Gå til hovedindhold

Erfaringsblade

Erfaringsbladene kan søges frem ved at anvende filtreringen bygningsdel, materiale og problem og dernæst indkredse emnet ved hjælp af drop down menuerne. Det er også muligt at fritekstsøge på eksempelvis enkeltord eller udgivelsesåret for et blad.
Filtrér og find erfaringsblade
Forsidefoto

Brandimprægneret træ i ventilerede regnskærme

For at opfylde de brandtekniske krav til ventilerede regnskærme kan det være nødvendigt at forbedre træets brandtekniske egenskaber med...
Publiceret
09. december 2019
ID
(21) 19 12 09
Rester af en organisk vindspærreplade, der er nedbrudt af opfugtning på grund af mørtelspild

Skalmurede træskeletvægge

Skalmure med let bagvægskonstruktion fordrer agtpågivenhed, fordi der er tale om en fugtfølsom bagmur i kombination...
Publiceret
07. september 2019
ID
(21) 19 09 07
Granitsokkel med skader efter saltet magnesiumsulfat

Miljøvenlige tø-midlers nedbrydning af mineralske byggematerialer

Til erstatning for traditionelle tøsalte markedsføres der en række andre produkter med betegnelsen miljøvenlig...
Publiceret
06. september 2019
ID
(29) 19 09 06
Murværk tæt på en sokkel med en påvirkning af bl.a. tøsalt

Eksponeringsklasser – bestemmelse i projekteringsfasen

Murværk – tegl og mørtel – deklareres til de aktuelle eksponeringsklasser, hvori murværket er placeret...
Publiceret
03. september 2019
ID
(21) 19 09 03
Facade, hvor isoleringen bag beklædningen er ødelagt af orangemyrer, der har etableret et bo

Skadedyr i bygninger

Bygninger virker tiltrækkende som levested for en række dyrearter, hvoraf nogle kan skade bygningen eller kan forårsage andre problemer...
Publiceret
06. april 2019
ID
(99) 19 04 06
Revner i hjørner ved skalmure

Revner i hjørner ved skalmure pga. temperatur- og fugtbevægelser

I udvendigt murværk kan der forekomme lodrette revner ved hjørner. Revnerne ses mest, hvor der er anvendt stærke mørtler, og hvor bagvæggen er af beton...
Publiceret
03. april 2019
ID
(21) 19 04 03
Fugtskjolder, saltholdig væske fra MgO-vindspærreplader

Renovering af ydervægge hvor MgO-plader er vindspærre

I lette ventilerede ydervægge blev der fra ca. 2010 til ca. 2014 anvendt MgO-plader, der senere viste sig uegnede, fordi de opsuger fugt fra udeluften...
Publiceret
02. april 2019
ID
(21) 19 04 02
Udbrændt tagkonstruktion

Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse

I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse) skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger...
Publiceret
06. december 2018
ID
(22) 18 12 06
kollaps, renovering, bygningskonstruktioner

Kollaps i forbindelse med renovering – skærpet opmærksomhed er påkrævet

I de kommende år står vi over for renovering af en stor, ældre bygningsmasse, blandt andet for at reducere energiforbruget. Mange af disse opgaver omfatter indgreb i de bærende konstruktioner, hvor det kræver specialviden at afgøre, om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionens sikkerhed. Dette blad beskriver, hvordan aktørerne i renoveringssager især kan bidrage til, at de nødvendige forholdsregler tages, så risikoen for ulykker mindskes.
Publiceret
06. marts 2018
ID
(29) 18 03 06
regnskærm af skærmtegl

Vindspærrer af uorganiske pladematerialer i lette ventilerede ydervægge

I lette ventilerede ydervægge konstateres det undertiden, at regnvand passerer igennem regnskærmens spalter og trænger ind til – og også ofte gennem – vindspærren. Bladet beskriver, hvordan en vurdering af forskellige typer regnskærmes grad af åbenhed kan hjælpe med til at vælge den rigtige vindspærre i den aktuelle situation.
Publiceret
27. november 2017
ID
(21) 17 11 27
maling af trævindue

