Fugt

I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.

Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.  I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale. Desuden anbefales, at såkaldte „MgO-plader“ indtil videre ikke anvendes, da de tilsyneladende opsuger fugt fra udeluft.

I erfaringsbladet gennemgås principper for, hvordan træ beskyttes mod nedbrydning – dvs. forebyggende tiltag – i forbindelse med projektering, udførelse og vedligehold af trækonstruktioner.

I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

Trægulve, som udsættes for fugtpåvirkning, vil optage fugt og udvide sig.

Ved kraftig opfugtning, fx fra underlag eller rumluft, er der risiko for, at gulvet udvider sig vandret og støder mod omgivende bygningsdele.

Det er ofte vanskeligt at bedømme hvor lang udtørringstid byggematerialer har behov for inden ibrugtagning, hvis efterfølgende fugtgener skal undgås.

Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Erfaringsbladet beskriver betydningen af vinden – og terrænkategori – for krav til en bygnings ydeevne samt et grundlag for fastlæggelse af, hvilken terrænkategori en bygning befinder sig i.

En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.

Ved både nyt byggeri og bygningsrenovering beklædes mange nye kviste med zink på tag og lodrette sider (flunker). Forkert udførelse af zinkarbejdet og mangelfuld ventilation af kvistkonstruktionen har medført vandindtrængen, fugtophobning og -skader.  I erfaringsbladet omtales skadesårsager, principper for konstruktionsopbygning samt de særlige fugttekniske forhold som knytter sig til såvel brædde- og pladebeklædning som underlag for zinktagdækningen.

Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe.

Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne udsættes for unødvendig opfugtning.

Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en effektiv ventilation af tagkonstruktionen.  Erfaringer har vist, at Hygrodiode ikke er egnet til alle tagtyper og kun fungerer fugtteknisk tilfredsstillende, hvis dels en række generelle og dels en række byggetekniske forudsætninger opfyldes.

I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne ikke opfylder brandkravene til beklædningsplader. Herudover har det vist sig, at denne type beklædning af kolde ydervægge øger risikoen for fugtskader og deraf følgende vækst af svampe. Derfor anbefales pladerne fjernet.

I Danmark udbedres der på årsbasis skader alene hidrørende fra råd og svamp for mange millioner kroner. Ved anvendelse af de senere års forskningsresultater skønnes det, at det er muligt at reducere de økonomiske konsekvenser af de årlige skader væsentligt. Dette blad beskriver i mere generel form træ som materiale, vækstbetingelserne for de biologiske skader samt hovedretningslinier for, hvorledes angreb forebygges.

I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.

Eksempel på ventileret undertag udført af et materiale, som ikke er tilstrækkelig dimensionsstabilt. På grund af materialets udvidelse under brug hænger undertaget så meget, at ventilationen af tagkonstruktionen reduceres kraftigt, hvilket medfører, at der sker fugtophobning i taget.