Beton

Byggetekniske erfaringsblade - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

Det er igennem de senere år blevet almindeligt i navnlig større bebyggelser at anlægge opholdsarealer (fx taghaver og legepladser) på betondæk over uopvarmede kældre – ofte parkeringskældre. I flere tilfælde er det konstateret, at der er trængt vand igennem konstruktionen. I bladet omtales de…
Når støbeskel i betonkonstruktioner med tæthedskrav ikke bliver tætte, udløser det ofte ekstraudgifter til afhjælpning. Udgifterne er meget større, end hvis støbeskellene var projekteret og udført tætte ved opførelsen. Tilstrækkelig tæthed er væsentlig for at bevare konstruktionens funktion og…
Revnedannelser og porøse overflader på nye betonkonstruktioner skyldes blandt andet for hurtig udtørring. For at opnå bedst mulig holdbarhed og for at kunne modstå fx vandpåvirkninger, skift mellem frost og tø, forureninger og tøsalte, skal betonen være af god kvalitet og beskyttes mod for hurtig…
Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag. Herved er konstateret fugtproblemer. Terrændækkets betonplade udsættes også ofte for…
Fugtgener og fx skimmelvækst medfører ofte interesse for – gennem en længere periode – at registrere temperatur og relativ luftfugtighed (RF) i en bygning eller fugtindholdet i et materiale i en bygningskonstruktion. I erfaringsbladet beskrives metoder og udstyr til langtidsmåling af dels…
Ved udkragede betonaltandæk konstateres ofte kolde loft- og gulvoverflader, hvilket har indflydelse på såvel indeklima som energiforbrug.
Revner, afskalninger og større nedfaldne stykker fra en bygning med armerede betonkonstruktioner er tegn på, at der behov for udbedringer for at sikre bygningens funktionsduelighed.
Som følge af en personulykke gøres hermed opmærksom på risikoen for eksplosion ved boring i galvaniserede stolper, der er nedstøbt i beton.
Industrigulve projekteres ofte på grundlag af erfaringer fra tidligere projekter uden den fornødne vurdering og tilpasning til det aktuelle projekt. Denne fremgangsmåde indebærer stor risiko for fejlvalg med alvorlige konsekvenser for den færdige konstruktion, f.eks. som billedet viser en…
Ved overfladebeskyttelse med maling indgår den forudgående rensning af betonoverfladen som en vigtig proces ved både nybyggeri og renovering. Indledningsbilledet viser en betonoverflade, hvor betonhuden er fjernet ved blæserensning med sand.
Anvendelse af flydemørtler som slid, eller afretningslag på et underliggende betonlag bliver mere og mere almindeligt inden for industri- og institutionsbyggeri.
Ved ombygning/reparation af betonkonstruktioner kan en brydning af beton blive nødvendig.
Den almindelige test til påvisning af carbonatiseret beton er påsprøjtning af pH-indikatoren phenolphtalein. Farves en brudflade lilla, er betonen i fladen ikke carbonatiseret.
Korrosion af armeringsjern er på grund af de mulige konsekvenser for de statiske forhold den farligste af de nedbrydningsmekanismer, som kan forekomme i armerede betonkonstruktioner. Ved tilstandsbeskrivelser er det derfor vigtigt at bestemme armeringens rustgrad.
Skader som følge af chloridangreb på armeringsjern er stadig et af de alvorligste problemer på armerede betonkonstruktioner.
Betonkonstruktionerne i parkeringsanlæg er ofte udsat for en stor chloridbelastning, hvilket kan give anledning til omfattende armeringskorrosion.
I betonnormen fremhæves det, at der forekommer særligt aggressive miljøer, for hvilke normen ikke foreskriver de forholdsregler, der kan tages for at sikre bestandigheden af betonen.
Chlorider kan initiere korrosion af armeringen. Ved forkert valg af reparationsmetode, kan igangværende korrosion fortsætte trods reparationen, eller korrosion kan starte i andre områder af konstruktionen.
Undertiden ses det, at en tilsyneladende korrekt udført overfladebehandling på et betongulv efter kortere eller længere tids forløb, ved normal anvendelse, revner, buler eller skaller af.

Byggeanvisninger

Billedfrise

Arbejdstilsynet

Bips

Dansk Betonforening

Dansk Standard - DS

Gulvbranchen - GSO

Ministerier og styrelser

Murerfagets Oplysningsråd - MURO

Dansk Betonforening

Dansk Byggeri

  • Hvor går grænsen? Beton - in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder, 2007

Dansk Standard - DS

Statens Byggeforskningsinstitut - SBi

Teknologisk Institut - TI

Øvrige forlag

Organisationer mv.

 

Annullerede blade