Litoponeholdig maling på udvendigt træværk – konsekvenser og afhjælpning

Når malebehandlingen på ældre træværk pludselig skaller af kort tid efter vedligeholdelse, kan det skyldes, at den gamle maling indeholder litopone. Desværre er litopone ikke umiddelbart synlig, men dens tilstedeværelse kan indebære, at det gamle træværk kun ser nymalet ud i nogle få måneder; malingen skaller, og træunderlaget er ikke længere beskyttet.
Publiceret
22. november 2017
ID
(41) 17 11 22
Fuge mistænkt for at indeholde PCB

PCB i byggematerialer – undersøgelser og faldgruber

PCB er en gruppe stoffer på Stockholm-konventionens liste over verdens 12 værste miljøgifte. Erfaringsbladet giver et overblik over de materialer og emner, som skal undersøges for PCB, når en bygning screenes.
Publiceret
11. marts 2017
ID
(99) 17 03 11
Arkitektonisk stram kantløsning

Afdækning af formure – ved tilslutning til flade tage uden udhæng

I de senere år er der konstateret adskillige tilfælde af vandindtrængen ved skalmures afslutning til tagkonstruktioner med lav hældning. I dette erfaringsblad omtales, hvorfor løsningen er sårbar, og hvilke forhold som må iagttages, hvis risiko for vandindtrængen skal minimeres.
Publiceret
16. december 2016
ID
(27) 16 12 16
revner i bunden af udkraget murværk

Murværk på konsoller – forebyggelse af revner og fugtproblemer

Konsoller i murværk er ofte placeret tæt ved hjørner, hvilket kan medføre revner i murværket. Erfaringsbladet illustrerer kompleksiteten ved anvendelse af murværk ophængt på konsoller. Det fremgår af bladet, at der ved projektering kræves en betydelig indsigt i både byggetekniske og statiske forhold.
Publiceret
14. december 2016
ID
(21) 16 12 14
Udvendigt efterisoleringssystem

Udvendig (efter)isolering – tegl-, beton- og letbetonvægge med puds på isolering

Ældre bygninger med ydervægge af tegl, beton og letbeton lever sjældent op til aktuelle varmeisoleringskrav eller forventninger til indeklima og komfort. I erfaringsbladet omtales fordele og ulemper ved udvendig isolering med puds – herunder de særlige brandtekniske forhold ved anvendelse af skumplastisolerin
Publiceret
01. september 2016
ID
(21) 16 09 01
Vindspærrer

Vindspærrer i facader – afdækning i byggeperioden

Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.  I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale. Desuden anbefales, at såkaldte „MgO-plader“ indtil videre ikke anvendes, da de tilsyneladende opsuger fugt fra udeluft.

Publiceret
29. maj 2015
ID
(21) 15 05 29
sokkel og afstandsliste bag facadebeklædning, som er opfugtet af udsivende vand fra „MgO-plader“ i konstruktionen

Fugtsugende vindspærreplader

Byggeplader med magnesium – ofte betegnet „MgO-plader“ – har formodentlig siden 2010 vundet indpas som vindtæt afdækning på et meget stort antal m2 i dansk byggeri. Pladerne har i en række tilfælde vist sig at blive så kraftigt opfugtede af fx udeluft, at der på pladernes overflade udskilles frit saltholdigt vand. Derfor anbefales, disse plader ikke anvendes før problemerne er klarlagt.
Publiceret
05. maj 2015
ID
(21) 15 05 05
Vindspærrer og brandteknik

Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge

I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab. I erfaringsbladet beskrives brandtekniske krav til vindspærrer i dels småhuse dels andre bygninger med forskellige bygningshøjder. 

