Gå til hovedindhold

Erfaringsblade

Erfaringsbladene kan søges frem ved at anvende filtreringen bygningsdel, materiale og problem og dernæst indkredse emnet ved hjælp af drop down menuerne. Det er også muligt at fritekstsøge på eksempelvis enkeltord eller udgivelsesåret for et blad.
Filtrér og find erfaringsblade
Forsidefoto

Vinduesmontering i skalmure

Større vinduer og krav om øget isoleringstykkelse betyder, at der i dag anvendes andre monteringsløsninger end tidligere...
Publiceret
29. april 2020
ID
(31) 20 04 29
Forsidefoto

Sålbænke i murværk

Uhensigtsmæssig udformning af sålbænke medfører ofte skader, opfugtning og misfarvning på det underliggende murværk, fx frostskadede sten...
Publiceret
28. april 2020
ID
(31) 20 04 28
Forsidefoto

Bygningers lufttæthed

Siden 2006 har der været krav til nye bygningers lufttæthed, men mange nyopførte bygninger opfylder ikke kravene...
Publiceret
27. april 2020
ID
(99) 20 04 27
Rester af en organisk vindspærreplade, der er nedbrudt af opfugtning på grund af mørtelspild

Skalmurede træskeletvægge

Skalmure med let bagvægskonstruktion fordrer agtpågivenhed, fordi der er tale om en fugtfølsom bagmur i kombination med en regnskærm, der ikke kan...
Publiceret
07. september 2019
ID
(21) 19 09 07
Granitsokkel med skader efter saltet magnesiumsulfat

Miljøvenlige tø-midlers nedbrydning af mineralske byggematerialer

Til erstatning for traditionelle tøsalte markedsføres der en række andre produkter med betegnelsen miljøvenlig...
Publiceret
06. september 2019
ID
(29) 19 09 06
Genbrug af mursten

Genbrug af mursten – begrænsninger og anvendelsesmuligheder

De gamle produktionsmetoder, den tidligere anvendelse og påvirkninger giver – sammen med nye byggeteknikker – begrænsninger i anvendelsen...
Publiceret
05. september 2019
ID
(21) 19 09 05
Murværk tæt på en sokkel med en påvirkning af bl.a. tøsalt

Eksponeringsklasser – bestemmelse i projekteringsfasen

Murværk – tegl og mørtel – deklareres til de aktuelle eksponeringsklasser, hvori murværket er placeret. Dette forhold bør undersøges tidligt...
Publiceret
03. september 2019
ID
(21) 19 09 03
Facade, hvor isoleringen bag beklædningen er ødelagt af orangemyrer, der har etableret et bo

Skadedyr i bygninger

Bygninger virker tiltrækkende som levested for en række dyrearter, hvoraf nogle kan skade bygningen eller kan forårsage andre problemer...
Publiceret
06. april 2019
ID
(99) 19 04 06
Fugtskjolder, saltholdig væske fra MgO-vindspærreplader

Renovering af ydervægge hvor MgO-plader er vindspærre

I lette ventilerede ydervægge blev der fra ca. 2010 til ca. 2014 anvendt MgO-plader, der senere viste sig uegnede, fordi de opsuger fugt fra udeluften...
Publiceret
02. april 2019
ID
(21) 19 04 02
To dampspærrer

To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

To dampspærrer (af og til betegnet dobbelt dampspærre) kan forekomme i lagdelte konstruktioner ved både renovering og nybyggeri...
Publiceret
12. december 2018
ID
(39) 18 12 12
Udbrændt tagkonstruktion

Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse

I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse) skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger. Formålet med dette erfaringsblad...
Publiceret
06. december 2018
ID
(22) 18 12 06
kollapset nyopført mur

Midlertidig afstivning af murværk – vægge af mursten og blokke

Murværk under opførelse har ringe styrke, især indtil mørtlen er hærdet. Der kan forekomme kollaps, hvis der ikke bliver udført en tilstrækkelig afstivning...
Publiceret
27. juni 2018
ID
(21) 18 06 27
Støbeskel, Korrosion, udfældning

