Gå til hovedindhold
Erfaringsblade om:

Brand

Mikrofoto af brandskadet beton

Lokale brandskader på armeret beton

Armeret beton, som udsættes for brandpåvirkning, kan skades, selv om armeret beton, rigtigt dimensioneret og udført, regnes blandt de brandsikre byggematerialer. Efter lokal brand i et bygværk af armeret beton kan visse områder af betonen og dens armering være så ødelagt, at der skal ske udskiftning.
Publiceret
08. juni 1993
ID
(29) 93 06 08
Røgskærm i bygning

Brandventilation – ovenlys, lemme og røgskærme

Mange bygninger har indbygget ovenlys eller lemme i taget, så røg og varme kan komme ud ved en brand. Derved reduceres skadernes omfang, og muligheden for redningsindsats forbedres.

Publiceret
10. november 2012
ID
(27) 12 11 10
Dårligt vedligeholdte grønne tagflader

Grønne tage og vægge – brandsikkerhed og vedligehold

I dette erfaringsblad beskrives lovgivning og brandtekniske forhold i forbindelse med etablering, drift og vedligehold af grønne tage og facader – herunder krav til materialer, opbygning og brandsikring – for at modvirke brandspredning uanset plantemængde og årstidsvariationer.
Publiceret
27. december 2012
ID
(27) 12 12 27
Vindspærrer og brandteknik

Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge

I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab. I erfaringsbladet beskrives brandtekniske krav til vindspærrer i dels småhuse dels andre bygninger med forskellige bygningshøjder. 

Publiceret
07. oktober 2014
ID
(21) 14 10 07
Indvendig efterisolering

Brandsikring ved indvendig efterisolering af ydervægge

Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum. I erfaringsbladet beskrives krav til de anvendte isoleringsmaterialers og beskyttende beklædningers brandtekniske egenskaber i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mindre end 22 meter over terræn.
Publiceret
21. juni 2016
ID
(21) 16 06 21
Brandteknisk lukning af spalter

Brandteknisk lukning af spalter mod hulrum – ved renovering og merisolering af tagpaptage

I de senere år er der i en række tilfælde opstået brand ved renovering eller merisolering af tagpaptage. Bladet beskriver en brandteknisk tæt lukning af spalter med mineraluld og en brandhæmmende fugemasse.
Publiceret
04. juni 2017
ID
(37) 17 06 04
Brandsikring, etageadskillelser, lydisolering, ombygning, renovering

Brandsikring og lydisolering af træetageadskillelser – ombygning og renovering

Ved renovering og ombygning af eksisterende ældre byggeri ses der desværre mange uhensigtsmæssige indgreb/ændringer af den klassiske etageadskillelse med træbjælkelag. Dette erfaringsblad beskriver, hvordan ny brandsikring og lydisolering kan udføres korrekt for eksisterende ældre træetageadskillelser.
Publiceret
05. marts 2018
ID
(23) 18 03 05
Undertag med utilstrækkelig rivstyrke

Undertage – diffusionstætte og diffusionsåbne

Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.

Publiceret
29. juni 2007
ID
(27) 07 06 29
Placering af røgalarm og røgalarmanlæg

Røgalarmer og røgalarmanlæg – installation, placering og vedligehold

Hurtig alarmering af brand har afgørende betydning for brandudviklingen og skadeomfanget. Der konstateres ofte brande i bygninger med røgalarmer, som ikke har virket efter hensigten – enten på grund af forkert installation eller mangelfuldt vedligehold. I dette erfaringsblad beskrives, hvordan et røgalarmanlæg udføres, så det opfylder sit formål, dvs. at opdage en brand og alarmere boligens eller bygningsafsnittets brugere.

Publiceret
11. november 2012
ID
(99) 12 11 11
Brandklassifikation – det europæiske system

Brandklassifikation – det europæiske system og hidtidige danske betegnelser

I forbindelse med harmonisering af prøvnings- og byggestandarder anvender EU-landene et fælles system til at beskrive byggevarers egenskaber – herunder brandtekniske egenskaber.

