjælpes, fx manuelt eller ved montering af varmekabler eller efterisolering.
Publiceret
07. august 2009
ID
(37) 09 08 07
Tydelig angivelse af rørinstallation til genbrug af regnvand

Brug af regnvand fra tage – til wc og i vaskemaskiner

I Danmark er det tilladt at bruge regnvand fra tage til wc-skyl og tøjvask i boliger og tilsvarende byggeri.

Publiceret
29. december 2008
ID
(50) 08 12 29
zinkkvist

Zinkbeklædte kviste

Ved både nyt byggeri og bygningsrenovering beklædes mange nye kviste med zink på tag og lodrette sider (flunker). Forkert udførelse af zinkarbejdet og mangelfuld ventilation af kvistkonstruktionen har medført vandindtrængen, fugtophobning og -skader.  I erfaringsbladet omtales skadesårsager, principper for konstruktionsopbygning samt de særlige fugttekniske forhold som knytter sig til såvel brædde- og pladebeklædning som underlag for zinktagdækningen.

Publiceret
26. juni 2008
ID
(37) 08 06 26
Taginddækning

Taginddækninger af zink, aluminium, kompositter og bly

Bly er et giftigt tungmetal, der ophobes i miljøet og medfører sundhedsmæssige skader. Siden 2002 har det – med få undtagelser – været forbudt at anvende bly til inddækninger på nye bygninger, fordi blyet afvaskes med regnvandet.

Publiceret
06. april 2006
ID
(37) 06 04 06
Nedbrudt tagkonstruktion

Uventilerede paralleltage med dampbremse af Hygrodiode

Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en effektiv ventilation af tagkonstruktionen.  Erfaringer har vist, at Hygrodiode ikke er egnet til alle tagtyper og kun fungerer fugtteknisk tilfredsstillende, hvis dels en række generelle og dels en række byggetekniske forudsætninger opfyldes.

Publiceret
29. december 2005
ID
(27) 05 12 29
Porøs naturskifer med begroninger

Oplægning af naturskifer

I forbindelse med såvel renovering som nybyggeri er dog konstateret en række problemer - især i forbindelse med oplægningen, herunder fastgørelsen af de enkelte skifersten. Erfaringsbladet beskriver, hvad der skal sikres inden oplægning, og hvordan der sikres et tæt og holdbart tag. Efter omkring 100 år som tagbelægning på danske bygninger har naturskifertaget bevist sin langtidsholdbarhed i praksis.
Publiceret
08. december 2005
ID
(27) 05 12 08
Begroninger på tegltag

Begroninger – alger, lav og mos på tagsten, facader og udendørs gangarealer

Udvendige bygningsoverflader beliggende i områder med lokalt fugtigt klima er ofte begroet med alger, lav eller mos. Begroningerne forekommer især på tagsten, facader og sokler.

Publiceret
28. maj 2004
ID
(49) 04 05 28
Nedstyrtet tagfelt

Brud i skruer – ved montering af bærende beslag i træ

Ved udførelse af kraftoverførende samlinger i bærende konstruktioner er det vigtigt at anvende de rigtige skruer og montere dem korrekt - især brug af elektrisk værktøj kræver særlig omhu.

Publiceret
27. november 2003
ID
(39) 03 11 27
fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse

Fugtforhold og dampspærrer i fryse- og kølehuse, skøjtehaller og andre afkølede rum

I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad redegøres for de fugttekniske principper ved opbygning af vægge og tage i bygninger med afkølede rum.
Publiceret
26. november 2003
ID
(29) 03 11 26
Afdækning i forbindelse med renoveringsarbejde af let byggeri

Let byggeri – husk afdækning i byggeperioden

I dette erfaringsblad omtales de vigtigste omstændigheder, hvor der er risiko for ødelæggelse af materialer og indtrængning af nedbør samt efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Desuden angives forholdsregler, der kan modvirke problemerne.
Publiceret
29. november 2002
ID
(99) 02 11 29
Parcelhus med ødelagt gavltrekant

Stormskader på murede gavltrekanter

Mange gavltrekanter suges ud eller trykkes ind under kraftige storme - ofte fordi de ikke er blevet ordentligt fastgjort til tagkonstruktionen. Dette blad præsenterer nogle skader fra decemberstormen i 1999, de konstaterede fejl og mangler samt nogle metoder til fastholdelse.