Støbeskel i betonkonstruktioner – planlægning og udførelse

Når støbeskel i betonkonstruktioner med tæthedskrav ikke bliver tætte, udløser det ofte ekstraudgifter til afhjælpning. Udgifterne er meget større, end hvis støbeskellene var projekteret og udført tætte ved opførelsen. I dette erfaringsblad redegøres der for planlægning og udførelse af tætte støbeskel.
Publiceret
07. marts 2018
ID
(29) 18 03 07
kollaps, renovering, bygningskonstruktioner

Kollaps i forbindelse med renovering – skærpet opmærksomhed er påkrævet

I de kommende år står vi over for renovering af en stor, ældre bygningsmasse, blandt andet for at reducere energiforbruget. Mange af disse opgaver omfatter indgreb i de bærende konstruktioner, hvor det kræver specialviden at afgøre, om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionens sikkerhed. Dette blad beskriver, hvordan aktørerne i renoveringssager især kan bidrage til, at de nødvendige forholdsregler tages, så risikoen for ulykker mindskes.
Publiceret
06. marts 2018
ID
(29) 18 03 06
regnskærm af skærmtegl

Vindspærrer af uorganiske pladematerialer i lette ventilerede ydervægge

I lette ventilerede ydervægge konstateres det undertiden, at regnvand passerer igennem regnskærmens spalter og trænger ind til...
Publiceret
27. november 2017
ID
(21) 17 11 27
Nedbrudt facadepuds

Tagmembraners tilslutning til ydervægge – udformning af inddækninger

I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, hvor tagmembraner...
Publiceret
25. november 2017
ID
(37) 17 11 25
hus med ikke-bærende skalmur

Lette bærende facadeelementer – pas på ved udskiftning af vinduer

Mange typehuse fra 1960’erne og 1970’erne er udført med lette træskeletelementer i hele eller dele af facaden...
Publiceret
21. november 2017
ID
(31) 17 11 21
Brændt installationsskab

Brandtætninger – ved gennembrydning af brandklassificerede bygningsdele

I tilfælde af brand kan gennemføringer,der ikke er udført korrekt, udgøre en stor risiko for brand- og røgspredning. Selv små huller kan medføre...
Publiceret
20. november 2017
ID
(39) 17 11 20
Fundament hvor fugtspærren ikke er ført under bagmur

Fugtspærrer – udførelsesdetaljer ved nybyggeri

Dette blad beskriver udførelse af bygningsdetaljer ved en bygnings fundament for at modvirke fugtopstigning i vægge. Bladet supplerer erfaringsbladene...
Publiceret
02. september 2016
ID
(21) 16 09 02
Termografi af lufttæthed i ældre bygninger

Lufttæthed i ældre bygninger – efter renovering og fornyelse

Ved at forbedre lufttætheden i forbindelse med renovering kan der opnås dels reduceret energiforbrug dels komfortmæssige fordele, fx højere temperatur...
Publiceret
31. august 2016
ID
(99) 16 08 31
Huse i Grønland

Krybekældre i Grønland – fundering, dræning, isolering, fugt og ventilation

I Grønland er krybekældre på grund af terrænforholdene en meget anvendt funderingsmetode, men der konstateres ofte skimmelvækst...
Publiceret
23. juni 2016
ID
(19) 16 06 23
Indvendig efterisolering

Brandsikring ved indvendig efterisolering af ydervægge

Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum...
Publiceret
21. juni 2016
ID
(21) 16 06 21
Dampspærre - monteringsdetaljer

Dampspærrer – monteringsdetaljer

Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer...
Publiceret
29. december 2015
ID
(39) 15 12 29
Dampspærre - materialer og fugttransport - væg- og loftkonstruktioner

Dampspærrematerialer og fugttransport – væg- og loftkonstruktioner

I erfaringsbladet gennemgås fugttransport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer. Desuden omtales forskellige typer dampspærrer...
Publiceret
28. december 2015
ID
(39) 15 12 28
Ydervæg, hvor forsatsvæg på lægter er fjernet

Indvendig efterisolering – ældre ydervægge af murværk

Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade...
Publiceret
15. november 2015
ID
(31) 15 11 15
kældergulve fugtsikring og varmeisolering

Kældervægge og -gulve – fugtsikring og varmeisolering

Ved isolering af kældervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat. Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne...
Publiceret
14. november 2015
ID
(19) 15 11 14
Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger – dampspærre i klimaskærmen?

Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?

Publiceret
30. maj 2015
ID
(29) 15 05 30
Radonsikring - i nye bygninger

Radonsikring – nye bygninger

Landsdækkende undersøgelser viser, at cirka 350.000 bygninger i Danmark har for højt radonniveau i indeklimaet – de fleste er...
Publiceret
02. januar 2015
ID
(99) 15 01 02
Vindspærrer og brandteknik

Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge

I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt...
Publiceret
07. oktober 2014
ID
(21) 14 10 07
Fliser på vægge og gulv, vedhæftning, gulvvarme

Fliser på vægge og gulv – underlag, fliseklæber og fliser

Ved opsætning/lægning af fliser kan bevægelser i underlaget medføre skader – og især i vådrum også følgeskader på omgivende bygningsdele...
Publiceret
06. oktober 2014
ID
(42) 14 10 06
Langtidsmålinger udføres med sensorer

Langtidsmåling af fugtforhold – i bygninger og bygningskonstruktioner

Fugtgener og fx skimmelvækst medfører ofte interesse for – gennem en længere periode – at registrere temperatur og relativ luftfugtighed (RF) i en bygning...
Publiceret
05. oktober 2014
ID
(99) 14 10 05
Fugtmåling

Fugtindhold i træ – måleudstyr, metoder og vurdering

Dette erfaringsblad beskriver forskellige typer fugtmålere til brug i træ og træmaterialer samt retningslinjer for at undgå fejlmålinger...
Publiceret
04. oktober 2014
ID
(99) 14 10 04
utæt vindue

Fugtspærrer og vandindtrængning i murværk

I mangelfuldt fugtisolerede ydervægge i nyt byggeri – udført som skalmure eller hulmure med formur af mursten – ses ofte vandgennemtrængning...
Publiceret
04. november 2013
ID
(21) 13 11 04
Murværk med opstigende grundfugt

Saltskader på murværk

Mange synlige skader på murværk – fx forvitringer, misfarvninger og udblomstringer – skyldes påvirkning fra salte...
Publiceret
04. juni 2013
ID
(21) 13 06 04
Eksempel på termisk sortsværtning og heksesod

Sortsværtning og støvfigurer – heksesod, kuldebroer, statisk elektricitet, ventilation

Sortsværtning i boliger skyldes partikler, fx svævestøv, som afsættes på vægge, lofter og andre overflader. Misfarvningerne kan opstå – hurtigt eller efter...
Publiceret
29. december 2012
ID
(49) 12 12 29
Totaloverdækning, fugtkriterier og risikovurdering

Fugtkriterier og risikovurdering – ved nybyggeri og renovering

I de senere år er der i mange tilfælde konstateret skimmelvækst – ved både nybyggeri og bygningsrenovering – såvel inden som umiddelbart...
Publiceret
28. december 2012
ID
(99) 12 12 28
Dårligt vedligeholdte grønne tagflader

Grønne tage og vægge – brandsikkerhed og vedligehold

I dette erfaringsblad beskrives lovgivning og brandtekniske forhold i forbindelse med etablering, drift og vedligehold af grønne tage og facader – herunder krav til materialer, opbygning og brandsikring – for at modvirke brandspredning uanset plantemængde og årstidsvariationer.
Publiceret
27. december 2012
ID
(27) 12 12 27
Brandadskillelse i ydervæg

Brandadskillelser i ydervægge – sikring mod vandret brandspredning

Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge...
Publiceret
26. december 2012
ID
(21) 12 12 26
Bly i malede overflader

Bly i malede overflader – ved renovering, vedligehold og nedrivning

Ved vedligehold, renovering, ombygning og nedrivning af ældre bygninger er der konstateret problemer med håndtering af blyforekomster...
Publiceret
09. november 2012
ID
(99) 12 11 09
Skimmelvækst på pladebeklædning efter oversvømmelse

Udtørring efter vandskade

Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade...
Publiceret
23. juli 2012
ID
(99) 12 07 23
Termografi af kuldebro (sort)

