Murværk

Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.

Mange revner i murværk skyldes forkert materialevalg, fx mørtel, samt utilstrækkelig hensyntagen til temperaturvariationer og nødvendige bevægelsesmuligheder. For at undgå revnedannelser frarådes valg af stærkere mørteltype end murværket behøver af hensyn til de statiske forhold. I erfaringsbladet gennemgås typiske revner ved murhjørner, sokkel og vinduesfals.

Der opstår ofte - især i udsatte miljøer - afskalninger fra mørtelfuger i udvendigt murværk.

Der ses ofte revner, afskalninger eller andre skader på murværk over vindues- og døråbninger. I mange tilfælde skyldes skaderne manglende forståelse for teglbjælkers funktion blandt såvel projekterende som udførende. I dette blad gennemgås både årsager til skaderne, og hvordan de undgås. Desuden beskrives metoder til udskiftning af skadede teglbjælker i eksisterende murværk.

I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.

I de seneste årtier er anvendelsen af mange skorstene ændret væsentligt. Udviklingen af de varmeproducerende anlægs teknik og effektivitet har fx reduceret varmetabet, så mange skorstene er blevet „kolde“. I erfaringsbladet beskrives krav til skorstenens funktion og anvendelse samt driftsforhold og renoveringsmuligheder.

Uhensigtsmæssig udformning af sålbænke medfører ofte misfarvninger og skader på det underliggende murværk, fx udkrystalliserede salte, frostsprængte sten og fuger. I erfaringsbladet gennemgås typiske skader ved sålbænke udført af mursten (rulskifter), beton, klinker, skifer og metal samt hvor, der forudsættes opmærksomhed for at sikre funktion og holdbarhed.

Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. I dette erfaringsblad gennemgås udformning af bygningsdetaljer i ydervægge med brandstop i hulrum.

På murværk forekommer undertiden skæmmende, oftest hvidlige, udblomstninger i forbindelse med murværkets udtørring. Indledningsbilledet viser misfarvninger på murværkets nederste del fremkaldt af udfældede salte. Disse salte er ført frem til overfladen af opstigende grundfugt. I dette erfaringsblad redegøres der for årsagerne til skaderne, og der gives anvisning på, hvorledes skader kan undgås.

Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere dels manglende forankring af gavl til tagkonstruktion [3] .

De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet. Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner.

Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske materialer, fx murværk. I erfaringsbladet beskrives Ægte Hussvamps temperatur- og fugtmæssige vækstbetingelser samt typiske skader og forskellige reparationsmetoder.

Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen. I erfaringsbladet gennemgås reparationsmetoder og -materialer, samt hvor der forudsættes opmærksomhed, fx ved inddækninger og udførelse af fugtspærre for at undgå vandindtrængen.

Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. I erfaringsbladet gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske fejl og skader kan undgås.

Mange synlige skader på murværk – fx forvitringer, misfarvninger og udblomstringer – skyldes påvirkning fra salte. Saltene er fx ført frem til overfladen af opstigende grundfugt fra jorden og/eller opløst i murværkets sten og fuger. I erfaringsbladet redegøres for årsager til skaderne, og hvordan gener kan reduceres.

Ødelagte gavltrekanter er blandt de hyppigst forekommende stormskader på murede vægge. Her ses en gavltrekant udført som 1/2-stens mur, der er væltet ind mod gavlspæret under en storm. En utilstrækkelig fastholdelse af gavltrekanten har reduceret bæreevnen, og den meget kraftige vindlast har fremkaldt brud i væggen.

Det er ikke ualmindeligt at se afskalninger på forholdsvis nyt murværk, der er overfladebehandlet med tynde mørtellag.

Årsagen er ofte en kombination af forkerte materialer, forkert udførelse og et uheldigt tidspunkt for udførelsen - uden hensyntagen til særlige forhold i det miljø, der omgiver murværket.

Murværk med overfladelag af indfarvet mørtel er ofte behæftet med håndværksmæssige skønhedsfejl, så væggen fremstår meget spraglet. I bladet gennemgås, hvorfor farveforskellene opstår, og hvilke krav, der bør stilles til materialer og udførelse.

Murværk afsyres for at fjerne mørtelrester fra opmuringen, men processen indebærer risiko for skader - såvel misfarvninger på fuger og mursten som svækkede fuger og utilstrækkelig hærdning af kalk i mørtlen. I dette erfaringsblad gennemgås en række afsyringsskader på forskellige typer murværk samt deres årsager.