Gå til hovedindhold

Erfaringsblade

Erfaringsbladene kan søges frem ved at anvende filtreringen bygningsdel, materiale og problem og dernæst indkredse emnet ved hjælp af drop down menuerne. Det er også muligt at fritekstsøge på eksempelvis enkeltord eller udgivelsesåret for et blad.
Filtrér og find erfaringsblade
Rester af en organisk vindspærreplade, der er nedbrudt af opfugtning på grund af mørtelspild

Skalmurede træskeletvægge

Skalmure med let bagvægskonstruktion fordrer agtpågivenhed, fordi der er tale om en fugtfølsom bagmur i kombination...
Publiceret
07. september 2019
ID
(21) 19 09 07
Granitsokkel med skader efter saltet magnesiumsulfat

Miljøvenlige tø-midlers nedbrydning af mineralske byggematerialer

Til erstatning for traditionelle tøsalte markedsføres der en række andre produkter med betegnelsen miljøvenlig...
Publiceret
06. september 2019
ID
(29) 19 09 06
Genbrug af mursten

Genbrug af mursten – begrænsninger og anvendelsesmuligheder

De gamle produktionsmetoder, den tidligere anvendelse og påvirkninger giver – sammen med nye byggeteknikker – begrænsninger i anvendelsen...
Publiceret
05. september 2019
ID
(21) 19 09 05
Murværk tæt på en sokkel med en påvirkning af bl.a. tøsalt

Eksponeringsklasser – bestemmelse i projekteringsfasen

Murværk – tegl og mørtel – deklareres til de aktuelle eksponeringsklasser, hvori murværket er placeret...
Publiceret
03. september 2019
ID
(21) 19 09 03
Facade, hvor isoleringen bag beklædningen er ødelagt af orangemyrer, der har etableret et bo

Skadedyr i bygninger

Bygninger virker tiltrækkende som levested for en række dyrearter, hvoraf nogle kan skade bygningen eller kan forårsage andre problemer...
Publiceret
06. april 2019
ID
(99) 19 04 06
Fugtskjolder, saltholdig væske fra MgO-vindspærreplader

Renovering af ydervægge hvor MgO-plader er vindspærre

I lette ventilerede ydervægge blev der fra ca. 2010 til ca. 2014 anvendt MgO-plader, der senere viste sig uegnede, fordi de opsuger fugt fra udeluften...
Publiceret
02. april 2019
ID
(21) 19 04 02
To dampspærrer

To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

To dampspærrer (af og til betegnet dobbelt dampspærre) kan forekomme i lagdelte konstruktioner ved både renovering og nybyggeri...
Publiceret
12. december 2018
ID
(39) 18 12 12
Udbrændt tagkonstruktion

Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse

I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse) skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger...
Publiceret
06. december 2018
ID
(22) 18 12 06
kollapset nyopført mur

Midlertidig afstivning af murværk – vægge af mursten og blokke

Murværk under opførelse har ringe styrke, især indtil mørtlen er hærdet. Der kan forekomme kollaps, hvis der ikke bliver udført en tilstrækkelig afstivning. I dette erfaringsblad beskrives, hvordan murede vægge af såvel mursten som blokke afstives midlertidigt, indtil de er afstivet af andre permanente konstruktioner. Bladet angiver også retningslinjer for, hvordan stabiliteten sikres i praksis.
Publiceret
27. juni 2018
ID
(21) 18 06 27
Støbeskel, Korrosion, udfældning

Støbeskel i betonkonstruktioner – planlægning og udførelse

Når støbeskel i betonkonstruktioner med tæthedskrav ikke bliver tætte, udløser det ofte ekstraudgifter til afhjælpning. Udgifterne er meget større, end hvis støbeskellene var projekteret og udført tætte ved opførelsen. I dette erfaringsblad redegøres der for planlægning og udførelse af tætte støbeskel.
Publiceret
07. marts 2018
ID
(29) 18 03 07
kollaps, renovering, bygningskonstruktioner

