Skimmel

Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer kan opstå og om nødvendigheden af en lufttæt dampspærre i loftkonstruktionen.

I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.

Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.  I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale. Desuden anbefales, at såkaldte „MgO-plader“ indtil videre ikke anvendes, da de tilsyneladende opsuger fugt fra udeluft.

Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. Dette er nødvendigt for at reducere direkte skader og følgeskader, fx skimmelvækst, korrosion og angreb fra trænedbrydende svampe. I erfaringsbladet præsenteres fordele og ulemper ved forskellige udtørringsmetoder.

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

I erfaringsbladet gennemgås årsager til skimmelvækst på krydsfinerplader i ventilerede tagkonstruktioner. Endvidere omtales misfarvninger forårsaget af skimmelvækst på undersiden af tagudhæng og carporttage.

Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener. I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.

Ved udkragede betonaltandæk konstateres ofte kolde loft- og gulvoverflader, hvilket har indflydelse på såvel indeklima som energiforbrug. I erfaringsbladet gennemgås temperatur-, fugtforhold og kuldebroer i altankonstruktioner af beton.

Utilstrækkelig udtørring og utilsigtet opfugtning af byggematerialer kan medføre skimmelvækst.

Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe.

Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne udsættes for unødvendig opfugtning.

Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. I dette erfaringsblad informeres generelt om skimmelsvampe – og gener som følge heraf.

Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive nedbrudt, og der kan opstå skimmelsvamp ved forkert anvendelse, fx hvis pladerne udsættes for vandpåvirkninger.

I 1980'erne og 90'erne blev der bygget mange pavillonbygninger til institutioner, midlertidige kontorer og indkvartering af flygtninge - og der opføres stadig mange af disse bygninger. I dette blad redegøres for hidtidige erfaringer med fugtproblemer.

Gulvbelægninger af træ, som udsættes for vand- og fugtpåvirkninger medfører stor risiko for skader. I dette erfaringsblad behandles en række - såvel pludseligt opståede som langsomt udviklende - skader, deres årsager og nogle forslag til hvordan de kan udbedres.