Termografiske undersøgelser – kuldebroer, isoleringsevne og fugt i bygningskonstruktioner

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold...
Publiceret
30. december 2011
ID
(99) 11 12 30
Opfugtning af mur

Terrændæk i ældre bygninger – fugtopstigning i ydermure efter renovering

Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning...
Publiceret
28. december 2011
ID
(19) 11 12 28
Anvendelse af endoskop

Efterisolering af hulmur – forundersøgelser og forudsætninger

Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt...
Publiceret
27. december 2011
ID
(21) 11 12 27
Fugtskadet vindueslysning

Fugtspærrer og plastprofilrender over vinduer og døre i murværk

Da slagregn altid kan trænge gennem murværk, skal der sørges for afledning af vand fra murværket over muråbninger for fx vinduer og døre...
Publiceret
24. februar 2011
ID
(21) 11 02 24
Termografi ved fodpanelet

Utætheder i klimaskærmen – måling, lokalisering og vurdering

Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder...
Publiceret
18. november 2010
ID
(99) 10 11 18
Byggematerialer dækket af sne

Begrænsning af byggefugt – forebyggelse af skimmelvækst

Utilstrækkelig udtørring og utilsigtet opfugtning af byggematerialer kan medføre skimmelvækst. Årsagen er oftest mangelfuld planlægning...
Publiceret
31. december 2009
ID
(99) 09 12 31
Energirenovering af vinduesparti og vægge

Energi- og indeklimaforbedring – ældre etageboliger

Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. Dette medfører både stort energiforbrug, dårlig komfort og...
Publiceret
28. december 2008
ID
(99) 08 12 28
Resultat af revneudbedring

Revner i bygninger – udbedring i beton og murværk

De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet. Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner.

Publiceret
28. april 2008
ID
(29) 08 04 28
Bæreevnesvigt ved opgravning af kælder

Revner i bygninger – eksempler, årsag og risiko

Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

Publiceret
28. december 2007
ID
(29) 07 12 28
Revne i gavl

Revner i bygninger – undersøgelse og analyse

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Publiceret
27. december 2007
ID
(29) 07 12 27
Nedbrudte fuger omkring vindue

Fuger omkring vinduer i teglydervægge – udskiftning

Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd...
Publiceret
31. december 2006
ID
(41) 06 12 31
Betonkonstruktion med tydelige tegn på rusten armering

Betonskader – undersøgelse og reparation

Revner, afskalninger og større nedfaldne stykker fra en bygning med armerede betonkonstruktioner er tegn på, at der behov for udbedringer...
Publiceret
28. december 2006
ID
(99) 06 12 28
Ekstraordinært stort frugtlegeme af Ægte Hussvamp

Ægte Hussvamp – identifikation og reparation af skader

Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske...
Publiceret
22. december 2006
ID
(99) 06 12 22
Krydsfiner efter opskæring af tagpapinddækning

Høje sternkonstruktioner på ydervægge af stålkassetter – risiko for fugtskader ved kuldebroisolering

Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning. Fugtskaderne skyldes blandt andet fugt i indbyggede træmaterialer - og i visse tilfælde også en utæt dampspærre i samlingen mellem tag og ydervæg. I bladet foreslås, hvordan sternen repareres, så kuldebroen afbrydes uden anvendelse af organiske materialer.
Publiceret
29. juni 2006
ID
(27) 06 06 29
Opfugtet, mosbegroet og nedbrudt fugebånd

Forkomprimerede fugebånd i ydervægge

I bygningsfacader ses ofte ældre løstsiddende, forvredne, misfarvede eller nedbrudte fugebånd, der kan medføre såvel...
Publiceret
28. juni 2006
ID
(41) 06 06 28
Skimmelvækst

Skimmel i bygninger – vækstbetingelser og forebyggelse

Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. Der er fx ikke fastsat sikre grænseværdier...
Publiceret
31. december 2005
ID
(99) 05 12 31
Åbnet tagkonstruktion med tagpap på krydsfiner

Alternative isoleringsmaterialer – granuleret papir, hørfibre og vulkansk aske

I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.

