Gå til hovedindhold
Erfaringsblade om:

Fugt

Et trædæk, som opbrydes for at finde en lækage i tagdækningen

Tagterrasser – opbygning, membraner og materialer

I dette blad redegøres der for principper ved opbygning af tagterrasser, fx konstruktionsopbygning, membrantyper og valg af isoleringsmaterialer...
Publiceret
08. september 2019
ID
(23) 19 09 08
Rester af en organisk vindspærreplade, der er nedbrudt af opfugtning på grund af mørtelspild

Skalmurede træskeletvægge

Skalmure med let bagvægskonstruktion fordrer agtpågivenhed, fordi der er tale om en fugtfølsom bagmur i kombination...
Publiceret
07. september 2019
ID
(21) 19 09 07
En åbnet nordvendt tagflade med råd/svampeskader

Fugtadaptive dampspærrer i uventilerede paralleltage

I de senere år har der været anvendt flere typer såkaldte fugtadaptive dampspærrer i uventilerede, træbaserede paralleltage...
Publiceret
04. september 2019
ID
(27) 19 09 04
Fugtskjolder, saltholdig væske fra MgO-vindspærreplader

Renovering af ydervægge hvor MgO-plader er vindspærre

I lette ventilerede ydervægge blev der fra ca. 2010 til ca. 2014 anvendt MgO-plader, der senere viste sig uegnede, fordi de opsuger fugt fra udeluften...
Publiceret
02. april 2019
ID
(21) 19 04 02
To dampspærrer

To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

To dampspærrer (af og til betegnet dobbelt dampspærre) kan forekomme i lagdelte konstruktioner ved både renovering og nybyggeri...
Publiceret
12. december 2018
ID
(39) 18 12 12
Tagterrasser

Tagterrasser – inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve

Ved tagterrasser konstateres der ofte vandindtrængen fordi inddækningshøjden mod dør- og facadepartier er for lav...
Publiceret
10. december 2018
ID
(23) 18 12 10
Krybekælder

Krybekældre – ombygning til terrændæk

Ønsket om energibesparelser har medført, at der igennem de senere år er efterisoleret mange træbjælkelag over udeluftventilerede krybekældre...
Publiceret
08. december 2018
ID
(22) 18 12 08
Nedbrudt facadepuds

Tagmembraners tilslutning til ydervægge – udformning af inddækninger

I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, hvor tagmembraner støder til ydervægge.I dette blad redegøres der for højder og montering af inddækninger, når tagmembraner sluttes til forskellige typer ydervægge.
Publiceret
25. november 2017
ID
(37) 17 11 25
revner i bunden af udkraget murværk

Murværk på konsoller – forebyggelse af revner og fugtproblemer

Konsoller i murværk er ofte placeret tæt ved hjørner, hvilket kan medføre revner i murværket. Erfaringsbladet illustrerer kompleksiteten ved anvendelse af murværk ophængt på konsoller. Det fremgår af bladet, at der ved projektering kræves en betydelig indsigt i både byggetekniske og statiske forhold.
Publiceret
14. december 2016
ID
(21) 16 12 14
Dampspærre - materialer og fugttransport - væg- og loftkonstruktioner

Dampspærrematerialer og fugttransport – væg- og loftkonstruktioner

I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.

Publiceret
28. december 2015
ID
(39) 15 12 28
Vindspærrer

Vindspærrer i facader – afdækning i byggeperioden

Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.  I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale. Desuden anbefales, at såkaldte „MgO-plader“ indtil videre ikke anvendes, da de tilsyneladende opsuger fugt fra udeluft.

