Fugtskader
Erfaringsblade
Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang ved alle udvendige adgange til en bygning medfører ofte, at bygningen„ trykkes så langt ned i terrænet“, at der må træffes særlige fugtmæssige foranstaltninger for at undgå vandindtrængning i terrændækkonstruktionen.
I perioder med kraftigt regnvejr…
Fra omkring 1970 er PUR-skum i vid udstrækning anvendt til understrygning af tagsten, men tætningsmetodens anvendelse ophørte omkring 20 år senere efter mange dårlige erfaringer med skummets funktion og langtidsegenskaber.
I mange tilfælde trængte vand ind gennem tagdækningen efter blot 10 år og …
Fugtskader i vægge og kældre ses ofte i bygninger uden omfangsdræn, med forkert projekterede eller dårligt udførte dræn – eller gode dræn, der ikke fungerer på grund af manglende vedligehold.
Et dårligt drænsystem er fx uden fald, uden rensemuligheder og filtermateriale samt dårligt fungerende…
Myreaktivitet i bygninger kan ud over komfortgener medføre såvel fugtskader som nedbrydning af byggematerialer og konstruktioner. Der findes mange hundrede myrearter, men det er forholdsvis få, som trænger ind i bygninger.
Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen.
I forbindelse med tagdækningsarbejde kan der blive lukket fugt inde i en lille luftlomme mellem to tagpaplag.
Fugten bevirker, at der ved solopvarmning opstår en dampbule på taget, hvilket dog ikke umiddelbart medfører store problemer.
Høje sternkonstruktioner på ydervægge af stålkassetter - risiko for fugtskader ved kuldebroisolering
Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning.
I bygningsfacader ses ofte ældre løstsiddende, forvredne, misfarvede eller nedbrudte fugebånd, der kan medføre såvel opfugtning, vandskader, trækgener som risiko for råd og vækst af skimmelsvampe.
Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive…
Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges.
Gulvbelægninger af træ, som udsættes for vand- og fugtpåvirkninger medfører stor risiko for skader.
I dette erfaringsblad behandles en række - såvel pludseligt opståede som langsomt udviklende - skader, deres årsager og nogle forslag til hvordan de kan udbedres.