Publiceret
07. oktober 2014
ID
(21) 14 10 07
Trænedbrydning og træbeskyttelse

Forebyggelse mod trænedbrydning – råd-, svampe- og insektskader

rækonstruktioner, der gennem længere tid har været udsat for fugtpåvirkning, angribes ofte af trænedbrydende svampe, insekter og bakterier. Skadelig opfugtning undgås ved at tage hensyn til dels træets særlige egenskaber dels trækonstruktionens placering i bygningen og udformningen af bygningsdetaljer samt at sørge for vedligehold af udendørs træværk.

I erfaringsbladet gennemgås principper for, hvordan træ beskyttes mod nedbrydning – dvs. forebyggende tiltag – i forbindelse med projektering, udførelse og vedligehold af trækonstruktioner.

Publiceret
30. december 2013
ID
(29) 13 12 30
utæt vindue

Fugtspærrer og vandindtrængning i murværk

I mangelfuldt fugtisolerede ydervægge i nyt byggeri – udført som skalmure eller hulmure med formur af mursten – ses ofte vandgennemtrængning i perioder med slagregn. I dette erfaringsblad gennemgås krav til murværk samt fugtisolering af dør-, vindues- og dilatationsfuger.
Publiceret
04. november 2013
ID
(21) 13 11 04
Revne i murværk

Revnedannelser og dilatationsfuger i murværk

Mange revner i murværk skyldes forkert materialevalg, fx mørtel, samt utilstrækkelig hensyntagen til temperaturvariationer og nødvendige bevægelsesmuligheder. For at undgå revnedannelser frarådes valg af stærkere mørteltype end murværket behøver af hensyn til de statiske forhold. I erfaringsbladet gennemgås typiske revner ved murhjørner, sokkel og vinduesfals.

Publiceret
25. december 2012
ID
(29) 12 12 25
Bly i malede overflader

Bly i malede overflader – ved renovering, vedligehold og nedrivning

Ved vedligehold, renovering, ombygning og nedrivning af ældre bygninger er der konstateret problemer med håndtering af blyforekomster i materialer og bygningsdele.

Publiceret
09. november 2012
ID
(99) 12 11 09
Fugtskadet vindueslysning

Fugtspærrer og plastprofilrender over vinduer og døre i murværk

Da slagregn altid kan trænge gennem murværk, skal der sørges for afledning af vand fra murværket over muråbninger for fx vinduer og døre. Hvis der er en effektivt virkende fugtspærre (vandafledende lag) over murhullet, hindres vandet i at trænge ind i bygningen og opfugte fx vindueslysninger. I erfaringsbladet gennemgås korrekt placering af fugtspærrer over teglbjælker (tegloverliggere) samt muligheder for udbedring ved vandindtrængning.
Publiceret
24. februar 2011
ID
(21) 11 02 24
Myreangreb på sokkel

Myrer i bygninger – forekomst, bekæmpelse, skader, udbedring

Myreaktivitet i bygninger kan ud over komfortgener medføre såvel fugtskader som nedbrydning af byggematerialer og konstruktioner. Der findes mange hundrede myrearter, men det er forholdsvis få, som trænger ind i bygninger. I erfaringsbladet gennemgås særlige kendetegn på myreaktivitet i bygninger, lokalisering og bekæmpelse af myreboer samt udbedring af skader og forebyggelse af myreproblemer i nybyggeri.

Publiceret
30. august 2010
ID
(29) 10 08 30
Mørtelfuger med karakteristiske murbihuller

Murbier i murværk – forebyggelse og reparation

Murbier er almindeligvis ret uskadelige, men ved forekomst i større mængder i murværk er der risiko for vandindtrængning og frostskader. I erfaringsbladet gennemgås murbiernes særlige kendetegn, hvor der kræves opmærksomhed, samt hvornår og hvordan skader kan udbedres og forebygges.
Publiceret
19. maj 2010
ID
(21) 10 05 19
Deformerede marmorsten på en facadebeklædning

Natursten på facader – risiko, styrke, holdbarhed

Kvaliteten af natursten anvendt til facadebeklædninger, fx marmor, kalksten, skifer eller sandsten, er meget varierende. I dette erfaringsblad gennemgås materiale-, styrke og stivhedsegenskaber for natursten med henblik på et materialevalg, der passer til anvendelsen. Desuden beskrives nogle af de forhold, hvor projekterende og udførende skal være særligt opmærksomme i forbindelse med anvendelse af natursten til beklædning af facader.