Publiceret
03. oktober 2001
ID
(21) 01 10 03
Tagskade

Stormskader på tagkonstruktioner

Hvis bygningsdele ikke er tilstrækkeligt forankrede, kan der optræde ganske dramatiske skader, når det stormer.

En hal med limtrærammer var dækket med åse, brædder og tagpap. Åsenes fastgørelse til limtrærammerne var utilstrækkelig, og en stor del af tagfladen blev revet af i ét stykke. En sådan skade medfører både et stort økonomisk tab og en ikke ringe personrisiko.

Publiceret
28. november 1997
ID
(27) 97 11 28
Skade på tag

Stormskader på tagdækninger

Tegltag, skadet under en kraftig storm: Et gavlvindue i vindsiden blev slået itu, således at der kom overtryk i loftrummet; samtidig var der undertryk på oversiden af den viste tagflade. Taget var tætnet med polyuretanskum, således at der ikke var mulighed for trykudligning, og således at en stor flage blev revet samlet af. Nogle af tagstenene var fæstnet til lægterne med ståltrådsbøjler, men ikke i tilstrækkeligt omfang til at klare den aktuelle påvirkning.

Publiceret
27. november 1997
ID
(47) 97 11 27
Vægrevner

Stabilisering af eksisterende småhuse

Vægrevner kan være et symptom på utilstrækkelig stabilitet. I forhold til tidligere byggepraksis er nutidens småhuse mindre robuste over for vindpåvirkning, idet bl.a. øgede isoleringskrav har fremmet anvendelsen af lette og spinkle konstruktioner. Dette BYG-ERFA blad redegør for, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden man eventuelt iværksætter stabiliserende foranstaltninger, som bladet også bringer konkrete eksempler på.

Publiceret
12. december 1996
ID
(29) 96 12 12
Træspær

Konstruktioner i stabile småhuse

Spinkle konstruktioner er typiske for nutidens småhuse, idet der under projekteringen ofte sker en optimering af dimensionerne for at overholde stramme budgetter. Også husenes stabiliserende bygningsdele slankes. Derfor er det vigtigt, at konstruktioner bliver udført hensigtsmæssig fra starten. Det handler dette erfaringsblad om.
Publiceret
11. december 1996
ID
(29) 96 12 11
Stabilitet af småhus - manglende stormfasthed

Statik i stabile småhuse

Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse i de stabiliserende bygningsdele.

Publiceret
10. december 1996
ID
(29) 96 12 10
Tagkonstruktion angrebet af husbukke

Husbukke

Med et stemmejern, en syl eller blot med fingrene er det let at konstatere, om træ er eller har været angrebet af husbukke. Der er ofte kun en papirtynd skal mellem deres larvegange og træoverfladen, som kan have et helt normalt udseende. Dette BYG-ERFA blad anviser, hvad man skal holde øje med for at opdage et angreb i tide, og hvad man umiddelbart kan gøre for at begrænse skaderne.
Publiceret
26. juni 1996
ID
(29) 96 06 26
utæt skifertag

Utætte skifertage af fiberarmerede cementplader

Oplægning/montering af skifertag af fiberarmerede cementplader har igennem en lang årrække været betragtet som et specialistarbejde, ofte udført af blikkenslagere. Efterhånden som grænserne imellem de enkelte fagområder mere eller mindre er blevet brudt, er regelsættet for oplagring, underlaget (tagkonstruktionen), forarbejdningen, montagen samt kitningen - ligeledes blevet brudt. Følgen har været, at mange tage er blevet utætte.

Publiceret
17. februar 1993
ID
(47) 93 02 17