(99) Bygningen under ét

Erfaringsblade

Bladet beskriver, hvordan der måles radon i bygninger. Hvilke målemetoder der benyttes, hvor mange målere der skal anvendes, og hvor de skal placeres. Desuden beskriver bladet, hvilke krav der stilles til måleperioden, for at resultatet kan bruges til at bestemme estimeret årsmiddelværdi i en bolig…
Enhver bygning har sin egen lugt af mennesker, mad, rengøringsmidler, parfume mm. Af og til er der fremmede lugte, som ikke kan identificeres. Lugtesansen advarer os mod lugte, der gør os utilpasse eller i værste fald kan være sundhedsskadelige at indånde. I dette erfaringsblad gennemgås nogle…
Op mod 80% af alle byggevarer CE-mærkes. Dette erfaringsblad giver en indføring i, hvordan byggevaremarkedet fungerer efter indførelsen af CE-mærket, og hvordan køberen sikrer sig, at relevante krav til byggevarerne er opfyldt.
PCB er en gruppe stoffer på Stockholm-konventionens liste over verdens 12 værste miljøgifte. Erfaringsbladet giver et overblik over de materialer og emner, som skal undersøges for PCB, når en bygning screenes.
Asbest er en fællesbetegnelse for en særlig type naturligt forekommende mineraler, der på grund af let formbarhed, stor styrke og modstandsdygtighed over for varme har været et meget anvendt materiale inden for en lang række industrier og håndværk, herunder også inden for byggeriet. Dette…
PCB kan ikke ses, lugtes eller smages. Til brug for de indledende luftundersøgelser beskriver erfaringsbladet, hvornår der er begrundet mistanke om PCB i indeluften i en bygning – og dermed risiko for utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold – og hvordan det afklares.
Ved at forbedre lufttætheden i forbindelse med renovering kan der opnås dels reduceret energiforbrug dels komfortmæssige fordele, fx højere temperatur på overfladerne og mindre træk. I erfaringsbladet gennemgås, hvilke krav – afhængigt af renoveringens omfang – der kan stilles til lufttæthed, og…
En del af de brande, der forekommer i ældre – herunder fredede – bygninger, opstår i forbindelse med større eller mindre ombygninger, renoveringer og andre bygningsarbejder.
Landsdækkende undersøgelser viser, at cirka 350.000 bygninger i Danmark har for højt radonniveau i indeklimaet – de fleste er enfamilie-, række- eller kædehuse.
Stadigt flere skybrud øger risiko for oversvømmelser af regn- og spildevand i særligt udsatte områder – og dermed indtrængning af vand i bygninger. I erfaringsbladet beskrives nogle enkle foranstaltninger, som kan reducere risiko for vandskader i bygningen – herunder skader som følge af…
Efter længere tids opfugtning af trækonstruktioner konstateres ofte angreb af trænedbrydende svampe og insekter. I erfaringsbladet gennemgås, hvor der forudsættes opmærksomhed ved forundersøgelser inden udbedring af træværk efter svampe- og insektskader. Desuden beskrives såvel typiske skader i…
Fugtgener og fx skimmelvækst medfører ofte interesse for – gennem en længere periode – at registrere temperatur og relativ luftfugtighed (RF) i en bygning eller fugtindholdet i et materiale i en bygningskonstruktion. I erfaringsbladet beskrives metoder og udstyr til langtidsmåling af dels…
Dette erfaringsblad beskriver forskellige typer fugtmålere til brug i træ og træmaterialer samt retningslinjer for at undgå fejlmålinger og dermed risiko for forkerte beslutninger. I bladet gennemgås elektriske stikbensmålere (indledningsfoto) og kapacitive målere til hurtig måling af træfugtighed.
Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. I erfaringsbladet behandles forhold, der har indflydelse på lufttætheden – i både nye og eksisterende bygninger.
I forbindelse med harmonisering af prøvnings- og byggestandarder anvender EU-landene et fælles system til at beskrive byggevarers egenskaber – herunder brandtekniske egenskaber.
I de senere år er der i mange tilfælde konstateret skimmelvækst – ved både nybyggeri og bygningsrenovering – såvel inden som umiddelbart efter ibrugtagning. Problemet kan oftest henføres til utilstrækkelig udtørring af materialer og bygningsdele i byggeperioden. I erfaringsbladet redegøres for,…
Hurtig alarmering af brand har afgørende betydning for brandudviklingen og skadeomfanget. Der konstateres ofte brande i bygninger med røgalarmer, som ikke har virket efter hensigten – enten på grund af forkert installation eller mangelfuldt vedligehold. I dette erfaringsblad beskrives, hvordan et…
Ved vedligehold, renovering, ombygning og nedrivning af ældre bygninger er der konstateret problemer med håndtering af blyforekomster i materialer og bygningsdele.
Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. Dette er nødvendigt for at reducere direkte skader og følgeskader, fx skimmelvækst, korrosion og angreb fra trænedbrydende svampe. I erfaringsbladet præsenteres fordele og…
Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.
Dårlig lugt, dug på ruderne og skimmelvækst i boliger skyldes ofte utilstrækkelig ventilation.
Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.
Det er ofte vanskeligt at bedømme hvor lang udtørringstid byggematerialer har behov for inden ibrugtagning, hvis efterfølgende fugtgener skal undgås.
Utilstrækkelig udtørring og utilsigtet opfugtning af byggematerialer kan medføre skimmelvækst.
Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Erfaringsbladet beskriver betydningen af vinden – og terrænkategori – for krav til en bygnings ydeevne samt et grundlag for fastlæggelse af, hvilken terrænkategori en…
Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt…
En indbrudstyv behøver ofte blot at flække en dørkarm for at komme ind gennem hoved-, bag- eller terrassedør til en bolig. Blandt de tusindvis af indbrud i lejligheder, helårs- og sommerhuse, der finder sted hvert år i Danmark, sker langt de fleste på denne simple måde. Som beskrevet i dette…
Revner, afskalninger og større nedfaldne stykker fra en bygning med armerede betonkonstruktioner er tegn på, at der behov for udbedringer for at sikre bygningens funktionsduelighed.
Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske materialer, fx murværk.Ægte Hussvamp udvikler sig ofte skjult inde i fugtige konstruktioner, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på de særlige…
Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. I dette erfaringsblad informeres generelt om skimmelsvampe – og gener som følge heraf.
Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges. I dette erfaringsblad omtales, hvilke forhold…
Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og behandlinger samt tilstødende trækonstruktioner. Derfor anvendes fugtmålinger i beton og murværk til at klarlægge skadeårsager, afsløre og bedømme risiko for fugt- og…
Installationer og komponenter, fx til vand og varme, har en kortere levetid end de omgivende bygningsdele. I forbindelse med reparation og udskiftning kan der opstå utætheder i konstruktionerne omkring rør til brugsvand, varme, afløb, ventilation og elektricitet. I dette blad gennemgås erfaringer…
I dette erfaringsblad omtales de vigtigste omstændigheder, hvor der er risiko for ødelæggelse af materialer og indtrængning af nedbør samt efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Desuden angives forholdsregler, der kan modvirke problemerne.
Bladet beskriver en enkel metode til beregning af efterklangstid, nogle årsager til dårlig akustik, og praktiske løsninger på støjproblemer i skolelokaler.
Af æstetiske grunde har det altid været ønskeligt, at der er træer i umiddelbar nærhed af bygninger. Erfaringer har vist, at bygninger og træer udmærket kan trives sammen uden større problemer, når der blot sørges for, at eksisterende træer sikres mod skader i byggeperioden, og bygningerne…
Kakerlakker og et stort antal andre smådyr giver ved deres indtrængen og tilstedeværelse i bygninger anledning til hygiejniske problemer, idet disse dyr i almindelighed opfattes som en slags forurening. En anden gruppe af små og større dyr er direkte skadevoldende ved at ødelægge træ, mørtel,…
Etageboliger fra tiden før ca. 1950 har i reglen træbjælkelag med lerindskud og pudsede 1/2 - 1/1-stensvægge eller bræddevægge som lejlighedsskel. Heraf yder kun de bedst vedligeholdte 1/1-stensvægge den lydisolation, som Bygningsreglementet (BR) kræver i nyt boligbyggeri.

Annullerede blade