Efterisolering

Erfaringsblade

Tagterrasser i ældre ejendomme har ofte et pladsstøbt betondæk med et vandtætnende lag af fx støbeasfalt. Under dækket er der ofte ingen eller kun ringe isolering med eller uden dampspærre. Konstruktionen vil om vinteren give anledning til et højt fugtniveau på undersiden og dermed risiko for…
Ældre bygninger med ydervægge af tegl, beton og letbeton lever sjældent op til aktuelle varmeisoleringskrav eller forventninger til indeklima og komfort. I erfaringsbladet omtales fordele og ulemper ved udvendig isolering med puds – herunder de særlige brandtekniske forhold ved anvendelse af…
Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum.
Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer kan opstå og om nødvendigheden af en…
Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.
Efterisolering af flade tage kan blandt andet være foranlediget af ønsker om at spare energi og/eller at forbedre en nedslidt eller utæt tagdækning. I dette erfaringsblad beskrives nødvendige forundersøgelser i de to tilfælde og efterfølgende konklusioner.
Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.
Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. I erfaringsbladet gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske…
En utæt tagdækning på et varmt tag kan medføre opsamling af store vandmængder i isoleringen mellem tagdækning og underliggende dampspærre. Herved reduceres varmeisoleringsevnen væsentligt, og der er risiko for skimmelvækst i isoleringsmaterialet og vandindtrængen ved mekaniske fastgørelser.
Med stadig større krav til energibesparelser – og dermed øget varmeisolering – er fugtforholdene i udeluftventilerede krybekældre nu ændret så meget i ugunstig retning, at konstruktionen generelt frarådes anvendt i nye bygninger. I erfaringsbladet beskrives varme-, ventilations- og fugtforhold i en…
En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.
Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt…
I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering.