Tema om Byggefugt og udtørring

Fonden BYG-ERFA har udgivet en ny temamappe, denne gang er emnet byggefugt og udtørring

Utilstrækkelig udtørring og utilsigtet opfugtning af byggematerialer kan medføre både skimmelvækst og risiko for svampeangreb. For at dæmme op for problemerne har BYG-ERFA udgivet en ny temamappe ”Byggefugt og udtørring”. Temaet indeholder 16 erfaringsblade der dækker emnet, og kan fås både digitalt og i trykt form.

Yderligere oplysninger kan ses på byg-erfa.dk/byggefugt

I samarbejde med Dansk Byggeri afholder BYG-ERFA to temaeftermiddage i april med titlen ”Få styr på Byggefugt og udtørring”, henholdsvis den 8.4. i Ballerup og den 20.4 på Hindsgavl Slot i Middelfart.  Seminarerne vil veksle mellem oplæg og debat, og deltagernes erfaringer vil også blive bragt i spil.

I forbindelse med seminarerne præsenterer fugteksperten, civilingeniør Morten Hjorslev Hansen, et nyt, forenklet visualiseringsværktøj, som blandt andet kan anvendes i projektering og udførelse til tidsplanlægning af byggeprocessen, så der sikres et forsvarligt udtørringsforløb af materialer og konstruktioner.  

BYG-ERFA abonnenter og medlemmer af Træsektionen i Dansk Byggeri får 20% rabat på deltagerprisen.

Yderligere oplysninger kan ses på byg-erfa.dk/arrangementer

Afdækning med telt i forbindelse med renoveringsarbejde

Afdækning med telt i forbindelse med renoveringsarbejde.

Til pressen

Hent illustration i høj opløsning

 

Copyright

Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse © Fonden BYG-ERFA i umiddelbar nærhed af den anvendte illustration. 

 

Ved brug af illustrationsmateriale i digitale medier skal der desuden linkes til: byg-erfa.dk

 

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatet på nedenstående telefonnummer eller mail.

 

Yderligere oplysninger

 

Fonden BYG-ERFA har som formål, at medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet gennem indsamling, bearbejdning og formidling af byggetekniske erfaringer til brug for alle, der beskæftiger sig med projektering, udførelse og bygningsdrift.

 

BYG-ERFA bladene redegør for konstaterede byggetekniske problemer i praksis og forklarer, hvordan disse kan udbedres i eksisterende bygninger og undgås ved fremtidigt byggeri.

 

På byg-erfa.dk findes en oversigt over alle BYG-ERFA blade samt priser for abonnement og løssalg.