Svampeangreb

Erfaringsblade

Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. For at opnå den mest effektive efterisolering og undgå efterfølgende skader er det dog hensigtsmæssigt først at undersøge, om ydervæggen er egnet til indblæsning af…
Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis – helt eller delvis – at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt.
Myreaktivitet i bygninger kan ud over komfortgener medføre såvel fugtskader som nedbrydning af byggematerialer og konstruktioner. Der findes mange hundrede myrearter, men det er forholdsvis få, som trænger ind i bygninger.
I det følgende beskrives de særlige egenskaber ved linoliebehandling (grundingsolie og maling) og en række forhold, som kræver opmærksomhed.
Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske materialer, fx murværk.Ægte Hussvamp udvikler sig ofte skjult inde i fugtige konstruktioner, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på de særlige…
Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges.
Dette erfaringsblad gennemgår de mest almindelige trænedbrydende svampes forskellige vækstbetingelser, nedbrydningsformer, udseende og særlige kendetegn, samt hvor der er risiko for svampeangreb i småhuse og etageejendomme.
Mere end 30 svampearter kan nedbryde træ i byggeri - og hver art har sine foretrukne vækstbetingelser og særlige kendetegn.
I Danmark udbedres der hvert år skader for mange millioner kroner som følge af råd- og svampeangreb i bygninger. Dette erfaringsblad beskriver svampenes livscyklus, generelle vækstbetingelser, nedbrydningsformer og vækstforhold med henblik på at øge forståelsen for, hvordan man undgår svampeangreb…
I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering.
I Danmark udbedres der på årsbasis skader alene hidrørende fra råd og svamp for mange millioner kroner. Ved anvendelse af de senere års forskningsresultater skønnes det, at det er muligt at reducere de økonomiske konsekvenser af de årlige skader væsentligt.