Dampspærre i bygninger

Byggetekniske erfaringsblade - videoklip - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer kan opstå og om nødvendigheden af en…
Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer.
I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.
Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?
Ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er det vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. I erfaringsbladet omtales brand- og fugttekniske forhold ved indbygning af såvel halogen- som LED-armaturer.
Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. I erfaringsbladet behandles forhold, der har indflydelse på lufttætheden – i både nye og eksisterende bygninger.
Utætte samlinger mellem dampspærrer og med andre materialer kan medføre fugtskader, trækgener og øget varmetab. I erfaringsbladet redegøres for årsager til svigt i samlinger med fugemasse, folieklæber, fugebånd og tape, samt hvordan disse svigt kan undgås.
Trægulve, som udsættes for fugtpåvirkning, vil optage fugt og udvide sig. Ved kraftig opfugtning, fx fra underlag eller rumluft, er der risiko for, at gulvet udvider sig vandret og støder mod omgivende bygningsdele.
Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.
Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. I dette erfaringsblad informeres generelt om skimmelsvampe – og gener som følge heraf.
Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en…
I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.
Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges. I dette erfaringsblad omtales, hvilke forhold…
Dette erfaringsblad beskriver, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af fugtspærrer i gulvkonstruktioner. Desuden gennemgås konkrete eksempler på en række almindeligt anvendte udførelsesdetaljer.
I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad…

Videoklip

Dampspærrer. Godetage.dk. BvB
Lufttæthed. Træsektionen, Dansk Byggeri     

Byggeanvisninger

Billedfrise

Alment teknisk fælleseje

Byggeskadefonden vedr. Byfornyelse - BvB

BR10. Bygningsreglementet 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Energistyrelsen). København 2010

Anvisning om Bygningsreglement 2010 SBi-anvisning 230. Statens Byggeforskningsinstitut, 2010.

Danmarks Tekniske Universitet - DTU

Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut - DBI

Dansk Standard - DS

DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning)

Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd  - GSO

Membran-erfa.dk

Ministerier og styrelser

Murerfagets Oplysningsråd - MURO

Statens Byggeforskningsinstitut - SBi

Træinformation

Videncenter for energibesparelser i bygninger

Øvrige forlag

Organisationer mv.