Kollaps i forbindelse med renovering – skærpet opmærksomhed er påkrævet

I de kommende år står vi over for renovering af en stor, ældre bygningsmasse, blandt andet for at reducere energiforbruget. Mange af disse opgaver omfatter indgreb i de bærende konstruktioner, hvor det kræver specialviden at afgøre, om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionens sikkerhed. Dette blad beskriver, hvordan aktørerne i renoveringssager især kan bidrage til, at de nødvendige forholdsregler tages, så risikoen for ulykker mindskes.
Publiceret
06. marts 2018
ID
(29) 18 03 06
regnskærm af skærmtegl

Vindspærrer af uorganiske pladematerialer i lette ventilerede ydervægge

I lette ventilerede ydervægge konstateres det undertiden, at regnvand passerer igennem regnskærmens spalter og trænger ind til – og også ofte gennem – vindspærren. Bladet beskriver, hvordan en vurdering af forskellige typer regnskærmes grad af åbenhed kan hjælpe med til at vælge den rigtige vindspærre i den aktuelle situation.
Publiceret
27. november 2017
ID
(21) 17 11 27
Nedbrudt facadepuds

Tagmembraners tilslutning til ydervægge – udformning af inddækninger

I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, hvor tagmembraner støder til ydervægge.I dette blad redegøres der for højder og montering af inddækninger, når tagmembraner sluttes til forskellige typer ydervægge.
Publiceret
25. november 2017
ID
(37) 17 11 25
Fuge mistænkt for at indeholde PCB

PCB i byggematerialer – undersøgelser og faldgruber

PCB er en gruppe stoffer på Stockholm-konventionens liste over verdens 12 værste miljøgifte. Erfaringsbladet giver et overblik over de materialer og emner, som skal undersøges for PCB, når en bygning screenes.
Publiceret
11. marts 2017
ID
(99) 17 03 11
Fundament hvor fugtspærren ikke er ført under bagmur

Fugtspærrer – udførelsesdetaljer ved nybyggeri

Dette blad beskriver udførelse af bygningsdetaljer ved en bygnings fundament for at modvirke fugtopstigning i vægge.
Publiceret
02. september 2016
ID
(21) 16 09 02
Rulskifte udsat for vejrlig

Rulskifte – afdækning af fritstående mur

Oversiden af murværk skal beskyttes mod nedbør, og som afslutning – fx af sålbænke og fritstående mure – anvendes blandt andet et rulskifte. Rulskifte udsat for vejrlig er en sårbar konstruktion, og der ses ofte skader som følge af fejl ved projektering og udførelse. I bladet beskrives, hvordan rulskiftet sikres længst mulig levetid ved anvendelse af glidelag, fugtstandsende lag i muren og indlagte metalløskanter under fugtspærren.
Publiceret
29. august 2016
ID
(20) 16 08 29
Huse i Grønland

Krybekældre i Grønland – fundering, dræning, isolering, fugt og ventilation

I Grønland er krybekældre på grund af terrænforholdene en meget anvendt funderingsmetode, men der konstateres ofte skimmelvækst – i såvel selve krybekælderen som inde i bygningen på den nederste del af ydervæggens inderside. I erfaringsbladet omtales de særlige forhold, som skal tilgodeses ved konstruktion af krybekældre under grønlandske forhold.
Publiceret
23. juni 2016
ID
(19) 16 06 23
Indvendig efterisolering

Brandsikring ved indvendig efterisolering af ydervægge

Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum. I erfaringsbladet beskrives krav til de anvendte isoleringsmaterialers og beskyttende beklædningers brandtekniske egenskaber i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mindre end 22 meter over terræn.
Publiceret
21. juni 2016
ID
(21) 16 06 21
Dampspærre - monteringsdetaljer

Dampspærrer – monteringsdetaljer

Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer.

Publiceret
29. december 2015
ID
(39) 15 12 29
Dampspærre - materialer og fugttransport - væg- og loftkonstruktioner

Dampspærrematerialer og fugttransport – væg- og loftkonstruktioner

I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.

