Fugt
Erfaringsblade
To dampspærrer (af og til betegnet dobbelt dampspærre) kan forekomme i lagdelte konstruktioner ved både renovering og nybyggeri. Erfaringsbladet beskriver, hvorfor det ved renovering i langt de fleste tilfælde er unødvendigt at punktere eller fjerne den ene dampspærre
I dette blad redegøres for principper ved opbygning af tagterrasser, fx konstruktionsopbygning, membrantyper og valg af isoleringsmaterialer.
Ved tagterrasser konstateres der ofte vandindtrængen fordi inddækningshøjden mod dør- og facadepartier er for lav. I dette blad redegøres for nødvendigheden af at projektere en øget højde på etageadskillelse og gulvopbygning for at opnå tilstrækkelig inddækningshøjde.
Ønsket om energibesparelser har medført, at der igennem de senere år er efterisoleret mange træbjælkelag over udeluftventilerede krybekældre. I bladet advares der mod efterisolering af træbjælkelag over en velfungerende krybekælder, og ombygning til terrændæk beskrives som alternativ.
I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, hvor tagmembraner støder til ydervægge.I dette blad redegøres der for højder og montering af inddækninger, når tagmembraner sluttes til forskellige typer ydervægge.
Konsoller i murværk er ofte placeret tæt ved hjørner, hvilket kan medføre revner i murværket. Erfaringsbladet illustrerer kompleksiteten ved anvendelse af murværk ophængt på konsoller. Det fremgår af bladet, at der ved projektering kræves en betydelig indsigt i både byggetekniske og statiske…
I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.
Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret. I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved…
Fugtgener og fx skimmelvækst medfører ofte interesse for – gennem en længere periode – at registrere temperatur og relativ luftfugtighed (RF) i en bygning eller fugtindholdet i et materiale i en bygningskonstruktion. I erfaringsbladet beskrives metoder og udstyr til langtidsmåling af dels…
Dette erfaringsblad beskriver forskellige typer fugtmålere til brug i træ og træmaterialer samt retningslinjer for at undgå fejlmålinger og dermed risiko for forkerte beslutninger. I bladet gennemgås elektriske stikbensmålere (indledningsfoto) og kapacitive målere til hurtig måling af træfugtighed.
rækonstruktioner, der gennem længere tid har været udsat for fugtpåvirkning, angribes ofte af trænedbrydende svampe, insekter og bakterier. Skadelig opfugtning undgås ved at tage hensyn til dels træets særlige egenskaber dels trækonstruktionens placering i bygningen og udformningen af…
I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.
I mangelfuldt fugtisolerede ydervægge i nyt byggeri – udført som skalmure eller hulmure med formur af mursten – ses ofte vandgennemtrængning i perioder med slagregn. I dette erfaringsblad gennemgås krav til murværk samt fugtisolering af dør-, vindues- og dilatationsfuger.
I de senere år er der i mange tilfælde konstateret skimmelvækst – ved både nybyggeri og bygningsrenovering – såvel inden som umiddelbart efter ibrugtagning. Problemet kan oftest henføres til utilstrækkelig udtørring af materialer og bygningsdele i byggeperioden. I erfaringsbladet redegøres for,…
Utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.
Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.
Trægulve, som udsættes for fugtpåvirkning, vil optage fugt og udvide sig.
Ved kraftig opfugtning, fx fra underlag eller rumluft, er der risiko for, at gulvet udvider sig vandret og støder mod omgivende bygningsdele.
Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis – helt eller delvis – at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt. I erfaringsbladet…
Det er ofte vanskeligt at bedømme hvor lang udtørringstid byggematerialer har behov for inden ibrugtagning, hvis efterfølgende fugtgener skal undgås.
Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Erfaringsbladet beskriver betydningen af vinden – og terrænkategori – for krav til en bygnings ydeevne samt et grundlag for fastlæggelse af, hvilken terrænkategori en…
Fugtskjolder på loftet omkring gennemføringer af aftrækskanaler og faldstammeudluftning antages ofte forårsaget af utætte inddækninger ved gennemføring i tagfladen. Generne kan dog ofte henføres til kondens i aftrækskanalen, i aftrækshætten over tagfladen eller til faldstammeafslutninger over tag…
En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.
Der er i de senere år konstateret adskillige glas- eller metalbeklædte facadepartier med skader efter vandindtrængen og kondens i den del, som ligger ud for etageadskillelsen. I erfaringsbladet beskrives problemet, og der opfordres til udførelse af detaljeret projektering i nært samarbejde med…
Ved både nyt byggeri og bygningsrenovering beklædes mange nye kviste med zink på tag og lodrette sider (flunker). Forkert udførelse af zinkarbejdet og mangelfuld ventilation af kvistkonstruktionen har medført vandindtrængen, fugtophobning og -skader. I erfaringsbladet omtales skadesårsager,…
Dette erfaringsblad beskriver en række skader og gener, komfort- og energimæssige forhold, som kræver særlig opmærksomhed ved anvendelse af gulvvarme i forbindelse med forskellige gulvtyper og materialer.
Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe.
Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne…
Høje sternkonstruktioner på ydervægge af stålkassetter - risiko for fugtskader ved kuldebroisolering
Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning. Fugtskaderne skyldes blandt andet fugt i indbyggede træmaterialer - og i visse tilfælde også en utæt dampspærre i samlingen…
Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en…
Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges. I dette erfaringsblad omtales, hvilke forhold…
Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og behandlinger samt tilstødende trækonstruktioner. Derfor anvendes fugtmålinger i beton og murværk til at klarlægge skadeårsager, afsløre og bedømme risiko for fugt- og…
Længerevarende kondens på ruder i trævinduer kan give anledning til både vækst af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk. På termoruder forekommer kondens på den indvendige side - ofte i længere perioder om vinteren - fx hvis indeklimaet er for fugtigt. På energiruder ses kondens på den udvendige…
I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne…
I Danmark udbedres der på årsbasis skader alene hidrørende fra råd og svamp for mange millioner kroner. Ved anvendelse af de senere års forskningsresultater skønnes det, at det er muligt at reducere de økonomiske konsekvenser af de årlige skader væsentligt. Dette blad beskriver i mere generel form…
I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.
Eksempel på ventileret undertag udført af et materiale, som ikke er tilstrækkelig dimensionsstabilt. På grund af materialets udvidelse under brug hænger undertaget så meget, at ventilationen af tagkonstruktionen reduceres kraftigt, hvilket medfører, at der sker fugtophobning i taget.