Publiceret
17. maj 2010
ID
(41) 10 05 17
Energirenovering af vinduesparti og vægge

Energi- og indeklimaforbedring – ældre etageboliger

Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt energiforbedring af vinduer, yderdøre og installationer.

Publiceret
28. december 2008
ID
(99) 08 12 28
Let facade med glasbeklædte facadepartier ud for etageadskillelsen

Glas-/metalbeklædning ud for etageadskillelser – udformning og fugtforhold i lette facader

Der er i de senere år konstateret adskillige glas- eller metalbeklædte facadepartier med skader efter vandindtrængen og kondens i den del, som ligger ud for etageadskillelsen. I erfaringsbladet beskrives problemet, og der opfordres til udførelse af detaljeret projektering i nært samarbejde med facadeleverandøren.
Publiceret
08. december 2008
ID
(31) 08 12 08
Misfarvet murværk fremkaldt under kraftig afsyring

Undgå afsyring af murværk – misfarvninger og forvitringer

Murværk afsyres for at fjerne mørtelrester fra opmuringen, men processen indebærer risiko for skader - såvel misfarvninger på fuger og mursten som svækkede fuger og utilstrækkelig hærdning af kalk i mørtlen. I dette erfaringsblad gennemgås en række afsyringsskader på forskellige typer murværk samt deres årsager.

Publiceret
27. juni 2008
ID
(21) 08 06 27
Resultat af revneudbedring

Revner i bygninger – udbedring i beton og murværk

De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet. Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner.

Publiceret
28. april 2008
ID
(29) 08 04 28
Bæreevnesvigt ved opgravning af kælder

Revner i bygninger – eksempler, årsag og risiko

Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

Publiceret
28. december 2007
ID
(29) 07 12 28
Revne i gavl

Revner i bygninger – undersøgelse og analyse

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Publiceret
27. december 2007
ID
(29) 07 12 27
Skimmelvækst

Skimmel i bygninger – vækstbetingelser og forebyggelse

Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. I dette erfaringsblad informeres generelt om skimmelsvampe – og gener som følge heraf.

Publiceret
31. december 2005
ID
(99) 05 12 31
kolde gulve

Utætte ydervægge ved gulv – under døre og vinduer

I mange nyere boliger i flere etager er gulvoverfladen ved yderdøre og vinduespartier kolde. Årsagen er ofte, at der ikke er lufttæt under dør- eller vindueshullet i facaden, og kold luft fra isoleringen i ydervæggen trækkes ind under gulvene. I erfaringsbladet forklares årsagen til kuldeproblemerne. Desuden beskrives, hvordan der opnås en effektiv tætning, så generne undgås, og bygningsreglementernes krav [1, 2] til lufttætheden af bygningers klimaskærm opfyldes. 
Publiceret
30. december 2005
ID
(21) 05 12 30
Vindgipsplade med skimmel

Vindgips i lette ydervægge – risiko for fugtskader

Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive nedbrudt, og der kan opstå skimmelsvamp ved forkert anvendelse, fx hvis pladerne udsættes for vandpåvirkninger.

Publiceret
28. september 2005
ID
(21) 05 09 28
Korroderet trådbinder i murværk

Trådbindere i murværk – undgå risiko for nedstyrtning

Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere dels manglende forankring af gavl til tagkonstruktion [3] .