Publiceret
28. december 2015
ID
(39) 15 12 28
Ydervæg, hvor forsatsvæg på lægter er fjernet

Indvendig efterisolering – ældre ydervægge af murværk

Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.
Publiceret
15. november 2015
ID
(31) 15 11 15
kældergulve fugtsikring og varmeisolering

Kældervægge og -gulve – fugtsikring og varmeisolering

Ved isolering af kældervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat. Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne af isoleringsmaterialer og grundmursplader, fx med hensyn til tilbagefyldningsmateriale, brug af geotekstil, fugtisolering af fundamentsklods og kældervæg samt udførelse af dræn. I dette erfaringsblad beskrives fugtpåvirkninger, -mekanismer og materialer samt forskellige metoders anvendelse i bygninger med kældervægge udført af beton, letklinkerbeton og fundamentsblokke.
Publiceret
14. november 2015
ID
(19) 15 11 14
Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger – dampspærre i klimaskærmen?

Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?

Publiceret
30. maj 2015
ID
(29) 15 05 30
enfamiliehus hvor radonsug er udført med sugebrønde

Radonsug – i eksisterende enfamiliehuse

I BR10 kræves indstrømning af radon i nye bygninger begrænset – og desuden anbefales gennemført særlige foranstaltninger i ældre bygninger. Det mest effektive er et radonsug, som kan transportere radonholdig luft i jorden under en bygning gennem et rør til afkast over taget. I erfaringsbladet beskrives opbygning og funktion af såvel aktivt som passivt radonsug samt hvordan det kan etableres i de fleste enfamilie-, række- og kædehuse.

Publiceret
10. december 2014
ID
(13) 14 12 10
Vindspærrer og brandteknik

Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge

I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab. I erfaringsbladet beskrives brandtekniske krav til vindspærrer i dels småhuse dels andre bygninger med forskellige bygningshøjder. 

Publiceret
07. oktober 2014
ID
(21) 14 10 07
Fliser på vægge og gulv, vedhæftning, gulvvarme

Fliser på vægge og gulv – underlag, fliseklæber og fliser

Ved opsætning/lægning af fliser kan bevægelser i underlaget medføre skader – og især i vådrum også følgeskader på omgivende bygningsdele. Årsagen er ofte, at underlaget er uegnet eller klargjort forkert, herunder at flisearbejdet er udført inden svind og krybning er overstået. Skader kan også skyldes udførelsesfejl – ofte i kombination med ovennævnte.
Publiceret
06. oktober 2014
ID
(42) 14 10 06
Murværk med opstigende grundfugt

Saltskader på murværk

Mange synlige skader på murværk – fx forvitringer, misfarvninger og udblomstringer – skyldes påvirkning fra salte. Saltene er fx ført frem til overfladen af opstigende grundfugt fra jorden og/eller opløst i murværkets sten og fuger. I erfaringsbladet redegøres for årsager til skaderne, og hvordan gener kan reduceres.

Publiceret
04. juni 2013
ID
(21) 13 06 04
Eksempel på termisk sortsværtning og heksesod

Sortsværtning og støvfigurer – heksesod, kuldebroer, statisk elektricitet, ventilation

Sortsværtning i boliger skyldes partikler, fx svævestøv, som afsættes på vægge, lofter og andre overflader.Misfarvningerne kan opstå – hurtigt eller efter lang tid – afhængig af partikelkilde og særlige forhold i boligen. Langsom sortsværtning (termisk) kan ofte henføres til partikelafsætning på flader med store temperaturforskelle, fx på kuldebroer, over varmekilder eller lamper. Hurtigt opstået sortsværtning („heksesod“) skyldes derimod, at svævestøv ved en kemisk proces afsættes på flader, som ikke altid udgør kuldebroer. I erfaringsbladet omtales under hvilke omstændigheder, der opstår henholdsvis termisk sortsværtning og heksesod – og hvilke modforholdsregler, der kan træffes.

Publiceret
29. december 2012
ID
(49) 12 12 29
Dårligt vedligeholdte grønne tagflader

Grønne tage og vægge – brandsikkerhed og vedligehold

I dette erfaringsblad beskrives lovgivning og brandtekniske forhold i forbindelse med etablering, drift og vedligehold af grønne tage og facader – herunder krav til materialer, opbygning og brandsikring – for at modvirke brandspredning uanset plantemængde og årstidsvariationer.
Publiceret
27. december 2012
ID
(27) 12 12 27
Brandadskillelse i ydervæg

Brandadskillelser i ydervægge – sikring mod vandret brandspredning

Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. I dette erfaringsblad gennemgås udformning af bygningsdetaljer i ydervægge med brandstop i hulrum.

Publiceret
26. december 2012
ID
(21) 12 12 26
Bly i malede overflader

Bly i malede overflader – ved renovering, vedligehold og nedrivning

Ved vedligehold, renovering, ombygning og nedrivning af ældre bygninger er der konstateret problemer med håndtering af blyforekomster i materialer og bygningsdele.

Publiceret
09. november 2012
ID
(99) 12 11 09
Termografi af kuldebro (sort)

Termografiske undersøgelser – kuldebroer, isoleringsevne og fugt i bygningskonstruktioner

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

Publiceret
30. december 2011
ID
(99) 11 12 30
Opfugtning af mur

Terrændæk i ældre bygninger – fugtopstigning i ydermure efter renovering

Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.

Publiceret
28. december 2011
ID
(19) 11 12 28
Anvendelse af endoskop

Efterisolering af hulmur – forundersøgelser og forudsætninger

Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. I erfaringsbladet gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske fejl og skader kan undgås.

Publiceret
27. december 2011
ID
(21) 11 12 27
Fugtskadet vindueslysning

Fugtspærrer og plastprofilrender over vinduer og døre i murværk

Da slagregn altid kan trænge gennem murværk, skal der sørges for afledning af vand fra murværket over muråbninger for fx vinduer og døre. Hvis der er en effektivt virkende fugtspærre (vandafledende lag) over murhullet, hindres vandet i at trænge ind i bygningen og opfugte fx vindueslysninger. I erfaringsbladet gennemgås korrekt placering af fugtspærrer over teglbjælker (tegloverliggere) samt muligheder for udbedring ved vandindtrængning.
Publiceret
24. februar 2011
ID
(21) 11 02 24
Myreangreb på sokkel

Myrer i bygninger – forekomst, bekæmpelse, skader, udbedring

Myreaktivitet i bygninger kan ud over komfortgener medføre såvel fugtskader som nedbrydning af byggematerialer og konstruktioner. Der findes mange hundrede myrearter, men det er forholdsvis få, som trænger ind i bygninger. I erfaringsbladet gennemgås særlige kendetegn på myreaktivitet i bygninger, lokalisering og bekæmpelse af myreboer samt udbedring af skader og forebyggelse af myreproblemer i nybyggeri.

Publiceret
30. august 2010
ID
(29) 10 08 30
Deformerede marmorsten på en facadebeklædning

Natursten på facader – risiko, styrke, holdbarhed

Kvaliteten af natursten anvendt til facadebeklædninger, fx marmor, kalksten, skifer eller sandsten, er meget varierende. I dette erfaringsblad gennemgås materiale-, styrke og stivhedsegenskaber for natursten med henblik på et materialevalg, der passer til anvendelsen. Desuden beskrives nogle af de forhold, hvor projekterende og udførende skal være særligt opmærksomme i forbindelse med anvendelse af natursten til beklædning af facader.

Publiceret
17. maj 2010
ID
(41) 10 05 17
Misfarvet murværk fremkaldt under kraftig afsyring

Undgå afsyring af murværk – misfarvninger og forvitringer

Murværk afsyres for at fjerne mørtelrester fra opmuringen, men processen indebærer risiko for skader - såvel misfarvninger på fuger og mursten som svækkede fuger og utilstrækkelig hærdning af kalk i mørtlen. I dette erfaringsblad gennemgås en række afsyringsskader på forskellige typer murværk samt deres årsager.

Publiceret
27. juni 2008
ID
(21) 08 06 27
Resultat af revneudbedring

Revner i bygninger – udbedring i beton og murværk

De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet. Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner.

Publiceret
28. april 2008
ID
(29) 08 04 28
Bæreevnesvigt ved opgravning af kælder

Revner i bygninger – eksempler, årsag og risiko

Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

Publiceret
28. december 2007
ID
(29) 07 12 28
Revne i gavl

Revner i bygninger – undersøgelse og analyse

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Publiceret
27. december 2007
ID
(29) 07 12 27
Nedbrudte fuger omkring vindue

Fuger omkring vinduer i teglydervægge – udskiftning

Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd - resultere i både trækgener og unødigt varmetab. Utæthederne kan desuden i uheldige tilfælde medføre fugtskader i de omgivende bygningsdele. I dette erfaringsblad gennemgås, hvor det er vigtigt at være opmærksom ved udskiftning af fuger af mørtel, fugemasser, fugebånd og fugeprofiler.
Publiceret
31. december 2006
ID
(41) 06 12 31
Ekstraordinært stort frugtlegeme af Ægte Hussvamp

Ægte Hussvamp – identifikation og reparation af skader

Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske materialer, fx murværk. I erfaringsbladet beskrives Ægte Hussvamps temperatur- og fugtmæssige vækstbetingelser samt typiske skader og forskellige reparationsmetoder.

Publiceret
22. december 2006
ID
(99) 06 12 22
Krydsfiner efter opskæring af tagpapinddækning

Høje sternkonstruktioner på ydervægge af stålkassetter – risiko for fugtskader ved kuldebroisolering

Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning. Fugtskaderne skyldes blandt andet fugt i indbyggede træmaterialer - og i visse tilfælde også en utæt dampspærre i samlingen mellem tag og ydervæg. I bladet foreslås, hvordan sternen repareres, så kuldebroen afbrydes uden anvendelse af organiske materialer.
Publiceret
29. juni 2006
ID
(27) 06 06 29
Opfugtet, mosbegroet og nedbrudt fugebånd

Forkomprimerede fugebånd i ydervægge

I bygningsfacader ses ofte ældre løstsiddende, forvredne, misfarvede eller nedbrudte fugebånd, der kan medføre såvel opfugtning, vandskader, trækgener som risiko for råd og vækst af skimmelsvampe. I dette erfaringsblad gennemgås de hyppigste årsager til problemer ved anvendelse af forkomprimerede fugebånd samt hvordan de kan undgås og eventuelle skader udbedres.
Publiceret
28. juni 2006
ID
(41) 06 06 28
Skimmelvækst

Skimmel i bygninger – vækstbetingelser og forebyggelse

Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. I dette erfaringsblad informeres generelt om skimmelsvampe – og gener som følge heraf.

Publiceret
31. december 2005
ID
(99) 05 12 31
Vindgipsplade med skimmel

Vindgips i lette ydervægge – risiko for fugtskader

Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive nedbrudt, og der kan opstå skimmelsvamp ved forkert anvendelse, fx hvis pladerne udsættes for vandpåvirkninger.

Publiceret
28. september 2005
ID
(21) 05 09 28
Korroderet trådbinder i murværk

Trådbindere i murværk – undgå risiko for nedstyrtning

Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere dels manglende forankring af gavl til tagkonstruktion [3] .

Publiceret
31. december 2004
ID
(21) 04 12 31
Rørgennemføringer i terrændæk med løs isolering

Terrændæk – kuldebroer ved indervægge og rørgennemføringer

Kuldebroer i fundamenter og terrændæk kan være årsag til en væsentlig del af en bygnings samlede varmetab.

