Brandsikkerhed

Byggetekniske erfaringsblade - videoklip - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

En del af de brande, der forekommer i ældre – herunder fredede – bygninger, opstår i forbindelse med større eller mindre ombygninger, renoveringer og andre bygningsarbejder. Til brug for fredede ejendomme er udgivet et cirkulære om brandværnsforanstaltninger ved bygningsarbejder, som i vid…
Brande i bygninger spreder sig sjældent længere end til den brandmæssige enhed, hvori den er startet – fx en lejlighed, et kontor eller en butik – og her er det muligt at standse og slukke branden uden at den nødvendigvis er altødelæggende for bygningen.
Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum.
Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. Det medfører risiko for skimmelvækst på overflader i tagrummet.
Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.
Ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er det vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. 
I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab.
Stål kan ikke tåle opvarmning fra en brand uden at styrken reduceres. Stålkonstruktioner kan brandbeskyttes ved beklædning med materialer/konstruktioner, der har brandtekniske egenskaber, som hæmmer opvarmning af stålet. Hvis stålkonstruktioner ønskes synlige, kan anvendes særlige…
I forbindelse med harmonisering af prøvnings- og byggestandarder anvender EU-landene et fælles system til at beskrive byggevarers egenskaber – herunder brandtekniske egenskaber.
I dette erfaringsblad beskrives lovgivning og brandtekniske forhold i forbindelse med etablering, drift og vedligehold af grønne tage og facader – herunder krav til materialer, opbygning og brandsikring – for at modvirke brandspredning uanset plantemængde og årstidsvariationer.
Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. Bygningskonstruktioner skal udføres, så en brand ikke spredes til andre enheder – fx vandret rundt om brandadskillende vægge eller gennem hulrum i ydervæg eller…
Hurtig alarmering af brand har afgørende betydning for brandudviklingen og skadeomfanget. Der konstateres ofte brande i bygninger med røgalarmer, som ikke har virket efter hensigten – enten på grund af forkert installation eller mangelfuldt vedligehold.
Mange bygninger har indbygget ovenlys eller lemme i taget, så røg og varme kan komme ud ved en brand. Derved reduceres skadernes omfang, og muligheden for redningsindsats forbedres.
Med stadig større krav til energibesparelser – og dermed øget varmeisolering – er fugtforholdene i udeluftventilerede krybekældre nu ændret så meget i ugunstig retning, at konstruktionen generelt frarådes anvendt i nye bygninger.
Dette erfaringsblad behandler primært forholdsregler i forbindelse med EPSisolering, som er det hyppigst anvendte brændbare isoleringsmateriale til flade tage.
Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.
Mange brande bliver ofte meget omfattende, fordi brandsektionsvægge ikke er udført korrekt og derved svigter, så brandens udbredelse ikke stoppes. Dette erfaringsblad omhandler de hyppigste svigt og deres årsager samt lovkrav og anvisninger på korrekt projektering, udførelse og vedligeholdelse.
Installationer og komponenter, fx til vand og varme, har en kortere levetid end de omgivende bygningsdele.
I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering.
Armeret beton, som udsættes for brandpåvirkning, kan skades, selv om armeret beton, rigtigt dimensioneret og udført, regnes blandt de brandsikre byggematerialer. Efter lokal brand i et bygværk af armeret beton kan visse områder af betonen og dens armering være så ødelagt, at der skal ske…

Videoklip

Brandsikring af tage. DBI. Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut, 2014

Byggeanvisninger

Billedfrise

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse - BvB

Dansk Beton

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - DBI

Dansk Standard - DS

Fugebranchen - FSO

Ministerier og styrelser

Murerfagets Oplysningsråd - MURO

​Statens Byggeforskningsinstitut - SBi

Tagpapbranchens Oplysningsråd - TOR

Teknologisk Institut - TI

​Træinformation

Øvrige forlag

Organisationer mv.