Publiceret
31. december 2004
ID
(21) 04 12 31
Begroninger på tegltag

Begroninger – alger, lav og mos på tagsten, facader og udendørs gangarealer

Udvendige bygningsoverflader beliggende i områder med lokalt fugtigt klima er ofte begroet med alger, lav eller mos. Begroningerne forekommer især på tagsten, facader og sokler.

Publiceret
28. maj 2004
ID
(49) 04 05 28
Trænedbrydende svampe - kendetegn

Trænedbrydende svampe – kendetegn, vækstbetingelser og nedbrydningsformer

Dette erfaringsblad gennemgår de mest almindelige trænedbrydende svampes forskellige vækstbetingelser, nedbrydningsformer, udseende og særlige kendetegn, samt hvor der er risiko for svampeangreb i småhuse og etageejendomme.

Publiceret
28. december 2003
ID
(29) 03 12 28
Brunmuld, hvidmuld og gråmuld

Trænedbrydende svampe – forekomst i bygninger

Mere end 30 svampearter kan nedbryde træ i byggeri - og hver art har sine foretrukne vækstbetingelser og særlige kendetegn. I dette erfaringsblad gennemgås forskellige nedbrydningsformer, og hvor der er risiko for svampeangreb.

Publiceret
19. december 2003
ID
(29) 03 12 19
Svampe tabel

Svampevækst i trækonstruktioner

I Danmark udbedres der hvert år skader for mange millioner kroner som følge af råd- og svampeangreb i bygninger. Dette erfaringsblad beskriver svampenes livscyklus, generelle vækstbetingelser, nedbrydningsformer og vækstforhold med henblik på at øge forståelsen for, hvordan man undgår svampeangreb i træværk.

Publiceret
24. juli 2003
ID
(29) 03 07 24
Knækket teglbjælke

Teglbjælker i murværk – over vindues- og døråbninger

Der ses ofte revner, afskalninger eller andre skader på murværk over vindues- og døråbninger. I mange tilfælde skyldes skaderne manglende forståelse for teglbjælkers funktion blandt såvel projekterende som udførende. I dette blad gennemgås både årsager til skaderne, og hvordan de undgås. Desuden beskrives metoder til udskiftning af skadede teglbjælker i eksisterende murværk.

Publiceret
17. december 2002
ID
(21) 02 12 17
Et indfarvet pudslag med farveforskelle

Farveforskelle i overfladelag af indfarvet mørtel

Murværk med overfladelag af indfarvet mørtel er ofte behæftet med håndværksmæssige skønhedsfejl, så væggen fremstår meget spraglet. I bladet gennemgås, hvorfor farveforskellene opstår, og hvilke krav, der bør stilles til materialer og udførelse.

Publiceret
29. december 2001
ID
(21) 01 12 29
Murværk med hvidlige misfarvninger fremkaldt af udfældet kalk

Misfarvende kalkudfældninger på murværk

Murværk med kalkholdige mørtler kan få hvidlige misfarvninger og afskalninger efter opmuring, fugning eller overfladebehandling. Årsagen er ofte for langsom hærdning af mørtlen. I dette erfaringsblad gennemgås forudsætningerne for hærdningsprocessen som grundlag for forebyggende foranstaltninger og udbedring af gener.
Publiceret
02. oktober 2001
ID
(21) 01 10 02
Afskalninger fra mørtelfuger i murværk

Afskalninger fra mørtelfuger

Der opstår ofte - især i udsatte miljøer - afskalninger fra mørtelfuger i udvendigt murværk.

Publiceret
01. oktober 2001
ID
(21) 01 10 01
Afskallet mur

Tynde overfladelag af mørtel – skader og reparation

Det er ikke ualmindeligt at se afskalninger på forholdsvis nyt murværk, der er overfladebehandlet med tynde mørtellag.

Årsagen er ofte en kombination af forkerte materialer, forkert udførelse og et uheldigt tidspunkt for udførelsen - uden hensyntagen til særlige forhold i det miljø, der omgiver murværket.

Publiceret
28. november 2000
ID
(21) 00 11 28
beskadige bygningsoverflader

Graffiti på bygningsfacader – fjernelse og forebyggelse

Dette erfaringsblad gennemgår, hvordan man undgår at beskadige bygningsoverflader i forbindelse med afrensning af graffiti, og hvordan man kan lette fremtidig afrensning ved en særlig overfladebehandling.
Publiceret
17. oktober 2000
ID
(21) 00 10 17
Saltudblomstringer på murværk

Saltudblomstringer på murværk

På murværk forekommer undertiden skæmmende, oftest hvidlige, udblomstninger i forbindelse med murværkets udtørring. Indledningsbilledet viser misfarvninger på murværkets nederste del fremkaldt af udfældede salte. Disse salte er ført frem til overfladen af opstigende grundfugt. I dette erfaringsblad redegøres der for årsagerne til skaderne, og der gives anvisning på, hvorledes skader kan undgås.

Publiceret
26. november 1999
ID
(21) 99 11 26
I murværk sker der undertiden forvitring

Forvitring af murværk fremkaldt af krystalliserende salte

I murværk sker der undertiden forvitring af et tyndt overfladelag på både sten og fuger, hvorved overfladelaget omdannes til pulver (afmeling). Dette BYG-ERFA blad behandler skadeårsager og udbedring af skader.
Publiceret
25. november 1999
ID
(21) 99 11 25
Lokale gennemtæringer af stålet

Korrosionstrægt stål som facadebeklædning

Korrosionstrægt stål anvendes fortrinsvis til facadebeklædning, men også til kapperør i fri luft, til ledningsmaster, dvs. simple og veldrænede konstruktioner. Korrekt anvendt har materialet god korrosionsbestandighed og kræver ingen vedligeholdelse. I dette blad beskrives, hvad der kan gøres for at undgå korrosionsskader.
Publiceret
28. september 1999
ID
(41) 99 09 28
Brud eller kohæsionsbrud i fugemasse

Brudskader i facadefuger med elastiske fugemasser

Billedet til venstre viser brud/kohæsionsbrud i fugemasse med større bevægelser, end fugemassen kunne optage. Billedet til højre viser fugeslip/adhæsionsbrud på grund af utilstrækkelig afrensning og primning af kontaktflader før udfugning. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af fugemassefuger i facader for at mindske risikoen for brudskader. Bladet omhandler alene elastiske fugemasser.

Publiceret
24. september 1999
ID
(41) 99 09 24
Stort træ der vokser i umiddelbar nærhed af bygning

Træer og bygninger

Af æstetiske grunde har det altid været ønskeligt, at der er træer i umiddelbar nærhed af bygninger.

Erfaringer har vist, at bygninger og træer udmærket kan trives sammen uden større problemer, når der blot sørges for, at eksisterende træer sikres mod skader i byggeperioden, og bygningerne efterfølgende sikres mod skader fra træer i driftsperioden.

Publiceret
23. april 1999
ID
(99) 99 04 23
Misfarvning på en facadebeklædning

Foranstaltninger mod korrosion og misfarvning på rustfrie facadebeklædninger

Det er velkendt, at atmosfærisk korrosion, snavs mv. ofte giver misfarvning på rustfrie facadebeklædninger. Billedet viser misfarvning på en facadebeklædning monteret med vandret sliberetning på en bygning tæt ved en stærkt trafikeret vej. Forskellen i intensiteten af misfarvningen på øverste og nederste kassette skyldes forskellig ruhed. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvordan problemer med korrosion og misfarvning kan undgås ved at vælge materialekvalitet og overfladefinish under hensyn både til risikoen for nedbrydning og til et rimeligt behov for rengøring, ikke alene på opførelsestidspunktet, men også på langt sigt.
Publiceret
26. marts 1998
ID
(41) 98 03 26
Afskalning af sandsten. Exfoliering

Vedligeholdelse og restaurering af sandsten

Mange bygninger, der er opført før 1940, indeholder sandstenselementer i facaderne i form af udvendige trapper, dør- og vinduesindfatninger, gesimser og bånd, tavler, relieffer m.m. Sandsten er holdbar i mange år - måske af størrelsesordenen 500-800 - men hvis sandstenen ikke har været korrekt vedligeholdt, kan den være så kraftigt nedbrudt af vind og vejr, at et indgreb til sikring af dette vigtige arkitektoniske element kan være nødvendig. Fotografiet viser afskalning af sandsten i lagretningen, den såkaldte exfoliering (afbladning).

