Skimmel

Erfaringsblade

Enhver bygning har sin egen lugt af mennesker, mad, rengøringsmidler, parfume mm. Af og til er der fremmede lugte, som ikke kan identificeres. Lugtesansen advarer os mod lugte, der gør os utilpasse eller i værste fald kan være sundhedsskadelige at indånde. Lugt er kemi i luften, som vi indånder, og…
Tagterrasser i ældre ejendomme har ofte et pladsstøbt betondæk med et vandtætnende lag af fx støbeasfalt. Under dækket er der ofte ingen eller kun ringe isolering med eller uden dampspærre. Loftet kan også være forskalling med puds på beton eller en gipspladebeklædning på forskalling.…
I Grønland er krybekældre på grund af terrænforholdene en meget anvendt funderingsmetode, men der konstateres ofte skimmelvækst – i såvel selve krybekælderen som inde i bygningen på den nederste del af ydervæggens inderside.
Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. Det medfører risiko for skimmelvækst på overflader i tagrummet.
I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer. Desuden omtales forskellige typer dampspærrer og deres egenskaber - som supplement til erfaringsbladet ”Dampspærrer – monteringsdetaljer”. Billedet viser samling af dampspærremembran…
Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.…
Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.
I de senere år er der i mange tilfælde konstateret skimmelvækst – ved både nybyggeri og bygningsrenovering – såvel inden som umiddelbart efter ibrugtagning. Problemet kan oftest henføres til utilstrækkelig udtørring af materialer og bygningsdele i byggeperioden.
Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. Dette er nødvendigt for at reducere direkte skader og følgeskader, fx skimmelvækst, korrosion og angreb fra trænedbrydende svampe. I erfaringsbladet præsenteres fordele og…
Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.
I erfaringsbladet gennemgås årsager til skimmelvækst på krydsfinerplader i ventilerede tagkonstruktioner. Endvidere omtales misfarvninger forårsaget af skimmelvækst på undersiden af tagudhæng og carporttage.
Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener.
Ved udkragede betonaltandæk konstateres ofte kolde loft- og gulvoverflader, hvilket har indflydelse på såvel indeklima som energiforbrug.
Utilstrækkelig udtørring og utilsigtet opfugtning af byggematerialer kan medføre skimmelvækst.
Med stadig større krav til energibesparelser – og dermed øget varmeisolering – er fugtforholdene i udeluftventilerede krybekældre nu ændret så meget i ugunstig retning, at konstruktionen generelt frarådes anvendt i nye bygninger.
Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe. Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne…
Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe.
Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive…
I toilet- og baderum konstateres ofte misfarvede fuger ved vaske, brusenicher, badekar og langs flisekanter.
Fugt i kældre er almindeligt forekommende i mange ældre ejendomme, og kraftig opfugtning kan fx medføre: afskallende puds og maling fra væggene, skader på træbjælkelag, gulve, paneler mv., skader på opbevarede genstande, vækst af skimmelsvampe.
I dette erfaringsblad beskrives såvel vækstforhold som problemer med svampe og bakterier, samt hvordan eventuelle misfarvninger forebygges og fjernes.
I 1980'erne og 90'erne blev der bygget mange pavillonbygninger til institutioner, midlertidige kontorer og indkvartering af flygtninge - og der opføres stadig mange af disse bygninger.
Gulvbelægninger af træ, som udsættes for vand- og fugtpåvirkninger medfører stor risiko for skader. I dette erfaringsblad behandles en række - såvel pludseligt opståede som langsomt udviklende - skader, deres årsager og nogle forslag til hvordan de kan udbedres.
I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne.
Længerevarende kondens på ruder i trævinduer kan give anledning til både vækst af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk.
I dette erfaringsblad omtales de vigtigste omstændigheder, hvor der er risiko for ødelæggelse af materialer og indtrængning af nedbør samt efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Desuden angives forholdsregler, der kan modvirke problemerne.
Anvendelse af malebehandling i vådrum kan medføre problemer i form af misfarvninger, skimmelvækst og muggen lugt, hvis projektering, udførelse og vedligehold ikke er i orden. Dette blad anviser, hvordan lette vægge og vægge med organiske materialer kan sikres vandtæthed.