Gå til hovedindhold
Erfaringsblade om:

Revner

Revner i hjørner ved skalmure

Revner i hjørner ved skalmure pga. temperatur- og fugtbevægelser

I udvendigt murværk kan der forekomme lodrette revner ved hjørner. Revnerne ses mest, hvor der er anvendt stærke mørtler, og hvor bagvæggen er af beton...
Publiceret
03. april 2019
ID
(21) 19 04 03
Revner i sokkelpuds

Revner i sokkelpuds på letklinkerblokke

I nybyggede huse viser der sig undertiden lodrette revner i pudsen på sokler muret i letklinkerblokke relativt kort tid efter, at de er opført...
Publiceret
09. december 2018
ID
(12) 18 12 09
maling af trævindue

Litoponeholdig maling på udvendigt træværk – konsekvenser og afhjælpning

Når malebehandlingen på ældre træværk pludselig skaller af kort tid efter vedligeholdelse, kan det skyldes, at den gamle maling indeholder litopone. Desværre er litopone ikke umiddelbart synlig, men dens tilstedeværelse kan indebære, at det gamle træværk kun ser nymalet ud i nogle få måneder; malingen skaller, og træunderlaget er ikke længere beskyttet.
Publiceret
22. november 2017
ID
(41) 17 11 22
revner i bunden af udkraget murværk

Murværk på konsoller – forebyggelse af revner og fugtproblemer

Konsoller i murværk er ofte placeret tæt ved hjørner, hvilket kan medføre revner i murværket. Erfaringsbladet illustrerer kompleksiteten ved anvendelse af murværk ophængt på konsoller. Det fremgår af bladet, at der ved projektering kræves en betydelig indsigt i både byggetekniske og statiske forhold.
Publiceret
14. december 2016
ID
(21) 16 12 14
påføring af curingmembran på et nyudstøbt terrændæk

Udtørringsbeskyttelse af nystøbt beton

Revnedannelser og porøse overflader på nye betonkonstruktioner skyldes blandt andet for hurtig udtørring. I bladet gennemgås forskellige metoder til udtørringsbeskyttelse af beton og årsager til revnedannelser.
Publiceret
13. december 2016
ID
(29) 16 12 13
Revne i murværk

Revnedannelser og dilatationsfuger i murværk

Mange revner i murværk skyldes forkert materialevalg, fx mørtel, samt utilstrækkelig hensyntagen til temperaturvariationer og nødvendige bevægelsesmuligheder. For at undgå revnedannelser frarådes valg af stærkere mørteltype end murværket behøver af hensyn til de statiske forhold. I erfaringsbladet gennemgås typiske revner ved murhjørner, sokkel og vinduesfals.

Publiceret
25. december 2012
ID
(29) 12 12 25
Lille muret skorsten med fugtskader

Små, murede skorstene – reparation og vedligehold

Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen. I erfaringsbladet gennemgås reparationsmetoder og -materialer, samt hvor der forudsættes opmærksomhed, fx ved inddækninger og udførelse af fugtspærre for at undgå vandindtrængen.

Publiceret
26. maj 2010
ID
(27) 10 05 26
Deformerede marmorsten på en facadebeklædning

Natursten på facader – risiko, styrke, holdbarhed

Kvaliteten af natursten anvendt til facadebeklædninger, fx marmor, kalksten, skifer eller sandsten, er meget varierende. I dette erfaringsblad gennemgås materiale-, styrke og stivhedsegenskaber for natursten med henblik på et materialevalg, der passer til anvendelsen. Desuden beskrives nogle af de forhold, hvor projekterende og udførende skal være særligt opmærksomme i forbindelse med anvendelse af natursten til beklædning af facader.

Publiceret
17. maj 2010
ID
(41) 10 05 17
En tagflade med tagpap og vandansamling

Afvandingsforhold på flade tage – lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning

En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.

Publiceret
10. august 2009
ID
(47) 09 08 10
Resultat af revneudbedring

Revner i bygninger – udbedring i beton og murværk

De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet. Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner.

