Murværk
Erfaringsblade
Murværk under opførelse har ringe styrke, især indtil mørtlen er hærdet. Der kan forekomme kollaps, hvis der ikke bliver udført en tilstrækkelig afstivning.
I dette erfaringsblad beskrives, hvordan murede vægge af såvel mursten som blokke afstives midlertidigt, indtil de er afstivet af andre…
Dette erfaringsblad beskriver anvendelsesmulighederne for genbrugte mursten, og hvordan de gamle produktionsmetoder, den tidligere anvendelse og påvirkninger - sammen med nye byggeteknikker - giver begrænsninger i anvendelsen af stenene.
Bladet beskriver også, hvordan de eksisterende rammer for…
Konsoller i murværk er ofte placeret tæt ved hjørner, hvilket kan medføre revner i murværket. Revnedannelsen kan reduceres væsentligt ved korrekt projektering og ændrede byggemetoder, fx indlægning af hjørnearmering.
Erfaringsbladet illustrerer kompleksiteten ved anvendelse af murværk ophængt på…
Oversiden af murværk skal beskyttes mod nedbør, og som afslutning – fx af sålbænke og fritstående mure – anvendes blandt andet et rulskifte.
Rulskifte udsat for vejrlig er en sårbar konstruktion, og der ses ofte skader som følge af fejl ved projektering og udførelse. Rulskiftet er udsat for større…
Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade.
I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.…
I mangelfuldt fugtisolerede ydervægge i nyt byggeri – udført som skalmure eller hulmure med formur af mursten – ses ofte vandgennemtrængning i perioder med slagregn.
Mange synlige skader på murværk – fx forvitringer, misfarvninger og udblomstringer – skyldes påvirkning fra salte.
Saltene er fx ført frem til overfladen af opstigende grundfugt fra jorden og/eller opløst i murværkets sten og fuger.
Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. I dette erfaringsblad gennemgås udformning af bygningsdetaljer i ydervægge med brandstop i hulrum.
Mange revner i murværk skyldes forkert materialevalg, fx mørtel, samt utilstrækkelig hensyntagen til temperaturvariationer og nødvendige bevægelsesmuligheder.
For at undgå revnedannelser frarådes valg af stærkere mørteltype end murværket behøver af hensyn til de statiske forhold.
I erfaringsbladet…
Utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader.
I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.
Uhensigtsmæssig udformning af sålbænke medfører ofte misfarvninger og skader på det underliggende murværk, fx udkrystalliserede salte, frostsprængte sten og fuger. I erfaringsbladet gennemgås typiske skader ved sålbænke udført af mursten (rulskifter), beton, klinker, skifer og metal samt hvor, der…
Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.
Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. For at opnå den mest effektive efterisolering og undgå efterfølgende skader er det dog hensigtsmæssigt først at undersøge, om ydervæggen er egnet til indblæsning af…
Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis – helt eller delvis – at indmure uimprægneret træ.
Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt.
Da slagregn altid kan trænge gennem murværk, skal der sørges for afledning af vand fra murværket over muråbninger for fx vinduer og døre.
Hvis der er en effektivt virkende fugtspærre (vandafledende lag) over murhullet, hindres vandet i at trænge ind i bygningen og opfugte fx vindueslysninger.
Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen. I erfaringsbladet gennemgås reparationsmetoder og -materialer, samt hvor der…
I de seneste årtier er anvendelsen af mange skorstene ændret væsentligt. Udviklingen af de varmeproducerende anlægs teknik og effektivitet har fx reduceret varmetabet, så mange skorstene er blevet „kolde“. I erfaringsbladet beskrives krav til skorstenens funktion og anvendelse samt driftsforhold og…
Murbier er almindeligvis ret uskadelige, men ved forekomst i større mængder i murværk er der risiko for vandindtrængning og frostskader.
Murværk afsyres for at fjerne mørtelrester fra opmuringen, men processen indebærer risiko for skader - såvel misfarvninger på fuger og mursten som svækkede fuger og utilstrækkelig hærdning af kalk i mørtlen.
Derfor anbefales, at mure så rent, at afsyring ikke er nødvendig.
De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt -…
Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd - resultere i både trækgener og unødigt varmetab.
Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske materialer, fx murværk.Ægte Hussvamp udvikler sig ofte skjult inde i fugtige konstruktioner, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på de særlige…
Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og behandlinger samt tilstødende trækonstruktioner.
Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere dels manglende forankring af gavl til tagkonstruktion [3] .
Der ses ofte revner, afskalninger eller andre skader på murværk over vindues- og døråbninger. I mange tilfælde skyldes skaderne manglende forståelse for teglbjælkers funktion blandt såvel projekterende som udførende. I dette blad gennemgås både årsager til skaderne, og hvordan de undgås. Desuden…
Murværk med overfladelag af indfarvet mørtel er ofte behæftet med håndværksmæssige skønhedsfejl, så væggen fremstår meget spraglet.
Murværk med kalkholdige mørtler kan få hvidlige misfarvninger og afskalninger efter opmuring, fugning eller overfladebehandling. Årsagen er ofte for langsom hærdning af mørtlen. I dette erfaringsblad gennemgås forudsætningerne for hærdningsprocessen som grundlag for forebyggende foranstaltninger og…
Der opstår ofte - især i udsatte miljøer - afskalninger fra mørtelfuger i udvendigt murværk.
Det er ikke ualmindeligt at se afskalninger på forholdsvis nyt murværk, der er overfladebehandlet med tynde mørtellag.
Årsagen er ofte en kombination af forkerte materialer, forkert udførelse og et uheldigt tidspunkt for udførelsen - uden hensyntagen til særlige forhold i det miljø, der omgiver…
På murværk forekommer undertiden skæmmende, oftest hvidlige, udblomstninger i forbindelse med murværkets udtørring.Indledningsbilledet viser misfarvninger på murværkets nederste del fremkaldt af udfældede salte. Disse salte er ført frem til overfladen af opstigende grundfugt.
I murværk sker der undertiden forvitring af et tyndt overfladelag på både sten og fuger, hvorved overfladelaget omdannes til pulver (afmeling).
Ødelagte gavltrekanter er blandt de hyppigst forekommende stormskader på murede vægge. Her ses en gavltrekant udført som 1/2-stens mur, der er væltet ind mod gavlspæret under en storm. En utilstrækkelig fastholdelse af gavltrekanten har reduceret bæreevnen, og den meget kraftige vindlast har…
I udvendigt murværk kan der forekomme revner, der løber lodret over flere skifter eller vandret over flere stenlængder. Revnerne ses mest i nyere bygninger med isolering mellem formur og bagvæg og især i vægge, hvor bagvæggen er af beton.
I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.