Publiceret
31. december 2012
ID
(99) 12 12 31
loft med indbyggede belysningsspots

Halogen- og LED-spots – undgå gennembrydning af dampspærre ved montering

Ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er det vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. I erfaringsbladet omtales brand- og fugttekniske forhold ved indbygning af såvel halogen- som LED-armaturer.
Publiceret
11. december 2014
ID
(39) 14 12 11
Forebyggelse af brand i fredet bygning ved renovering

Byggearbejde og brandværn – ældre bygninger

En del af de brande, der forekommer i ældre – herunder fredede – bygninger, opstår i forbindelse med større eller mindre ombygninger, renoveringer og andre bygningsarbejder.
Publiceret
30. august 2016
ID
(99) 16 08 30
Brændt installationsskab

Brandtætninger – ved gennembrydning af brandklassificerede bygningsdele

I tilfælde af brand kan gennemføringer,der ikke er udført korrekt, udgøre en stor risiko for brand- og røgspredning. Selv små huller kan medføre røgspredning på grund af det forhøjede lufttryk i rummet, hvor det brænder.
Publiceret
20. november 2017
ID
(39) 17 11 20
Udbrændt tagkonstruktion

Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse

I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse) skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger...
Publiceret
06. december 2018
ID
(22) 18 12 06
Polystyrenisolering på flade tage

Polystyrenisolering på tage med lav hældning (flade tage) – brandbeskyttelse, membranunderlag

Dette erfaringsblad behandler primært forholdsregler i forbindelse med EPSisolering, som er det hyppigst anvendte brændbare isoleringsmateriale til flade tage.

Publiceret
21. november 2008
ID
(27) 08 11 21
opfugtet vægbeklædning af porøse træfiberplader med angreb af Ægte Hussvamp

Ydervægge efterisoleret med porøse træfiberplader

I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne ikke opfylder brandkravene til beklædningsplader. Herudover har det vist sig, at denne type beklædning af kolde ydervægge øger risikoen for fugtskader og deraf følgende vækst af svampe. Derfor anbefales pladerne fjernet.

Publiceret
27. juni 2002
ID
(42) 02 06 27
Brandadskillelse i ydervæg

Brandadskillelser i ydervægge – sikring mod vandret brandspredning

Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. I dette erfaringsblad gennemgås udformning af bygningsdetaljer i ydervægge med brandstop i hulrum.

Publiceret
26. december 2012
ID
(21) 12 12 26
Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

Brandmaling på stålkonstruktioner

Stål kan ikke tåle opvarmning fra en brand uden at styrken reduceres. Stålkonstruktioner kan brandbeskyttes ved beklædning med materialer/konstruktioner, der har brandtekniske egenskaber, som hæmmer opvarmning af stålet. I erfaringsbladet gennemgås konstaterede fejl i forbindelse med dimensionering af tørfilmslag (TFT), valg og påføring af primer, brandmaling og topmaling – samt typiske skader, fx fra transport til og montage byggepladsen.

Publiceret
26. december 2013
ID
(49) 13 12 26
Udbredelsen af en tagbrand

Undertage i etageejendomme – sikring mod brandspredning

Brande i bygninger spreder sig sjældent længere end til den brandmæssige enhed, hvori den er startet – fx en lejlighed, et kontor eller en butik – og her er det muligt at standse og slukke branden uden at den nødvendigvis er altødelæggende for bygningen.
Publiceret
22. juni 2016
ID
(27) 16 06 22
Ekstensivt grønt tag

Grønne tage – membraner, dræning, isolering, vækstlag, brandsikkerhed og vedligehold

Grønne tage nævnes ofte i forbindelse med forventede fremtidige klimaforandringer med hyppigere og kraftigere regnskyl, da de blandt andet har til formål at optage en del af regnvandet og forsinke vandafledningen fra taget.
Publiceret
17. december 2016
ID
(27) 16 12 17
Stråtag med lille hældning

Stråtage – taghældning, opbygning og afstandskrav

Hvis et stråtag skal have en lang levetid, er det en forudsætning, at det er tækket på den rigtige måde med sunde, tørre materialer, og at det har en hældning på minimum 45°. Hvis hældningen er for lav, vil taget få en kortere levetid, fordi fugten trænger ind i stråtaget, og er det først opfugtet, vil det efter en periode falde sammen og rådne op på ganske kort tid.
Publiceret
24. november 2017
ID
(47) 17 11 24