Brand

Erfaringsblade

Ved renovering og ombygning af eksisterende ældre byggeri ses der desværre mange uhensigtsmæssige indgreb/ændringer af den klassiske etageadskillelse med træbjælkelag. Dette erfaringsblad beskriver, hvordan ny brandsikring og lydisolering kan udføres korrekt for eksisterende ældre…
Hvis et stråtag skal have en lang levetid, er det en forudsætning, at det er tækket på den rigtige måde med sunde, tørre materialer, og at det har en hældning på minimum 45°. Hvis hældningen er for lav, vil taget få en kortere levetid, fordi fugten trænger ind i stråtaget, og er det først opfugtet…
I tilfælde af brand kan gennemføringer,der ikke er udført korrekt, udgøre en stor risiko for brand- og røgspredning. Selv små huller kan medføre røgspredning på grund af det forhøjede lufttryk i rummet, hvor det brænder. Er hullerne tæt på branden, vil røgen også være varm nok til at kunne antænde…
I de senere år er der i en række tilfælde opstået brand ved renovering eller merisolering af tagpaptage. Bladet beskriver en brandteknisk tæt lukning af spalter med mineraluld og en brandhæmmende fugemasse.
Grønne tage nævnes ofte i forbindelse med forventede fremtidige klimaforandringer med hyppigere og kraftigere regnskyl, da de blandt andet har til formål at optage en del af regnvandet og forsinke vandafledningen fra taget. Ekstensive grønne tages effekt ved de kraftige hændelser er dog begrænset.…
En del af de brande, der forekommer i ældre – herunder fredede – bygninger, opstår i forbindelse med større eller mindre ombygninger, renoveringer og andre bygningsarbejder. Til brug for fredede ejendomme er udgivet et cirkulære om brandværnsforanstaltninger ved bygningsarbejder, som i vid…
Brande i bygninger spreder sig sjældent længere end til den brandmæssige enhed, hvori den er startet – fx en lejlighed, et kontor eller en butik – og her er det muligt at standse og slukke branden uden at den nødvendigvis er altødelæggende for bygningen.
Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum.
Ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er det vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. 
I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab.
Stål kan ikke tåle opvarmning fra en brand uden at styrken reduceres. Stålkonstruktioner kan brandbeskyttes ved beklædning med materialer/konstruktioner, der har brandtekniske egenskaber, som hæmmer opvarmning af stålet. I erfaringsbladet gennemgås konstaterede fejl i forbindelse med dimensionering…
I forbindelse med harmonisering af prøvnings- og byggestandarder anvender EU-landene et fælles system til at beskrive byggevarers egenskaber – herunder brandtekniske egenskaber.
I dette erfaringsblad beskrives lovgivning og brandtekniske forhold i forbindelse med etablering, drift og vedligehold af grønne tage og facader – herunder krav til materialer, opbygning og brandsikring – for at modvirke brandspredning uanset plantemængde og årstidsvariationer.
Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. I dette erfaringsblad gennemgås udformning af bygningsdetaljer i ydervægge med brandstop i hulrum.
Hurtig alarmering af brand har afgørende betydning for brandudviklingen og skadeomfanget. Der konstateres ofte brande i bygninger med røgalarmer, som ikke har virket efter hensigten – enten på grund af forkert installation eller mangelfuldt vedligehold.
Mange bygninger har indbygget ovenlys eller lemme i taget, så røg og varme kan komme ud ved en brand. Derved reduceres skadernes omfang, og muligheden for redningsindsats forbedres.
Dette erfaringsblad behandler primært forholdsregler i forbindelse med EPSisolering, som er det hyppigst anvendte brændbare isoleringsmateriale til flade tage.
Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.
I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering.
Armeret beton, som udsættes for brandpåvirkning, kan skades, selv om armeret beton, rigtigt dimensioneret og udført, regnes blandt de brandsikre byggematerialer. Efter lokal brand i et bygværk af armeret beton kan visse områder af betonen og dens armering være så ødelagt, at der skal ske…