Dampspærre
Erfaringsblade
Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. Det medfører risiko for skimmelvækst på overflader i tagrummet.
Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer.
Gennem „trin-for-trin-illustrationer“ vises 27 bygningsdetaljers udførelse i praksis.
Beskrivelserne supplerer BYG-ERFA bladet „Dampspærrer –…
I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.
Desuden omtales forskellige typer dampspærrer og deres egenskaber - som supplement til erfaringsbladet ”Dampspærrer – monteringsdetaljer”.
Billedet viser samling af dampspærremembran…
Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?
Selv om bygningsreglementet stiller store krav til bygningers lufttæthed – og dermed også lofters – opstår der stadig fugtproblemer i ventilerede trætagkonstruktioner med lille hældning.
Dette erfaringsblad omtaler forhold under byggeprocessen, som medfører risiko for dannelse af kondensvand i tagkonstruktioner og heraf følgende skader.
I mange ældre ejendomme er fugt i kældrene almindeligt forekommende, men hvis opfugtningen bliver for kraftig, kan det fx medføre afskallende puds og maling fra væggene, råd og svampeskader på træbjælker, gulve, paneler samt fugtskader på opbevarede genstande og vækst af skimmelsvampe.
Billedet viser et trægulv, der er deformeret og delamineret som følge af opstigende fugt fra det underliggende terrændæk.
I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller.
Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne.