Gå til hovedindhold

Korrosion af kobber i brugsvandsinstallationer

Kobberrør i brugsvandsinstallation

Kobberrør i brugsvandsinstallation.

Kobber har som udgangspunkt god holdbarhed, når det anvendes i bygningers brugsvandsinstallationer. Risiko for fejl, der kan forårsage enten korrosion af kobberrørene, afgive kobber til vandet eller påvirke korrosionsrisikoen i andre installationsmaterialer, er dog til stede. Erfaringsbladet gennemgår risici og forebyggende tiltag.

ID
(53) 22 12 13
Erstatter

Indledning

Kobber har som udgangspunkt god korrosionsbestandighed i bygningers brugsvandsinstallationer. Det kræver dog, at installation samt drift og vedligehold udføres korrekt. Erfaringsbladet gennemgår retningslinjer for dette, og derudover henvises til relevante leverandøranvisninger.

Kobber, der er i kontakt med drikkevand, vil næsten altid resultere i en beskeden afgivelse af kobber til vandet. Erfaringer viser, at grænseværdien for kobberindhold i drikkevand kan overskrides i vand med relativt højt indhold af hydrogenkarbonat (HCO3). 1, 2

I løbet af de første år efter installation opbygges der i de fleste drikkevandstyper en belægning af kobberoxider og kobberkarbonater på indersiden af rørene, og det vil have en formindskende effekt på kobberafgivelsen, figur 1. Korrosion af kobber i vandinstallationer kan dog alligevel finde sted. 3, 4 De korrosionsmekanismer, der gælder for kobber i installationer med drikkevandssammensætning, omfatter:

  • generel korrosion
  • pitting-korrosion
  • udmattelseskorrosion
  • mikrobielt influeret korrosion
  • tildækningskorrosion
  • erosions- og turbulenskorrosion.

Der er normalt ikke risiko for bimetallisk korrosion af kobber, men der kan være risiko for bimetallisk korrosion på andre materialer i installationen. 5 Flere indbyrdes afhængige parametre har indflydelse på risiko for korrosion af kobber i brugsvand. Det drejer sig om:

  • vandsammensætning
  • strømningsforhold
  • temperatur
  • mikrobiel aktivitet
  • materialekvalitet
  • mekaniske spændinger.
Opskåret rør med belægning på den indvendige side

Figur 1. Et opskåret rør med belægning på den indvendige side. Belægninger kan fx bestå af kobberoxider og kobberkarbonater.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.