Beplantning, vand og jordanlæg

Byggetekniske erfaringsblade - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

Grønne tage nævnes ofte i forbindelse med forventede fremtidige klimaforandringer med hyppigere og kraftigere regnskyl, da de blandt andet har til formål at optage en del af regnvandet og forsinke vandafledningen fra taget. Ekstensive grønne tages effekt ved de kraftige hændelser er dog begrænset.…
De senere års hyppige, kraftige regnbyger har i nogle områder medført oversvømmelser i såvel kældre som på terrænet omkring bygninger.
Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang ved alle udvendige adgange til en bygning medfører ofte, at bygningen„ trykkes så langt ned i terrænet“, at der må træffes særlige fugtmæssige foranstaltninger for at undgå vandindtrængning i terrændækkonstruktionen. I perioder med kraftigt regnvejr…
Fugtskader i vægge og kældre ses ofte i bygninger uden omfangsdræn, med forkert projekterede eller dårligt udførte dræn – eller gode dræn, der ikke fungerer på grund af manglende vedligehold. Et dårligt drænsystem er fx uden fald, uden rensemuligheder og filtermateriale samt dårligt fungerende…
I dette erfaringsblad beskrives anlæggets etablering, konstruktive opbygning, materialevalg og omgivelser, så spilleglæden øges og omfanget af vedligehold reduceres. Herudover præsenteres petanquespillets regler og kasteteknikker.
I dette erfaringsblad gennemgås opbygning og udførelse af faskiner, herunder afstandskrav, dimensioneringsregler og forskellige fyldmaterialer til faskiner samt anbefalinger til drift og vedligehold.
Mange ældre ejendomme i det åbne land er kloakeret, så spildevandet ledes direkte til vandløb, sø eller markdræn efter at have passeret en lille septiktank.
I de senere år har tage over butikscentre og tilsvarende bygninger i stort omfang været udnyttet til parkering. I sådanne dæk observeres undertiden, at der i belægningerne opstår forskydninger, som kan forplante sig til membranen og give anledning til utætheder.
Når befæstede arealer retableres efter opgravning for ledningsarbejder, opstår der ofte kort tid efter skader i belægningen. Skaderne viser sig typisk som sætninger, revner og krakeleringer ved selve ledningsgraven eller dennes omgivelser.
Af æstetiske grunde har det altid været ønskeligt, at der er træer i umiddelbar nærhed af bygninger. Erfaringer har vist, at bygninger og træer udmærket kan trives sammen uden større problemer, når der blot sørges for, at eksisterende træer sikres mod skader i byggeperioden, og bygningerne…
Sædvanlig praksis for beskyttelse af vækstjord på byggegrunde er utilstrækkelig til at sikre, at den efterfølgende beplantning vil kunne trives. Efter beplantning er jorden nemlig ofte fortsat kraftigt komprimeret, fordi der ikke er taget hensyn til dette forhold under byggeprocessen.
Træer og buske er hvert år medvirkende årsag til, at der opstår revner i en del huse, der er funderet på ler. Fænomenet er observeret i alle dele af Danmark, men mest hyppigt i de egne, der er præget af meget fedt ler fra tertiærtiden. I Østjylland og på Vestfyn er således 30 - 40% af alle opståede…
Facadebeplantning er i mange år blevet anset for at have en negativ indvirkning på bygningers facader og andre bygningsdele. Der hersker derfor megen tvivl om - eller direkte modstand mod - anvendelse af facadebeplantning.

Videoklip

Planlægning og Udgravning. Dansk Beton

Bærelag og kantsikring. Dansk Beton
Stenlægning og fuger. Dansk Beton

 

Byggeanvisninger

Billedfrise

BFA. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg

Dansk Standard - DS

Ministerier og styrelser

Statens Byggeforskningsinstitut - SBi

Teknologisk Institut - TI

Træinformation

Øvrige forlag

Organisationer mv.