Kuldebroer ved rørgennemføringer i terrændæk og fundamenter under indvendige skillevægge har - i modsætning til randfundamenters isoleringsforhold - kun haft begrænset opmærksomhed.

Publiceret
03. august 2004
ID
(13) 04 08 03
Trænedbrydende svampe - kendetegn

Trænedbrydende svampe – kendetegn, vækstbetingelser og nedbrydningsformer

Dette erfaringsblad gennemgår de mest almindelige trænedbrydende svampes forskellige vækstbetingelser, nedbrydningsformer, udseende og særlige kendetegn, samt hvor der er risiko for svampeangreb i småhuse og etageejendomme.

Publiceret
28. december 2003
ID
(29) 03 12 28
Brunmuld, hvidmuld og gråmuld

Trænedbrydende svampe – forekomst i bygninger

Mere end 30 svampearter kan nedbryde træ i byggeri - og hver art har sine foretrukne vækstbetingelser og særlige kendetegn. I dette erfaringsblad gennemgås forskellige nedbrydningsformer, og hvor der er risiko for svampeangreb.

Publiceret
19. december 2003
ID
(29) 03 12 19
fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse

Fugtforhold og dampspærrer i fryse- og kølehuse, skøjtehaller og andre afkølede rum

I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad redegøres for de fugttekniske principper ved opbygning af vægge og tage i bygninger med afkølede rum.
Publiceret
26. november 2003
ID
(29) 03 11 26
Sammenbyggede enfamiliehuse

Lydisolerende dobbeltvægge af letbeton – lejlighedsskel i sammenbyggede enfamiliehuse

Dette erfaringsblad beskriver principper for udførelse af lejlighedsskel og angiver eksempler på, hvordan bygningsreglementets krav opfyldes, fx ved at undgå "faste forbindelser" mellem de to vægdele eller utætheder ved gennemføringer i væggene, flanketransmission via ydervæg eller transmission via tagrum.
Publiceret
07. maj 2003
ID
(22) 03 05 07
Knækket teglbjælke

Teglbjælker i murværk – over vindues- og døråbninger

Der ses ofte revner, afskalninger eller andre skader på murværk over vindues- og døråbninger. I mange tilfælde skyldes skaderne manglende forståelse for teglbjælkers funktion blandt såvel projekterende som udførende. I dette blad gennemgås både årsager til skaderne, og hvordan de undgås. Desuden beskrives metoder til udskiftning af skadede teglbjælker i eksisterende murværk.

Publiceret
17. december 2002
ID
(21) 02 12 17
Afdækning i forbindelse med renoveringsarbejde af let byggeri

Let byggeri – husk afdækning i byggeperioden

I dette erfaringsblad omtales de vigtigste omstændigheder, hvor der er risiko for ødelæggelse af materialer og indtrængning af nedbør samt efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Desuden angives forholdsregler, der kan modvirke problemerne.
Publiceret
29. november 2002
ID
(99) 02 11 29
Mug og skimmelvækst på malebehandlet vådrumsvæg

Malebehandling af vægge i vådrums "fugtige zone"

Anvendelse af malebehandling i vådrum kan medføre problemer i form af misfarvninger, skimmelvækst og muggen lugt, hvis projektering, udførelse og vedligehold ikke er i orden. Dette blad anviser, hvordan lette vægge og vægge med organiske materialer kan sikres vandtæthed.
Publiceret
16. oktober 2002
ID
(42) 02 10 16
opfugtet vægbeklædning af porøse træfiberplader med angreb af Ægte Hussvamp

Ydervægge efterisoleret med porøse træfiberplader

I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne ikke opfylder brandkravene til beklædningsplader. Herudover har det vist sig, at denne type beklædning af kolde ydervægge øger risikoen for fugtskader og deraf følgende vækst af svampe. Derfor anbefales pladerne fjernet.