Publiceret
29. september 2005
ID
(29) 05 09 29
Vindgipsplade med skimmel

Vindgips i lette ydervægge – risiko for fugtskader

Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering...
Publiceret
28. september 2005
ID
(21) 05 09 28
bygningsundersøgelse

Fugtundersøgelse af bygninger

Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle...
Publiceret
26. juni 2005
ID
(99) 05 06 26
Fugtmålinger i beton

Fugtindhold i beton og murværk – måling og fejlkilder

Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og behandlinger...
Publiceret
05. maj 2005
ID
(99) 05 05 05
Misfarvede, cementbaserede fuger mellem fliser

Misfarvning af fuger i vådrum – årsager, forebyggelse og udbedring

I toilet- og baderum konstateres ofte misfarvede fuger ved vaske, brusenicher, badekar og langs flisekanter. Misfarvningerne forekommer både...
Publiceret
11. april 2005
ID
(42) 05 04 11
Korroderet trådbinder i murværk

Trådbindere i murværk – undgå risiko for nedstyrtning

Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere...
Publiceret
31. december 2004
ID
(21) 04 12 31
Rørgennemføringer i terrændæk med løs isolering

Terrændæk – kuldebroer ved indervægge og rørgennemføringer

Kuldebroer i fundamenter og terrændæk kan være årsag til en væsentlig del af en bygnings samlede varmetab. Kuldebroer ved rørgennemføringer i terrændæk...
Publiceret
03. august 2004
ID
(13) 04 08 03
Trænedbrydende svampe - kendetegn

Trænedbrydende svampe – kendetegn, vækstbetingelser og nedbrydningsformer

Dette erfaringsblad gennemgår de mest almindelige trænedbrydende svampes forskellige vækstbetingelser, nedbrydningsformer, udseende og særlige kendetegn, samt hvor der er risiko for svampeangreb i småhuse og etageejendomme.

Publiceret
28. december 2003
ID
(29) 03 12 28
Brunmuld, hvidmuld og gråmuld

Trænedbrydende svampe – forekomst i bygninger

Mere end 30 svampearter kan nedbryde træ i byggeri - og hver art har sine foretrukne vækstbetingelser og særlige kendetegn. I dette erfaringsblad gennemgås forskellige nedbrydningsformer, og hvor der er risiko for svampeangreb.

Publiceret
19. december 2003
ID
(29) 03 12 19
fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse

Fugtforhold og dampspærrer i fryse- og kølehuse, skøjtehaller og andre afkølede rum

I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad redegøres for de fugttekniske principper ved opbygning af vægge og tage i bygninger med afkølede rum.
Publiceret
26. november 2003
ID
(29) 03 11 26
Sammenbyggede enfamiliehuse

Lydisolerende dobbeltvægge af letbeton – lejlighedsskel i sammenbyggede enfamiliehuse

Dette erfaringsblad beskriver principper for udførelse af lejlighedsskel og angiver eksempler på, hvordan bygningsreglementets krav opfyldes, fx ved at undgå...
Publiceret
07. maj 2003
ID
(22) 03 05 07
Afdækning i forbindelse med renoveringsarbejde af let byggeri

Let byggeri – husk afdækning i byggeperioden

I dette erfaringsblad omtales de vigtigste omstændigheder, hvor der er risiko for ødelæggelse af materialer og indtrængning af nedbør samt efterfølgende...
Publiceret
29. november 2002
ID
(99) 02 11 29
Mug og skimmelvækst på malebehandlet vådrumsvæg

Malebehandling af vægge i vådrums "fugtige zone"

Anvendelse af malebehandling i vådrum kan medføre problemer i form af misfarvninger, skimmelvækst og muggen...
Publiceret
16. oktober 2002
ID
(42) 02 10 16
opfugtet vægbeklædning af porøse træfiberplader med angreb af Ægte Hussvamp

Ydervægge efterisoleret med porøse træfiberplader

I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse...
Publiceret
27. juni 2002
ID
(42) 02 06 27
vådrumsvæg med kraftigt svampeangreb

