Efterisolering

Erfaringsblade

Tagterrasser i ældre ejendomme har ofte et pladsstøbt betondæk med et vandtætnende lag af fx støbeasfalt. Under dækket er der ofte ingen eller kun ringe isolering med eller uden dampspærre. Loftet kan også være forskalling med puds på beton eller en gipspladebeklædning på forskalling.…
Ældre bygninger med ydervægge af tegl, beton og letbeton lever sjældent op til aktuelle varmeisoleringskrav eller forventninger til indeklima og komfort. Gennem de seneste årtier er en del af disse bygninger i Danmark efterisoleret udvendigt med puds på mineraluld. Metoden er i de senere år også…
Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum.
Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. Det medfører risiko for skimmelvækst på overflader i tagrummet.
Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.…
Efterisolering af flade tage kan blandt andet være foranlediget af ønsker om at spare energi og/eller at forbedre en nedslidt eller utæt tagdækning. Inden iværksættelse af arbejdet undersøges fugtforholdene i det eksisterende tag. Fremgangsmåden ved forundersøgelsen og den efterfølgende vurdering…
Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.
En utæt tagdækning på et varmt tag kan medføre opsamling af store vandmængder i isoleringen mellem tagdækning og underliggende dampspærre. Herved reduceres varmeisoleringsevnen væsentligt, og der er risiko for skimmelvækst i isoleringsmaterialet og vandindtrængen ved mekaniske fastgørelser.
Med stadig større krav til energibesparelser – og dermed øget varmeisolering – er fugtforholdene i udeluftventilerede krybekældre nu ændret så meget i ugunstig retning, at konstruktionen generelt frarådes anvendt i nye bygninger.
En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.
Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab.