Skybrud, monsterregn og oversvømmelser - og udtørring

Voldsomme regnbyger er ved at være årligt tilbagevendende i den danske sommer.

Efter de seneste dages skybrud og efterfølgende oversvømmelser er der mange steder behov for udtørring af bygninger.

For at reducere risiko for uoverskuelige, langvarige følgeskader og fugtproblemer - fx skimmelvækst, korrosion og angreb af trænedbrydende svampe - skal der hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger.

 

BYG-ERFA har udgivet en række erfaringsblade om såvel problemer som forebyggelse og udbedring af vandskader.

De er samlet i byggetekniske temaer om ”Skybrud og monsterregn”, ”Vandskader”, ”Byggefugt og udtørring” og ”Skimmel og fugt”.

Her præsenteres blandt andet erfaringsbladet ”Udtørring efter vandskade”, der beskriver forskellige udtørringsmetoder og forholdsregler, som knytter sig til udtørringsprocessen og den efterfølgende udbedring efter vandskader, fx:

  • hvordan udtørringen gribes an,
  • fordele og ulemper ved anvendelse af henholdsvis naturlig/mekanisk ventilation, forskellige typer affugtere og infrarød bestråling,
  • særlige materialehensyn for fx træ, beton, mineraluld og gipsplader,
  • udtørringstider og –metoder.


Specielt for kælderoversvømmelser
Hvis der fx har været kælderoversvømmelse er det vigtigt at alt indbo straks fjernes for at undgå skimmelvækst.

Genstande med skimmelvækst fjernes fra det fugtskadede område – og kasseres eller renses hvis muligt.

Indbo, som ikke straks kan fjernes, anbefales opklodset, så det ikke står i vand eller suger fugt fra gulvet.
Herefter tømmes kælderen fri for vand, og der igangsættes affugtning.

Luftfugtigheden skal hurtigst muligt bringes under 75 % RF (relativ fugtighed), for at undgå skimmelvækst.

Ved affugtning af murværk og beton konstateres ofte overflader med hvide saltudfældninger, som dog ofte kan børstes væk, men de kan medføre, at overfladelag bobler op og falder af.

Skimmelvækst på trævægge kan – efter korrekt affugtning - ofte fjernes ved gentagne støvsugninger og afvaskning med desinfektionsmiddel.

 

Bemærk
Uanset valg af metode kan udtørringen strække sig over lang tid - fra et par uger til i værste fald flere måneder.
Udtørringsperioden afhænger af dels de opfugtede materialer dels opfugtningens omfang og den valgte metode.

Ved oversvømmelser efter kraftige regnskyl skal hurtigst muligt afklares:

  • Hvor er vandet trængt ind?
  • Er vandtilgangen standset - og er der behov for reparationer og forebyggende foranstaltninger?
  • Hvor stort et område har fået vand?
  • Er der kun vand i materialernes overflader eller er fugten trængt dybere ind – og eventuelt i utilgængelige hulrum?
  • Er der tegn på vandindtrængen i fx elektriske installationer?


Værktøj til vurdering af materialers udtørringstid

BYG-ERFA har også udviklet et forenklet visualiseringsværktøj, som kan give et overslag over udtørringstiden for de mest gængse byggematerialer.

I erfaringsbladet ”Udtørring af byggematerialer – forenklet metode til vurdering af udtørringstid” beskrives værktøjets anvendelse, begrænsninger og udtørringsforløbet.

Udtørringstiden for opfugtede materialer afhænger af:

  • materialetype,
  • fugtindhold i materialet ved udtørringens begyndelse,
  • materialets ønskede fugtindhold efter afsluttet udtørring (fugtkriteriet),
  • konstruktionens dimensioner,
  • relativ fugtighed (RF) i den luft, der omgiver konstruktionen,
  • konstruktionens temperatur.

Værktøjet kan ikke erstatte men supplere fugtmålinger, fx til at fastlægge tidspunktet for udførelse af fugtmålinger.

 

Flade tage: Sørg for nød-afløb!

Flade tage er blandt de mest udsatte tagkonstruktioner under skybrud, fordi de kan danne et ’badekar’, hvor vandet bliver stående, hvis afløbet er utilstrækkeligt – eller eventuelt tilstoppet.

Det kan medføre store vandskader – og vægten af de store vandmængder kan også overbelaste tagkonstruktionen.

Derfor anbefaler BYG-ERFA i ”Afledning af vand fra flade tage ved skybrud – udspyer, nødafløb og anden overløbssikring”, at afløbssystemerne suppleres med nødafløb til det fri som ekstra sikkerhed.

Afløb alene igennem faldstamme anses for utilstrækkeligt, da fx opstuvning af blade kan hindre vandet i at løbe bort.

Nødafløb kan fx være en studs ud igennem tagkanten - ’en udspyer’ – eller etablering af ét eller flere ’skydeskår’ i tagkanten, som kan lede store regnmængder væk fra bygningen.

 

Indholdet af BYG-ERFAs temamapper og resuméer af alle erfaringsblade kan ses på byg-erfa.dk .

 

Kontakt venligst BYG-ERFA på info@byg-erfa.dk eller telefon 82 30 30 22 ved behov for nedenstående illustration i høj opløsning.

Nødafløb etableret som udspyere i murkronen

© www.byg-erfa.dk
Billedtekst: En bygning med fladt tag, hvor nødafløb er etableret som udspyere i murkronen

 


Yderligere oplysninger:

Fonden BYG-ERFA er en uafhængig organisation, der har som formål, at medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet gennem indsamling, bearbejdning og formidling af byggetekniske erfaringer til brug for alle, der beskæftiger sig med projektering, udførelse og bygningsdrift.

BYG-ERFA bladene redegør for konstaterede byggetekniske problemer i praksis og forklarer, hvordan disse kan udbedres i eksisterende bygninger og undgås ved fremtidigt byggeri.