Fugtskader

Erfaringsblade

Byggeplader med magnesium – ofte betegnet „MgO-plader“ – har formodentlig siden 2010 vundet indpas som vindtæt afdækning på et meget stort antal m2 i dansk byggeri. Pladerne har i en række tilfælde vist sig at blive så kraftigt opfugtede af fx udeluft, at der på pladernes overflade udskilles frit…
Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang ved alle udvendige adgange til en bygning medfører ofte, at bygningen„ trykkes så langt ned i terrænet“, at der må træffes særlige fugtmæssige foranstaltninger for at undgå vandindtrængning i terrændækkonstruktionen.I erfaringsbladet omtales muligheder…
Utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.
Fra omkring 1970 er PUR-skum i vid udstrækning anvendt til understrygning af tagsten, men tætningsmetodens anvendelse ophørte omkring 20 år senere efter mange dårlige erfaringer med skummets funktion og langtidsegenskaber.I mange tilfælde trængte vand ind gennem tagdækningen efter blot 10 år og…
Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis – helt eller delvis – at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt. I erfaringsbladet…
Fugtskader i vægge og kældre ses ofte i bygninger uden omfangsdræn, med forkert projekterede eller dårligt udførte dræn – eller gode dræn, der ikke fungerer på grund af manglende vedligehold. I erfaringsbladet gennemgås retningslinjer for dræning ved enfamiliehuse og andre mindre bygninger samt…
Myreaktivitet i bygninger kan ud over komfortgener medføre såvel fugtskader som nedbrydning af byggematerialer og konstruktioner. Der findes mange hundrede myrearter, men det er forholdsvis få, som trænger ind i bygninger. I erfaringsbladet gennemgås særlige kendetegn på myreaktivitet i bygninger…
Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen. I erfaringsbladet gennemgås reparationsmetoder og -materialer, samt hvor der…
I forbindelse med tagdækningsarbejde kan der blive lukket fugt inde i en lille luftlomme mellem to tagpaplag. Dette erfaringsblad beskriver, under hvilke omstændigheder dampbulerne opstår samt hvordan de udbedres og forebygges.
Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning. Fugtskaderne skyldes blandt andet fugt i indbyggede træmaterialer - og i visse tilfælde også en utæt dampspærre i samlingen…
I bygningsfacader ses ofte ældre løstsiddende, forvredne, misfarvede eller nedbrudte fugebånd, der kan medføre såvel opfugtning, vandskader, trækgener som risiko for råd og vækst af skimmelsvampe. I dette erfaringsblad gennemgås de hyppigste årsager til problemer ved anvendelse af forkomprimerede…
Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive…
Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges. I dette erfaringsblad omtales, hvilke forhold…
I mange ældre ejendomme er fugt i kældrene almindeligt forekommende, men hvis opfugtningen bliver for kraftig, kan det fx medføre afskallende puds og maling fra væggene, råd og svampeskader på træbjælker, gulve, paneler samt fugtskader på opbevarede genstande og vækst af skimmelsvampe. I dette…
Fugt i kældre er almindeligt forekommende i mange ældre ejendomme, og kraftig opfugtning kan fx medføre: afskallende puds og maling fra væggene, skader på træbjælkelag, gulve, paneler mv., skader på opbevarede genstande, vækst af skimmelsvampe. I dette erfaringsblad beskrives almindelige…
Gulvbelægninger af træ, som udsættes for vand- og fugtpåvirkninger medfører stor risiko for skader. I dette erfaringsblad behandles en række - såvel pludseligt opståede som langsomt udviklende - skader, deres årsager og nogle forslag til hvordan de kan udbedres.
I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad…
Indledningsbilledet viser et fugtskadet gulv. Skaden er opstået, fordi dårligt isolerede varmerør er placeret på betonpladen uden en fugtspærre oven på denne. Gulvfladen er misfarvet og opbulet og endvidere er der kraftige rustangreb på varmerørene.
Ældre huse med ingen eller beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge frembyder ofte en række indeklimaproblemer, der tilmed kan være allergifremkaldende. Den utilstrækkelige varmeisolering i gulvkonstruktion og ydervægge medfører dels et betydeligt varmetab til omgivelserne, dels stor…

Annullerede blade