Publiceret
28. april 2008
ID
(29) 08 04 28
Bæreevnesvigt ved opgravning af kælder

Revner i bygninger – eksempler, årsag og risiko

Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

Publiceret
28. december 2007
ID
(29) 07 12 28
Revne i gavl

Revner i bygninger – undersøgelse og analyse

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Publiceret
27. december 2007
ID
(29) 07 12 27
Betonkonstruktion med tydelige tegn på rusten armering

Betonskader – undersøgelse og reparation

Revner, afskalninger og større nedfaldne stykker fra en bygning med armerede betonkonstruktioner er tegn på, at der behov for udbedringer for at sikre bygningens funktionsduelighed.

Publiceret
28. december 2006
ID
(99) 06 12 28
Termorude med forringet isoleringsevne

Termo- og energiruder – dugdannelser, revner og udskiftning

Energiruder erstatter i stadigt større omfang almindelige termoruder i forbindelse med reparationer og bygningsfornyelse.

Med bygningsreglementernes nye energibestemmelser [1] skærpes kravene til energiforbrug og dermed energieffektivitet for de enkelte bygningsdele.

Publiceret
07. december 2005
ID
(31) 05 12 07
Stikledning på kloakrør

Tilslutning af stikledninger til hovedkloak

Ved dårligt udførte tilslutninger til hovedkloakker - fx påhugning og indskruning - er der konstateret svækkelser og revnedannelser, og dermed utætheder og risiko for vandindtrængen og udsivning af spildevand, samt rotteproblemer. De tidligere anvendte metoder er både utidssvarende og vanskelige at udføre. I dette erfaringsblad gennemgås, hvordan tilslutningen udføres korrekt på både beton- og plastledninger.

Publiceret
09. marts 2004
ID
(50) 04 03 09
Knækket teglbjælke

Teglbjælker i murværk – over vindues- og døråbninger

Der ses ofte revner, afskalninger eller andre skader på murværk over vindues- og døråbninger. I mange tilfælde skyldes skaderne manglende forståelse for teglbjælkers funktion blandt såvel projekterende som udførende. I dette blad gennemgås både årsager til skaderne, og hvordan de undgås. Desuden beskrives metoder til udskiftning af skadede teglbjælker i eksisterende murværk.

Publiceret
17. december 2002
ID
(21) 02 12 17
Reperation af ældre vinduer

Ældre trævinduer – vedligehold og istandsættelse

Løbende reparation af småskader på trævinduer medfører, at de kan holde længe med meget lidt vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås, hvad bygningsejer og rådgiver skal være opmærksom på ved tilstandsvurdering inden istandsættelse eller eventuel udskiftning af ældre vinduer.

Publiceret
27. december 2001
ID
(21) 01 12 27
Dæk over en parkeringskælder skadet af tøsalt

Forebyggelse af skader forårsaget af tøsalt

Betonoverflader og betonbelægninger (fliser, belægningssten og betonkantsten) samt betonkonstruktioner af utilstrækkelig betonkvalitet eller af en uhensigtsmæssig udformning kan nedbrydes, hvis der anvendes tøsalte til glatførebekæmpelse. I dette blad gennemgås, hvordan projekterende, udførende og driftsansvarlige kan bidrage til forebyggelse af skader.
Publiceret
08. august 2000
ID
(49) 00 08 08
Ødelagt asfaltbelægning pga lodrette sider i udgravning

Retablering af vejbefæstelser efter ledningsarbejder

Når befæstede arealer retableres efter opgravning for ledningsarbejder, opstår der ofte kort tid efter skader i belægningen. Skaderne viser sig typisk som sætninger, revner og krakeleringer ved selve ledningsgraven eller dennes omgivelser. I dette blad redegøres der for de typiske skader og deres årsager, og der gives anvisning på, hvorledes skader undgås.

Publiceret
22. september 1999
ID
(40) 99 09 22
Stort træ der vokser i umiddelbar nærhed af bygning

Træer og bygninger

Af æstetiske grunde har det altid været ønskeligt, at der er træer i umiddelbar nærhed af bygninger.

Erfaringer har vist, at bygninger og træer udmærket kan trives sammen uden større problemer, når der blot sørges for, at eksisterende træer sikres mod skader i byggeperioden, og bygningerne efterfølgende sikres mod skader fra træer i driftsperioden.

Publiceret
23. april 1999
ID
(99) 99 04 23
Revner i vægge

Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer

I meget af det småhusbyggeri, der er opført med indvendig bagmur og/eller skillevægge af etagehøje letbetonelementer, er der efter få års forløb konstateret mange og delvis systematisk placerede revner. Dette BYG-ERFA blad behandler disse forhold og den bygningsfysiske baggrund.