Gennemføring af rør i vådrumsgulve og -vægge

Billedet viser en vådrumsvæg med kraftigt svampeangreb forårsaget af en utæt rørgennemføring udført efter regler fra før 1979...
Publiceret
28. september 2001
ID
(53) 01 09 28
Bjælkehus

Bjælkehuse – tilstandsvurdering og vedligehold

Bjælkehuse stiller særlige krav ved opførelse og vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås en række områder, hvor såvel bygningsejere, håndværkere som...
Publiceret
02. april 2001
ID
(21) 01 04 02
Stormskadet gavltrekant

Stormskader på murede vægge

Ødelagte gavltrekanter er blandt de hyppigst forekommende stormskader på murede vægge. Her ses en gavltrekant udført som...
Publiceret
31. maj 1999
ID
(21) 99 05 31
Revner i vægge

Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer

I meget af det småhusbyggeri, der er opført med indvendig bagmur og/eller skillevægge af etagehøje letbetonelementer, er der efter få års forløb...
Publiceret
22. september 1998
ID
(22) 98 09 22
Opstigende grundfugt på murværk

Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger

I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.

Publiceret
16. december 1997
ID
(29) 97 12 16
Hævet gulv p.g.a. udvidede slagger

Slagger som kapillarbrydende lag i terrændæk

I de seneste 15 år er der i flere tilfælde konstateret alvorlige problemer med hævede gulve og udpressede fundamenter...
Publiceret
23. juni 1997
ID
(13) 97 06 23
Beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge

Varmetab fra og fugtskader i ældre huse med terrændæk

Ældre huse med ingen eller beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge frembyder ofte en række indeklimaproblemer, der tilmed kan være...
Publiceret
24. april 1997
ID
(13) 97 04 24
Forankring og stabilisering af småhuse

Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton

Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk anvendelige løsninger for huse bygget med letbeton med lav egenvægt.
Publiceret
13. december 1996
ID
(29) 96 12 13
Vægrevner

Stabilisering af eksisterende småhuse

Vægrevner kan være et symptom på utilstrækkelig stabilitet. I forhold til tidligere byggepraksis er nutidens småhuse mindre robuste over for vindpåvirkning, idet bl.a. øgede isoleringskrav har fremmet anvendelsen af lette og spinkle konstruktioner. Dette BYG-ERFA blad redegør for, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden man eventuelt iværksætter stabiliserende foranstaltninger, som bladet også bringer konkrete eksempler på.

Publiceret
12. december 1996
ID
(29) 96 12 12
Træspær

Konstruktioner i stabile småhuse

Spinkle konstruktioner er typiske for nutidens småhuse, idet der under projekteringen ofte sker en optimering af dimensionerne for at overholde stramme budgetter. Også husenes stabiliserende bygningsdele slankes. Derfor er det vigtigt, at konstruktioner bliver udført hensigtsmæssig fra starten. Det handler dette erfaringsblad om.
Publiceret
11. december 1996
ID
(29) 96 12 11
Stabilitet af småhus - manglende stormfasthed

Statik i stabile småhuse

Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse i de stabiliserende bygningsdele.

Publiceret
10. december 1996
ID
(29) 96 12 10
Småhuse

Typiske svigt i småhuses stabilitet

I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.

Publiceret
09. december 1996
ID
(29) 96 12 09
Fuge med revnedannelse

Fejlfinding og materialevalg ved udskiftning af fuger

Det er let at udpege dårligt udført fugearbejde i billedet til venstre som årsag til f.eks. trækgener, varmetab og indtrængende vand...
Publiceret
27. juni 1995
ID
(41) 95 06 27
Eksempler på fugesvigt

Udskiftning af fuger i ydervægge

I fugemassefuger kan der optræde og fugebrist som vist på henholdsvis venstre og højre billede. Disse to former for fugesvigt medfører sjældent skader...
Publiceret
26. juni 1995
ID
(41) 95 06 26
Skitse af støjtransmission

Forbedring af lydisolation mellem boliger

Etageboliger fra tiden før ca. 1950 har i reglen træbjælkelag med lerindskud og pudsede 1/2 - 1/1-stensvægge eller bræddevægge som lejlighedsskel...
Publiceret
16. marts 1994
ID
(99) 94 03 16