Publiceret
29. maj 2015
ID
(21) 15 05 29
Langtidsmålinger udføres med sensorer

Langtidsmåling af fugtforhold – i bygninger og bygningskonstruktioner

Fugtgener og fx skimmelvækst medfører ofte interesse for – gennem en længere periode – at registrere temperatur og relativ luftfugtighed (RF) i en bygning eller fugtindholdet i et materiale i en bygningskonstruktion. I erfaringsbladet beskrives metoder og udstyr til langtidsmåling af dels bygningers indeklima, dels fugtindhold i træ og beton.
Publiceret
05. oktober 2014
ID
(99) 14 10 05
Fugtmåling

Fugtindhold i træ – måleudstyr, metoder og vurdering

Dette erfaringsblad beskriver forskellige typer fugtmålere til brug i træ og træmaterialer samt retningslinjer for at undgå fejlmålinger og dermed risiko for forkerte beslutninger. I bladet gennemgås elektriske stikbensmålere (indledningsfoto) og kapacitive målere til hurtig måling af træfugtighed.
Publiceret
04. oktober 2014
ID
(99) 14 10 04
Trænedbrydning og træbeskyttelse

Forebyggelse mod trænedbrydning – råd-, svampe- og insektskader

rækonstruktioner, der gennem længere tid har været udsat for fugtpåvirkning, angribes ofte af trænedbrydende svampe, insekter og bakterier. Skadelig opfugtning undgås ved at tage hensyn til dels træets særlige egenskaber dels trækonstruktionens placering i bygningen og udformningen af bygningsdetaljer samt at sørge for vedligehold af udendørs træværk.

I erfaringsbladet gennemgås principper for, hvordan træ beskyttes mod nedbrydning – dvs. forebyggende tiltag – i forbindelse med projektering, udførelse og vedligehold af trækonstruktioner.

Publiceret
30. december 2013
ID
(29) 13 12 30
Ventilationsspalte ved tagfod

Tagkonstruktioner med stor hældning – ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum

I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.

Publiceret
05. november 2013
ID
(27) 13 11 05
utæt vindue

Fugtspærrer og vandindtrængning i murværk

I mangelfuldt fugtisolerede ydervægge i nyt byggeri – udført som skalmure eller hulmure med formur af mursten – ses ofte vandgennemtrængning i perioder med slagregn. I dette erfaringsblad gennemgås krav til murværk samt fugtisolering af dør-, vindues- og dilatationsfuger.
Publiceret
04. november 2013
ID
(21) 13 11 04
Totaloverdækning, fugtkriterier og risikovurdering

Fugtkriterier og risikovurdering – ved nybyggeri og renovering

I de senere år er der i mange tilfælde konstateret skimmelvækst – ved både nybyggeri og bygningsrenovering – såvel inden som umiddelbart efter ibrugtagning. Problemet kan oftest henføres til utilstrækkelig udtørring af materialer og bygningsdele i byggeperioden. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer håndteres i byggeriets forskellige faser – herunder udarbejdelse af en fugtstrategiplan og anvendelse af særligt fugtsagkyndige i forbindelse med udførelsen.
Publiceret
28. december 2012
ID
(99) 12 12 28
Byens tage

Inddækninger af metal – mellem tag og murværk

Utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.
Publiceret
20. juli 2012
ID
(37) 12 07 20
Termografi af kuldebro (sort)

Termografiske undersøgelser – kuldebroer, isoleringsevne og fugt i bygningskonstruktioner

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

Publiceret
30. december 2011
ID
(99) 11 12 30
Opbuling af trægulve

Trægulves opbuling – fugt fra rumluft eller underlag

Trægulve, som udsættes for fugtpåvirkning, vil optage fugt og udvide sig.

Ved kraftig opfugtning, fx fra underlag eller rumluft, er der risiko for, at gulvet udvider sig vandret og støder mod omgivende bygningsdele.