Publiceret
22. september 1998
ID
(22) 98 09 22
Korroderet armering i beton

Skader på og reparation af dæklag over armering i beton

Et hyppigt forekommende skadesymptom på armerede betonkonstruktioner er revner og dæklagsafsprængninger over armeringen. Årsagen hertil er, at armeringen korroderer som følge af, at betonen har mistet sin beskyttende evne på grund af, at betonen karbonatiserer, og/eller at chlorider er trængt ind til armeringen.

Publiceret
25. juni 1998
ID
(29) 98 06 25
Termisk brud i rude

Termisk brud i glas

Termisk brud opstår, når temperaturforskellen mellem glassets rand og midte overstiger en vis kritisk grænse. Billedet viser et termisk brud i en butiksrude med farvet folie klæbet på bagsiden. Ruden er fremstillet af almindeligt floatglas, hvor den kritiske temperaturforskel er 40 - 50 °C. Som det fremgår af billedet, har de aktuelle temperaturpåvirkninger imidlertid været væsentligt større.

Publiceret
25. marts 1998
ID
(31) 98 03 25
Forankring og stabilisering af småhuse

Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton

Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk anvendelige løsninger for huse bygget med letbeton med lav egenvægt.
Publiceret
13. december 1996
ID
(29) 96 12 13
Vægrevner

Stabilisering af eksisterende småhuse

Vægrevner kan være et symptom på utilstrækkelig stabilitet. I forhold til tidligere byggepraksis er nutidens småhuse mindre robuste over for vindpåvirkning, idet bl.a. øgede isoleringskrav har fremmet anvendelsen af lette og spinkle konstruktioner. Dette BYG-ERFA blad redegør for, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden man eventuelt iværksætter stabiliserende foranstaltninger, som bladet også bringer konkrete eksempler på.

Publiceret
12. december 1996
ID
(29) 96 12 12
Småhuse

Typiske svigt i småhuses stabilitet

I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.

Publiceret
09. december 1996
ID
(29) 96 12 09
Revner i mur forårsaget af et træ

Sætningsskader forårsaget af træer

Træer og buske er hvert år medvirkende årsag til, at der opstår revner i en del huse, der er funderet på ler. Fænomenet er observeret i alle dele af Danmark, men mest hyppigt i de egne, der er præget af meget fedt ler fra tertiærtiden. I Østjylland og på Vestfyn er således 30 - 40% af alle opståede revneskader på parcelhuse forårsaget af nærtstående træer og buske.

Publiceret
13. september 1994
ID
(12) 94 09 13
Revnedannelse i industrigulv

Industrigulve – revnedannelser i cementbaserede slidlag

Cementbaserede slidlag udlagt på og sammenstøbt med betonunderlag er en meget anvendt og indarbejdet gulvkonstruktion ved udførelse af industrigulve. Skader på sådanne gulve i form af blandt andet revnedannelser er et ofte forekommende problem. Revnedannelserne medfører både æstetiske og holdbarhedsmæssige ulemper for brugerne af disse gulve og, hvor der må foretages en omlægning af gulvene, tillige en økonomisk belastning.
Publiceret
29. juni 1994
ID
(43) 94 06 29
Beton udsat for aggressive gasser

Smuldring af beton, udsat for aggressive gasser

I betonnormen fremhæves det, at der forekommer særligt aggressive miljøer, for hvilke normen ikke foreskriver de forholdsregler, der kan tages for at sikre bestandigheden af betonen. Erfaringen viser, at betonen smuldrer over beholderens væskestand, medens der ikke finder en synlig forvitring af betonen sted under beholderens væskestand. Derfor ledes opmærksomheden umiddelbart hen på tilstedeværelse af aggressive gasser.

Publiceret
07. juni 1993
ID
(50) 93 06 07
Spændingskorrosion af messingfitting

Spændingskorrosion af messingfittings

Brud på fittings af messing har forårsaget mange lækager i vand-, varme- og olieinstallationer. Bruddene er typisk opstået få dage til nogle måneder efter, at installationen er færdiggjort, og har ofte medført pludselig og stor udstrømning af vand eller olie.

Publiceret
07. januar 1992
ID
(53) 92 01 07