(19) Bygningsbasis under ét

Erfaringsblade

I Grønland er krybekældre på grund af terrænforholdene en meget anvendt funderingsmetode, men der konstateres ofte skimmelvækst – i såvel selve krybekælderen som inde i bygningen på den nederste del af ydervæggens inderside.
Ved isolering af kældervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat. Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne af isoleringsmaterialer og grundmursplader, fx med hensyn til tilbagefyldningsmateriale, brug af geotekstil, fugtisolering af fundamentsklods og…
Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang ved alle udvendige adgange til en bygning medfører ofte, at bygningen„ trykkes så langt ned i terrænet“, at der må træffes særlige fugtmæssige foranstaltninger for at undgå vandindtrængning i terrændækkonstruktionen. I perioder med kraftigt regnvejr…
Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.
Med stadig større krav til energibesparelser – og dermed øget varmeisolering – er fugtforholdene i udeluftventilerede krybekældre nu ændret så meget i ugunstig retning, at konstruktionen generelt frarådes anvendt i nye bygninger.
I mange ældre ejendomme er fugt i kældrene almindeligt forekommende, men hvis opfugtningen bliver for kraftig, kan det fx medføre afskallende puds og maling fra væggene, råd og svampeskader på træbjælker, gulve, paneler samt fugtskader på opbevarede genstande og vækst af skimmelsvampe.
Fugt i kældre er almindeligt forekommende i mange ældre ejendomme, og kraftig opfugtning kan fx medføre: afskallende puds og maling fra væggene, skader på træbjælkelag, gulve, paneler mv., skader på opbevarede genstande, vækst af skimmelsvampe.
I 1980'erne og 90'erne blev der bygget mange pavillonbygninger til institutioner, midlertidige kontorer og indkvartering af flygtninge - og der opføres stadig mange af disse bygninger.