Publiceret
22. oktober 2011
ID
(43) 11 10 22
Muret trempel med rem

Indmuret træ i ældre bygninger – nedbrydning, reparation, skadeforebyggelse

Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis – helt eller delvis – at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt. I erfaringsbladet gennemgås såvel årsager til nedbrydning som forebyggelse og reparationsmetoder.
Publiceret
21. oktober 2011
ID
(29) 11 10 21
Forside af visualiseringsværktøjet byg-erfa.dk/udtoerring

Udtørring af byggematerialer – forenklet metode til vurdering af udtørringstid

Det er ofte vanskeligt at bedømme hvor lang udtørringstid byggematerialer har behov for inden ibrugtagning, hvis efterfølgende fugtgener skal undgås.

Publiceret
27. maj 2010
ID
(99) 10 05 27
Bygninger med udsat beliggenhed

Bygninger med udsat beliggenhed – klimaskærmens tæthed mod vind, slagregn og fygesne

Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Erfaringsbladet beskriver betydningen af vinden – og terrænkategori – for krav til en bygnings ydeevne samt et grundlag for fastlæggelse af, hvilken terrænkategori en bygning befinder sig i.

Publiceret
06. november 2009
ID
(99) 09 11 06
Opfugtet træloft ved uisoleret aftrækskanal

Kondens-, fugt- og lugtgener – aftrækskanaler og faldstammeudluftninger

Fugtskjolder på loftet omkring gennemføringer af aftrækskanaler og faldstammeudluftning antages ofte forårsaget af utætte inddækninger ved gennemføring i tagfladen. Generne kan dog ofte henføres til kondens i aftrækskanalen, i aftrækshætten over tagfladen eller til faldstammeafslutninger over tag med såkaldte teleskophætter (skydestykker). I erfaringsbladet omtales fugtgener i forbindelse med udluftningskanaler og -hætter.
Publiceret
05. november 2009
ID
(37) 09 11 05
En tagflade med tagpap og vandansamling

Afvandingsforhold på flade tage – lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning

En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.

Publiceret
10. august 2009
ID
(47) 09 08 10
Let facade med glasbeklædte facadepartier ud for etageadskillelsen

Glas-/metalbeklædning ud for etageadskillelser – udformning og fugtforhold i lette facader

Der er i de senere år konstateret adskillige glas- eller metalbeklædte facadepartier med skader efter vandindtrængen og kondens i den del, som ligger ud for etageadskillelsen. I erfaringsbladet beskrives problemet, og der opfordres til udførelse af detaljeret projektering i nært samarbejde med facadeleverandøren.
Publiceret
08. december 2008
ID
(31) 08 12 08
zinkkvist

Zinkbeklædte kviste

Ved både nyt byggeri og bygningsrenovering beklædes mange nye kviste med zink på tag og lodrette sider (flunker). Forkert udførelse af zinkarbejdet og mangelfuld ventilation af kvistkonstruktionen har medført vandindtrængen, fugtophobning og -skader.  I erfaringsbladet omtales skadesårsager, principper for konstruktionsopbygning samt de særlige fugttekniske forhold som knytter sig til såvel brædde- og pladebeklædning som underlag for zinktagdækningen.

Publiceret
26. juni 2008
ID
(37) 08 06 26
Gulvvarme trægulv

Gulvvarme og gulvtyper – isoleringsforhold, skader og gener

Dette erfaringsblad beskriver en række skader og gener, komfort- og energimæssige forhold, som kræver særlig opmærksomhed ved anvendelse af gulvvarme i forbindelse med forskellige gulvtyper og materialer.
Publiceret
28. juni 2007
ID
(43) 07 06 28
Afdækkede og opklodsede tagelementer

Træbaserede tagelementer – styring af fugtforhold fra fabrik til færdigt byggeri

Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe.

Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne udsættes for unødvendig opfugtning.