Publiceret
09. februar 1998
ID
(41) 98 02 09
Beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge

Varmetab fra og fugtskader i ældre huse med terrændæk

Ældre huse med ingen eller beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge frembyder ofte en række indeklimaproblemer, der tilmed kan være allergifremkaldende. Den utilstrækkelige varmeisolering i gulvkonstruktion og ydervægge medfører dels et betydeligt varmetab til omgivelserne, dels stor temperaturforskel mellem rumluften og bygningsdelenes overflader. Dette BYG-ERFA blad giver forslag til, hvordan ulemperne i indeklimaet kan afhjælpes samtidig med at varmetabet fra huset reduceres.

Publiceret
24. april 1997
ID
(13) 97 04 24
Stabilitet af småhus - manglende stormfasthed

Statik i stabile småhuse

Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse i de stabiliserende bygningsdele.

Publiceret
10. december 1996
ID
(29) 96 12 10
Eksempler på fugesvigt

Udskiftning af fuger i ydervægge

I fugemassefuger kan der optræde og fugebrist som vist på henholdsvis venstre og højre billede. Disse to former for fugesvigt medfører sjældent skader på tilgrænsende bygningsdele, men kan f.eks. betyde trækgener og varmetab. Ydervægsfuger har begrænset levetid og skal derfor udskiftes, inden ulemperne bliver for voldsomme og udseendet for nedslidt. Det er bl.a. vejrpåvirkninger fra især syd og vest, der nedbryder ydervægsfuger; men også hærværk i større eller mindre omfang kan gøre fugeudskiftning nødvendig.

Publiceret
26. juni 1995
ID
(41) 95 06 26
Facadebeplantning

Plantevækst på facader

Facadebeplantning er i mange år blevet anset for at have en negativ indvirkning på bygningers facader og andre bygningsdele. Der hersker derfor megen tvivl om - eller direkte modstand mod - anvendelse af facadebeplantning.

Publiceret
27. juni 1994
ID
(41) 94 06 27
Afskalning af maling

Klimaforhold og maling

Hvis der males på udvendige flader i de fugtige og kolde måneder, kan en maling ikke forventes at opnå den optimale styrke, sejhed eller vedhæftning, og resultatet bliver dermed utilfredsstillende. Svarer luftfugtighed og temperatur ikke til hærdebetingelserne for den anvendte maling, bliver filmdannelsen ufuldstændig, og malingen kan i værste fald falde eller børstes af.

Publiceret
02. september 1993
ID
(49) 93 09 02
Nedbrudt kalk og puds på  fugtbelastet facade

Kalkning og maling af ældre facader

Kalkning anvendes ofte til overfladebehandling af ældre huse. Men kalkbehandlingen viser sig i mange tilfælde at have en utilstrækkelig levetid. Den vil derfor kræve hyppige genbehandlinger, som kan medføre betragtelige udgifter til vedligeholdelse.
Publiceret
01. september 1993
ID
(41) 93 09 01
Afskalning af puds

Maling af pudsede facader

Maling af pudsede facader er både æstetisk og holdbarhedsmæssigt en god løsning i forbindelse med vedligehold af bygninger. Man oplever imidlertid tilfælde, hvor maling hurtigt skaller af eller hvor hele pudsflader løsner sig og falder af, selv på steder hvor pudsen har været fastsiddende i mange år.
Publiceret
15. april 1991
ID
(41) 91 04 15