Publiceret
27. juni 2002
ID
(42) 02 06 27
vådrumsvæg med kraftigt svampeangreb

Gennemføring af rør i vådrumsgulve og -vægge

Billedet viser en vådrumsvæg med kraftigt svampeangreb forårsaget af en utæt rørgennemføring udført efter regler fra før 1979. Dette erfaringsblad gennemgår hvordan brug af montagekoblinger, koblingsdåser og afløbskoblinger - hvis de monteres korrekt - kan sikre tætte rørgennemføringer i vådrumsgulve og -vægge.
Publiceret
28. september 2001
ID
(53) 01 09 28
Bjælkehus

Bjælkehuse – tilstandsvurdering og vedligehold

Bjælkehuse stiller særlige krav ved opførelse og vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås en række områder, hvor såvel bygningsejere, håndværkere som projekterende skal være særligt opmærksomme.

Publiceret
02. april 2001
ID
(21) 01 04 02
Brud eller kohæsionsbrud i fugemasse

Brudskader i facadefuger med elastiske fugemasser

Billedet til venstre viser brud/kohæsionsbrud i fugemasse med større bevægelser, end fugemassen kunne optage. Billedet til højre viser fugeslip/adhæsionsbrud på grund af utilstrækkelig afrensning og primning af kontaktflader før udfugning. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af fugemassefuger i facader for at mindske risikoen for brudskader. Bladet omhandler alene elastiske fugemasser.

Publiceret
24. september 1999
ID
(41) 99 09 24
Stormskadet gavltrekant

Stormskader på murede vægge

Ødelagte gavltrekanter er blandt de hyppigst forekommende stormskader på murede vægge. Her ses en gavltrekant udført som 1/2-stens mur, der er væltet ind mod gavlspæret under en storm. En utilstrækkelig fastholdelse af gavltrekanten har reduceret bæreevnen, og den meget kraftige vindlast har fremkaldt brud i væggen.

Publiceret
31. maj 1999
ID
(21) 99 05 31
Revner i vægge

Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer

I meget af det småhusbyggeri, der er opført med indvendig bagmur og/eller skillevægge af etagehøje letbetonelementer, er der efter få års forløb konstateret mange og delvis systematisk placerede revner. Dette BYG-ERFA blad behandler disse forhold og den bygningsfysiske baggrund.

Publiceret
22. september 1998
ID
(22) 98 09 22
Overfladebehandling af beton med spuling

Brydning af beton

Ved ombygning/reparation af betonkonstruktioner kan en brydning af beton blive nødvendig. I dette blad sammenfattes i skemaform de mange krav og hensyn, som skal overvejes, inden arbejdet iværksættes.

Publiceret
28. maj 1998
ID
(29) 98 05 28
Misfarvning på en facadebeklædning

Foranstaltninger mod korrosion og misfarvning på rustfrie facadebeklædninger

Det er velkendt, at atmosfærisk korrosion, snavs mv. ofte giver misfarvning på rustfrie facadebeklædninger. Billedet viser misfarvning på en facadebeklædning monteret med vandret sliberetning på en bygning tæt ved en stærkt trafikeret vej. Forskellen i intensiteten af misfarvningen på øverste og nederste kassette skyldes forskellig ruhed. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvordan problemer med korrosion og misfarvning kan undgås ved at vælge materialekvalitet og overfladefinish under hensyn både til risikoen for nedbrydning og til et rimeligt behov for rengøring, ikke alene på opførelsestidspunktet, men også på langt sigt.
Publiceret
26. marts 1998
ID
(41) 98 03 26
Opstigende grundfugt på murværk

Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger

I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.

Publiceret
16. december 1997
ID
(29) 97 12 16
Hævet gulv p.g.a. udvidede slagger

Slagger som kapillarbrydende lag i terrændæk

I de seneste 15 år er der i flere tilfælde konstateret alvorlige problemer med hævede gulve og udpressede fundamenter i bygninger, hvor der har været anvendt slagger som kapillarbrydende materiale. Årsagen hertil er, at vandtilførsel til et tørt slaggelag kan give anledning til kemiske reaktioner med volumenforøgelse til følge. I dette BYG-ERFA blad forklares årsagerne til at slaggerne udvider sig, og der gives retningslinier for, hvad der kan gøres, når skaderne viser sig.