Publiceret
30. juni 2006
ID
(27) 06 06 30
Krydsfiner efter opskæring af tagpapinddækning

Høje sternkonstruktioner på ydervægge af stålkassetter – risiko for fugtskader ved kuldebroisolering

Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning. Fugtskaderne skyldes blandt andet fugt i indbyggede træmaterialer - og i visse tilfælde også en utæt dampspærre i samlingen mellem tag og ydervæg. I bladet foreslås, hvordan sternen repareres, så kuldebroen afbrydes uden anvendelse af organiske materialer.
Publiceret
29. juni 2006
ID
(27) 06 06 29
Nedbrudt tagkonstruktion

Uventilerede paralleltage med dampbremse af Hygrodiode

Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en effektiv ventilation af tagkonstruktionen.  Erfaringer har vist, at Hygrodiode ikke er egnet til alle tagtyper og kun fungerer fugtteknisk tilfredsstillende, hvis dels en række generelle og dels en række byggetekniske forudsætninger opfyldes.

Publiceret
29. december 2005
ID
(27) 05 12 29
bygningsundersøgelse

Fugtundersøgelse af bygninger

Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges. I dette erfaringsblad omtales, hvilke forhold opmærksomheden især skal rettes mod ved en undersøgelse af en række (sårbare) bygningsdele.
Publiceret
26. juni 2005
ID
(99) 05 06 26
Fugtmålinger i beton

Fugtindhold i beton og murværk – måling og fejlkilder

Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og behandlinger samt tilstødende trækonstruktioner. Derfor anvendes fugtmålinger i beton og murværk til at klarlægge skadeårsager, afsløre og bedømme risiko for fugt- og svampeskader samt vurdere udtørring efter vandskader. I dette erfaringsblad beskrives forskellige typer fugtmåleres muligheder og begrænsninger, fx fugtfølere, kapacitive målere og dataloggere.
Publiceret
05. maj 2005
ID
(99) 05 05 05
Dug og kondens på vindue

Kondens på glasflader – termoruder og energiruder

Længerevarende kondens på ruder i trævinduer kan give anledning til både vækst af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk. På termoruder forekommer kondens på den indvendige side - ofte i længere perioder om vinteren - fx hvis indeklimaet er for fugtigt. På energiruder ses kondens på den udvendige side af vinduerne - dog kun i korte perioder - men generne er oftest kun at udsynet gennem ruden reduceres. I erfaringsblade forklares begge typer kondens, hvor og hvornår de forekommer, samt hvordan projekterende og bygningsbrugere kan bidrage til at undgå problemerne.
Publiceret
08. maj 2003
ID
(31) 03 05 08
opfugtet vægbeklædning af porøse træfiberplader med angreb af Ægte Hussvamp

Ydervægge efterisoleret med porøse træfiberplader

I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne ikke opfylder brandkravene til beklædningsplader. Herudover har det vist sig, at denne type beklædning af kolde ydervægge øger risikoen for fugtskader og deraf følgende vækst af svampe. Derfor anbefales pladerne fjernet.

Publiceret
27. juni 2002
ID
(42) 02 06 27
Nedbrydning af træ i bygninger - biologiske skader

Nedbrydning af træ i bygninger

I Danmark udbedres der på årsbasis skader alene hidrørende fra råd og svamp for mange millioner kroner. Ved anvendelse af de senere års forskningsresultater skønnes det, at det er muligt at reducere de økonomiske konsekvenser af de årlige skader væsentligt. Dette blad beskriver i mere generel form træ som materiale, vækstbetingelserne for de biologiske skader samt hovedretningslinier for, hvorledes angreb forebygges.

Publiceret
21. april 1999
ID
(29) 99 04 21
Opstigende grundfugt på murværk

Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger

I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.

Publiceret
16. december 1997
ID
(29) 97 12 16
Ventileret undertag

Undertage – Opbygning, materialer og projektering

Eksempel på ventileret undertag udført af et materiale, som ikke er tilstrækkelig dimensionsstabilt. På grund af materialets udvidelse under brug hænger undertaget så meget, at ventilationen af tagkonstruktionen reduceres kraftigt, hvilket medfører, at der sker fugtophobning i taget.

Publiceret
24. november 1997
ID
(27) 97 11 24