Tage

Erfaringsblade

I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, hvor tagmembraner støder til ydervægge.I dette blad redegøres der for højder og montering af inddækninger, når tagmembraner sluttes til forskellige typer ydervægge.
Hvis et stråtag skal have en lang levetid, er det en forudsætning, at det er tækket på den rigtige måde med sunde, tørre materialer, og at det har en hældning på minimum 45°. Hvis hældningen er for lav, vil taget få en kortere levetid, fordi fugten trænger ind i stråtaget, og er det først opfugtet…
Asbest er en fællesbetegnelse for en særlig type naturligt forekommende mineraler, der på grund af let formbarhed, stor styrke og modstandsdygtighed over for varme har været et meget anvendt materiale inden for en lang række industrier og håndværk, herunder også inden for byggeriet. Dette…
Manglende tværafstivning af spærene i store tagkonstruktioner, særligt ved anvendelse af spær med løs top har de senere år resulteret i flere tilfælde, hvor tage på både supermarkeder og staldbygninger er kollapset, eller har fået store deformationer. Dette blad redegør for principperne for det…
De skærpede energikrav til bygninger i kombination med de gældende krav til fald på tagfladen har medført, at der i varme tage ofte anvendes meget store isoleringstykkelser - typisk 400-500 mm. De store isoleringstykkelser frister til indbygning af installationer. Det må der dog advares imod, da…
Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer kan opstå og om nødvendigheden af en…
Gennem de seneste par årtier er anvendelse af zinkbeklædte tage atter blevet almindeligt. Zinkbeklædninger kan anvendes på både varme og kolde tagkonstruktioner. Undertiden konstateres utætheder som følge af korrosion fra bagsiden.  I erfaringsbladet beskrives årsager til utætheder som følge af…
I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.
Utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.
Fra omkring 1970 er PUR-skum i vid udstrækning anvendt til understrygning af tagsten, men tætningsmetodens anvendelse ophørte omkring 20 år senere efter mange dårlige erfaringer med skummets funktion og langtidsegenskaber.I mange tilfælde trængte vand ind gennem tagdækningen efter blot 10 år og…
Ved dryp fra fritstående, pladeoverdækkede tage – fx af parkeringsanlæg, oplagringspladser, carporte og terrasser – rettes undersøgelserne ofte mod utætheder i tagdækningen. Problemerne kan dog også skyldes kondensdannelse på undersiden af tagpladematerialer, fx af stål, aluminium, plast og malede…
I erfaringsbladet gennemgås årsager til skimmelvækst på krydsfinerplader i ventilerede tagkonstruktioner. Endvidere omtales misfarvninger forårsaget af skimmelvækst på undersiden af tagudhæng og carporttage.
Dette erfaringsblad omtaler forhold under byggeprocessen, som medfører risiko for dannelse af kondensvand i tagkonstruktioner og heraf følgende skader.
Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.
Uhensigtsmæssig placering af ventilations- og køleanlæg på flade tage er ofte årsag til indtrængende vand i tag og underliggende rum.
Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Erfaringsbladet beskriver betydningen af vinden – og terrænkategori – for krav til en bygnings ydeevne samt et grundlag for fastlæggelse af, hvilken terrænkategori en…
Isdannelser i tagrender og nedløb kan i år med kraftigt snefald og frostvejr medføre såvel frostskader på bygningen som risiko for personskader forårsaget af nedfaldende istapper. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan isdannelser i tagrender og nedløb opstår, de konstruktionsmæssige…
I Danmark er det tilladt at bruge regnvand fra tage til wc-skyl og tøjvask i boliger og tilsvarende byggeri.
Ved både nyt byggeri og bygningsrenovering beklædes mange nye kviste med zink på tag og lodrette sider (flunker). Forkert udførelse af zinkarbejdet og mangelfuld ventilation af kvistkonstruktionen har medført vandindtrængen, fugtophobning og -skader.
Bly er et giftigt tungmetal, der ophobes i miljøet og medfører sundhedsmæssige skader. Siden 2002 har det – med få undtagelser – været forbudt at anvende bly til inddækninger på nye bygninger, fordi blyet afvaskes med regnvandet.
Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en…
I forbindelse med såvel renovering som nybyggeri er dog konstateret en række problemer - især i forbindelse med oplægningen, herunder fastgørelsen af de enkelte skifersten. Erfaringsbladet beskriver, hvad der skal sikres inden oplægning, og hvordan der sikres et tæt og holdbart tag.Efter omkring…
Udvendige bygningsoverflader beliggende i områder med lokalt fugtigt klima er ofte begroet med alger, lav eller mos. Begroningerne forekommer især på tagsten, facader og sokler.
Ved udførelse af kraftoverførende samlinger i bærende konstruktioner er det vigtigt at anvende de rigtige skruer og montere dem korrekt - især brug af elektrisk værktøj kræver særlig omhu.
I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad…
I dette erfaringsblad omtales de vigtigste omstændigheder, hvor der er risiko for ødelæggelse af materialer og indtrængning af nedbør samt efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Desuden angives forholdsregler, der kan modvirke problemerne.
Mange gavltrekanter suges ud eller trykkes ind under kraftige storme - ofte fordi de ikke er blevet ordentligt fastgjort til tagkonstruktionen. Dette blad præsenterer nogle skader fra decemberstormen i 1999, de konstaterede fejl og mangler samt nogle metoder til fastholdelse.
Hvis bygningsdele ikke er tilstrækkeligt forankrede, kan der optræde ganske dramatiske skader, når det stormer. En hal med limtrærammer var dækket med åse, brædder og tagpap. Åsenes fastgørelse til limtrærammerne var utilstrækkelig, og en stor del af tagfladen blev revet af i ét stykke. En sådan…
Tegltag, skadet under en kraftig storm: Et gavlvindue i vindsiden blev slået itu, således at der kom overtryk i loftrummet; samtidig var der undertryk på oversiden af den viste tagflade. Taget var tætnet med polyuretanskum, således at der ikke var mulighed for trykudligning, og således at en stor…
Vægrevner kan være et symptom på utilstrækkelig stabilitet. I forhold til tidligere byggepraksis er nutidens småhuse mindre robuste over for vindpåvirkning, idet bl.a. øgede isoleringskrav har fremmet anvendelsen af lette og spinkle konstruktioner. Dette BYG-ERFA blad redegør for, hvilke…
Spinkle konstruktioner er typiske for nutidens småhuse, idet der under projekteringen ofte sker en optimering af dimensionerne for at overholde stramme budgetter. Også husenes stabiliserende bygningsdele slankes. Derfor er det vigtigt, at konstruktioner bliver udført hensigtsmæssig fra starten. Det…
Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse…
Med et stemmejern, en syl eller blot med fingrene er det let at konstatere, om træ er eller har været angrebet af husbukke. Der er ofte kun en papirtynd skal mellem deres larvegange og træoverfladen, som kan have et helt normalt udseende. Dette BYG-ERFA blad anviser, hvad man skal holde øje med for…
Oplægning/montering af skifertag af fiberarmerede cementplader har igennem en lang årrække været betragtet som et specialistarbejde, ofte udført af blikkenslagere. Efterhånden som grænserne imellem de enkelte fagområder mere eller mindre er blevet brudt, er regelsættet for oplagring, underlaget (…

Annullerede blade