Høje sternkonstruktioner på ydervægge af stålkassetter – risiko for fugtskader ved kuldebroisolering
Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning. Fugtskaderne skyldes blandt andet fugt i indbyggede træmaterialer - og i visse tilfælde også en utæt dampspærre i samlingen mellem tag og ydervæg. I bladet foreslås, hvordan sternen repareres, så kuldebroen afbrydes uden anvendelse af organiske materialer.