Publiceret
23. juni 1997
ID
(13) 97 06 23
Forankring og stabilisering af småhuse

Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton

Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk anvendelige løsninger for huse bygget med letbeton med lav egenvægt.
Publiceret
13. december 1996
ID
(29) 96 12 13
Vægrevner

Stabilisering af eksisterende småhuse

Vægrevner kan være et symptom på utilstrækkelig stabilitet. I forhold til tidligere byggepraksis er nutidens småhuse mindre robuste over for vindpåvirkning, idet bl.a. øgede isoleringskrav har fremmet anvendelsen af lette og spinkle konstruktioner. Dette BYG-ERFA blad redegør for, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden man eventuelt iværksætter stabiliserende foranstaltninger, som bladet også bringer konkrete eksempler på.

Publiceret
12. december 1996
ID
(29) 96 12 12
Træspær

Konstruktioner i stabile småhuse

Spinkle konstruktioner er typiske for nutidens småhuse, idet der under projekteringen ofte sker en optimering af dimensionerne for at overholde stramme budgetter. Også husenes stabiliserende bygningsdele slankes. Derfor er det vigtigt, at konstruktioner bliver udført hensigtsmæssig fra starten. Det handler dette erfaringsblad om.
Publiceret
11. december 1996
ID
(29) 96 12 11
Stabilitet af småhus - manglende stormfasthed

Statik i stabile småhuse

Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse i de stabiliserende bygningsdele.

Publiceret
10. december 1996
ID
(29) 96 12 10
Småhuse

Typiske svigt i småhuses stabilitet

I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.

Publiceret
09. december 1996
ID
(29) 96 12 09
Fuge med revnedannelse

Fejlfinding og materialevalg ved udskiftning af fuger

Det er let at udpege dårligt udført fugearbejde i billedet til venstre som årsag til f.eks. trækgener, varmetab og indtrængende vand. Dette BYG-ERFA blad giver retningslinier for løsning af de problemer, der ofte er knyttet til renovering af fuger - med hovedvægten lagt på fugemassefuger.

Publiceret
27. juni 1995
ID
(41) 95 06 27
Eksempler på fugesvigt

Udskiftning af fuger i ydervægge

I fugemassefuger kan der optræde og fugebrist som vist på henholdsvis venstre og højre billede. Disse to former for fugesvigt medfører sjældent skader på tilgrænsende bygningsdele, men kan f.eks. betyde trækgener og varmetab. Ydervægsfuger har begrænset levetid og skal derfor udskiftes, inden ulemperne bliver for voldsomme og udseendet for nedslidt. Det er bl.a. vejrpåvirkninger fra især syd og vest, der nedbryder ydervægsfuger; men også hærværk i større eller mindre omfang kan gøre fugeudskiftning nødvendig.

Publiceret
26. juni 1995
ID
(41) 95 06 26
Skitse af støjtransmission

Forbedring af lydisolation mellem boliger

Etageboliger fra tiden før ca. 1950 har i reglen træbjælkelag med lerindskud og pudsede 1/2 - 1/1-stensvægge eller bræddevægge som lejlighedsskel. Heraf yder kun de bedst vedligeholdte 1/1-stensvægge den lydisolation, som Bygningsreglementet (BR) kræver i nyt boligbyggeri. Dette erfaringsblad omhandler "efter"- isolering mod lydgennemgang.
Publiceret
16. marts 1994
ID
(99) 94 03 16
Afskalning af puds

Maling af pudsede facader

Maling af pudsede facader er både æstetisk og holdbarhedsmæssigt en god løsning i forbindelse med vedligehold af bygninger. Man oplever imidlertid tilfælde, hvor maling hurtigt skaller af eller hvor hele pudsflader løsner sig og falder af, selv på steder hvor pudsen har været fastsiddende i mange år.
Publiceret
15. april 1991
ID
(41) 91 04 15